Kronik

Eks-disruptionchef: Vi har hverken talent eller kapital til at føre i ny teknologi

KRONIK: Trods luftige ambitioner om kunstig intelligens bliver Danmark ikke Silicon Valley. Vi har hverken den nødvendige koncentration af talent, kapital eller efterspørgsel til at indtage en førerposition i ræset om at udvikle ny teknologi, mener forhenværende disruptionchef Kåre Riis Nielsen.

Vi skal gøre op med den politiske nulfejlskultur, hvor det sikre valg vinder over det nye og innovative, mener Kåre Riis Nielsen, der er forhenværende disruptionchef i Erhvervsministeriet.
Vi skal gøre op med den politiske nulfejlskultur, hvor det sikre valg vinder over det nye og innovative, mener Kåre Riis Nielsen, der er forhenværende disruptionchef i Erhvervsministeriet.Foto: Pressefoto/Kåre Riis Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kåre Riis Nielsen
Rådgiver og forhenværende disruptionchef, Erhvervsministeriet

Hypen om ny teknologi og kunstig intelligens er massiv.

Kina og USA har taget den teknologiske førertrøje, EU forsøger med Made in Europe-initiativ, og herhjemme har regeringen lanceret sin strategi for kunstig intelligens.

Tech er Gud og ses som fast track til Nirvana og forbedret konkurrenceevne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg og kronikker kan sendes til [email protected]

Men hvordan kvalificerer vi teknologibegejstringen, og hvordan skal vi regulere teknologier og platforme, som hverken virksomheder eller myndigheder fuldt ud forstår?

Minder om den industrielle revolution
Dampmaskinen står for mange som symbolet på den industrielle revolution.

Trods luftige ambitioner om kunstige øer og kunstig intelligens bliver Danmark ikke Silicon Valley. 

Kåre Riis Nielsen
Rådgiver og tidligere disruptionchef, Erhvervsministeriet

Maskinerne øgede produktiviteten og førte til folkevandring fra land til by, der skabte nye politiske bevægelser.

Den industrielle revolution løftede vores civilisation markant, men førte også mange nye problemer med sig.

Det er gennem samme optik, vi skal se den fjerde industrielle revolution, der i disse år rammer os.

Øget data og computerkapacitet kombineret med nye teknologier som nanoteknologi, blockchain, internet of things (IOT), kunstig intelligens og maskinlæring driver en ny industriel revolution, som radikalt kommer til at påvirke alle dele af vores samfund.

I Tyskland kalder man udviklingen for 'Industrie 4.0', men betegnelsen er for snæver og tager ikke højde for de store teknologiske og samfundsmæssige forandringer, som vi står over for.

Mennesket kommer før teknologi
Den teknologiske revolution stiller nye forventninger og krav til de politiske beslutningstagere.

De skal i stigende grad holde øje med forskydninger og konsekvenser af den øgede digitalisering og brugen af ny teknologi i vores samfund – ikke mindst fordi forandringerne ofte vil være markant mere gennemgribende og vil ske i højere tempo.

I Danmark har vi traditionelt været gode til at omstille os.

Tag arbejdsmarkedet eller den danske model som eksempel, hvor vi bruger mange ressourcer på at opkvalificere og finde nyt arbejde til mennesker, der rammes af konjunkturer eller teknologiudvikling.

Måske som afledt positiv konsekvens er danskerne generelt positive over for både globalisering og ny teknologi.

Rummer mange dilemmaer
Vores politikere kan trøste sig med, at teknologi som udgangspunkt er politisk blind.

Men de nye teknologier rummer alligevel mange dilemmaer og bygger på værdier og antagelser, som bevidst eller ubevidst er indpodet af teknologiudviklerne.

Kunstig intelligens kan for eksempel have kønsmæssig bias, hvis servicerobotter tillægges kvindelige karakteristika, og der kan opstå etiske spørgsmål om ændring af den genetiske arvemasse i mennesker og dyr.

