Cecilia Bonefeld-Dahl: Digital succes kræver mere end tre procent af EU-budgettet

KOMMENTAR: De mange lovende europæiske virksomheder skal sikres, ved at Europa satser helhjertet på dem. Det kræver både digitalt kompetent arbejdskraft og viljen til at investere flere midler i digitalisering, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Cecilia Bonefeld-Dahl

Debattør

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det blev den danske AI-start-up Corti, der tog prisen som ”Fremtidens Unicorn” ved DIGITALEUROPES Master of Digital-konference i Bruxelles i forrige uge.

Prisen uddeles årligt til en virksomhed med stærkt grundlag for at blive en af fremtidens såkaldte unicorns, det vil sige hurtigtvoksende virksomheder af høj værdi.

Det er 42 tech-organisationer med cirka 35.000 medlemmer i hele Europa, der nominerer virksomheder til prisen, så Corti var i konkurrence med et tæt felt af dygtige digitale frontløbere.

Det er derfor afsindig flot af den danske virksomhed, som efter eget udsagn er ”en intelligent partner, der hjælper akutberedskabet med at træffe beslutninger, der redder liv”.

Fakta

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Corti udvikler blandt andet kunstig intelligens, der kan spore tegn i en patients stemme på, at han/hun er i færd med at få et hjerteanfald. Herved kan den akut-medarbejder, der taler med patienten, sende livreddende hjælp.

Med andre ord: En hypermoderne virksomhed, der tilbyder fulddigitaliserede løsninger på nogle af livets allerstørste og vigtigste udfordringer.

En virksomhed som for eksempel årets vinder af ”Fremtidens Unicorn”-prisen har brug for at vide, at Europa er klar til at stille 5G-teknologi til rådighed, så båndbredden til de AI-drevne løsninger, de udvikler, er tilstrækkelig.
Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Dertil kommer, at der er tale om en særdeles aktuel virksomhed, som modtog prisen, ganske kort tid før digitalkommissær Vestager 19. februar udkom med sit hvidpapir om netop kunstig intelligens – et arbejde, Digitaleurope i øvrigt har været meget tæt involveret i.

Men, for der er jo et men: Vi risikerer altså, at ”unicorn” går hen og bliver en lidt for bogstavelig skæbne for Corti og de andre lovende smv'er i Europa.

Hvad mener jeg med det?

Jo, som det nok er bekendt, er enhjørninger vidunderlige, fantastiske, men desværre også kun mytiske væsener, som ingen derfor har set i virkeligheden.

Og hvis vi skal forløse disse lovende scale-up-virksomheders potentiale som store, solide europæiske virksomheder, så skal Europa levere på en række parametre, der kan bane vej for virksomhedens videre færd.

Og hvad er det så, de har brug for, disse potentielle unicorns? Ja, det har vi faktisk et ganske godt billede af efter konferencen i begyndelsen af måneden.

I et sceneinterview med de tre finalister til Unicorn-prisen, spurgte den tilstedeværende EU-kommissær for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge, Mariya Gabriel, dem nemlig, hvad de har brug for – og hvad hun og hendes kommissærkolleger kan gøre for dem.

Og hun fik tre ganske konkrete svar:

For det første har de brug for kompetente medarbejdere. Folk, der er uddannet og trænet til at arbejde med kunstig intelligens, er ganske enkelt en mangelvare.

Og hvad mere er: Folk med den nødvendige tekniske indsigt og kunnen, som samtidig forstår fremtidens forretningsmodeller, er nærmest ved at blive enhjørninger i sig selv: Fantastiske, vidunderlige, men som regel kun set i sagn og eventyr.

Europa skal kunne levere på veluddannede medarbejdere til de digitalt funderede brancher, og det kræver, at vi går i gang NU – hellere i dag end i morgen.

Over halvdelen af Europas arbejdsstyrke skal opkvalificeres og videreuddannes i løbet af de næste fem år. Hvis ikke, vil både de potentielle og reelle unicorns være tvunget til at søge andre græsgange – læs: flytte sig til andre verdensdele end Europa.

Læs også

Cecilia Bonefeld-Dahl: Europas digitale B-hold gør grøn billionpulje nyttesløs

Kommentar

I Digitaleurope tilføjer vi gerne: Opkvalificering og videreuddannelse er ikke nok. Digitale kundskaber skal på skoleskemaer langt tidligere.

De såkaldte digitalt indfødte får ikke automatisk udviklet deres digitale indfødtheder, bare fordi de får en i-Pad at spille på som tre-årige. Børn skal lære at kode, de skal lære at tænke i kreative løsninger med et digitalt udgangspunkt helt fra starten.

I Danmark har brancheorganisationen IT-Branchen de sidste fire år koordineret et samarbejde mellem en række digitale virksomheder og danske skoleklasser, som modtager undervisning i digitale færdigheder. I år er 7.000 elever en del af projektet, og britiske BBC er i gang med at lave en film om det.

Den slags skal udbredes til resten af Europa: Vi har brug for en generation af europæiske børn, som ikke bare er indfødte brugere af digital teknologi, men som er indfødte tænkere og kreative udviklere af digital teknologi og løsninger.

Det Indre Marked har eksisteret siden 1992 og er på mange måder en af de største bedrifter i EU's historie. Men hvorfor er det, at kun 8 procent af de europæiske smv'er handler på tværs af grænserne i Europa?

Ja, det enkle svar er, at selv efter mere end et kvart århundrede, er EU stadig et ret fragmenteret marked at bevæge sig i.

Hvert land insisterer fortsat på, at netop deres opfattelse af, hvordan man sikrer netop deres forbrugere, er den helt rigtige. De har hvert deres syn på alle de farer og risici, som ikke mindst den digitale virkelighed implicerer.

Og så er der skattesystemerne, som rent ud sagt er en jungle at bevæge sig ind i. En jungle, hvis vildnis et lille, nyt selskab med fokus på udvikling og innovation slet ikke har kræfter og mandskab til at slå sig igennem.

Et velfungerende digitalt indre marked, hvor også smv'erne kan handle over grænser, må være smidigt og understøtte virksomheders udvikling og vækst frem for at være fokuseret på risici og begrænsning.

På engelsk lyder et mundheld ”put your money where your mouth is”.

Og det er måske det vigtigste budskab, fremført af de løfterige scale-ups, som forhåbentlig kan hjælpe Europa til at blive hjemsted for en meget større andel af verdens unicorns end de nuværende seks procent: Invester i digitalisering!

Det er meget populært at tale om vigtigheden af digitalisering. Von der Leyen har gjort det fra dag et, Vestager gør det (naturligvis) hele tiden, de nationale politikere nedsætter disruptionråd, udnævner digitaliseringsministre osv.

Ikke desto mindre er det p.t. kun tre procent (tre!) af EU's budget, der går til digitalisering!

Tre procent investeret i fremtidens teknologier, tre procent investeret i fremtiden. En virksomhed som for eksempel årets vinder af ”Fremtidens Unicorn”-prisen har brug for at vide, at Europa er klar til at stille 5G-teknologi til rådighed, så båndbredden til de AI-drevne løsninger, de udvikler, er tilstrækkelig.

Den har brug for at vide, at vi fra politisk side er rede til at investere i at uddanne fremtidens medarbejdere, at rammerne for samarbejder mellem uddannelsessektor og virksomheder bliver prioriteret.

Og så har den frem for alt brug for, at Europa begynder at se både regulering og investering som et sæt rammer, der understøtter innovation og virketrang.

Ikke et åg, som små virksomheder skal slæbe rundt efter sig, og som i sidste ende vil forhindre dem i at folde de regnbuefarvede vinger ud og forløse deres potentiale som unicorns.

Politik har aldrig været vigtigere