Politisk og etisk bias i algoritmerne bliver kun vigtigere at tage højde for i en fremtid, hvor vores økonomi, samfund og nyhedsstrøm står på skuldrene af ny teknologi.

Læs også

Passer ikke ned i konventionelle kasser
Ny teknologi passer oftest ikke ned i de lovgivningsmæssige kasser. Og nye forretningsmodeller forholder sig sjældent til eksisterende brancher og sektorer.

Det udfordrer måden, som vi regulerer og laver lovgivning på.

I dag er det sådan, at man kun kan ændre lovgivning ved at lave ny lovgivning. Måske et fornuftigt princip, men det stiller os ofte over for umulige valg.

Skal vi forbyde en ny forretningsmodel, eller skal vi lade stå til?

Cambridge Analytica-skandalen viser, hvad der kan ske, hvis vi lader stå til og ikke klart kridter banen op.

Facebook og big tech kan have nok så gode intentioner, men vi kan ikke overlade den regulatoriske spilleplade til dem, når det gælder for eksempel skat, censur, dataetik og monopoldannelse.

Skal alligevel omfavne ny teknologi
Omvendt skal vi som samfund altid være nysgerrige og omfavne ny teknologi og digitalisering.

En vej frem er at undersøge potentialet i regulatoriske sandkasser eller forsøgsområder, hvor myndigheder tillader virksomheder at afprøve og eksperimentere med ny teknologi i et klart afgrænset og tidsbestemt marked i tæt dialog med relevante myndigheder.

Det kan være inden for eksempelvis sundhedsdata, droner, autonome biler/skibe, 3D-print, Maas (mobility as a service) og nye platformstjenester.

Love og regler skal naturligvis overholdes. Og der skal betales skat.

Men myndigheder kan yde værdifulde bidrag, især inden for ny teknologi og tungt regulerede områder, hvis de også træder ind i vejlederrollen, aktivt deltager i økosystemer og tør gå foran med forsøgsområder.

Danmark bliver ikke Silicon Valley
Trods luftige ambitioner om kunstige øer og kunstig intelligens bliver Danmark ikke Silicon Valley.

Vi har hverken den nødvendige koncentration af talent, kapital eller efterspørgsel til at blive førende inden for ny teknologi.

Udfordringen er at finde vores egen vej og plads i fremtidens teknologiske værdikæder, hvis vi skal fastholde det høje velstandsniveau.

I Japan har man opfundet begrebet 'Samfund 5.0', der fokuserer på, hvordan ny teknologi kan målrette offentlige ydelser og frigøre ressourcer til gavn for den enkelte familie, menneske og samfund.

Vi kan med fordel tage ved lære af Japans tilgang til den fjerde industrielle revolution, som rummer enorme kommercielle potentialer, men som skal komme hele samfundet til gode.

Sådan sætter vi ind
Hvis vi skal udnytte de store teknologiske muligheder, bør vi sætte os i førersædet og selv drive udviklingen.

Her er Danmark heldigvis godt med i form af en digital vækststrategi, én offentlig indgang for nye forretningsmodeller og etablering af Dataetisk Råd.

Derudover kan der sættes ind på fem områder:

  • Udvikle strategiske forsøgsområder inden for ny teknologi og forretningsmodeller.
  • Styrke etik og borger-/forbrugerbeskyttelse som konkurrenceparametre.
  • Gentænke offentlige udbudsregler til at drive mere målrettet offentlig innovation. For eksempel via govtech-initiativer.
  • Udvikle ny reguleringskultur, hvor embedsapparatet åbner op og aktivt deltager i og samarbejder med universiteter, tech-miljøer, fonde og nye økosystemer.
  • Sikre afgrænsede eksperimenter i alle erhvervspolitiske initiativer, hvor ny teknologi kan testes.

Vi må acceptere fejl
Lykkes det at kombinere disse konkurrenceparametre, kan vi blive globalt testlab for ny teknologi og positionere os som experimental Denmark.

Men før vi når dertil, skal vi gøre op med den politiske nulfejlskultur, hvor det sikre valg vinder over det nye og innovative.

Vi må styrke mulighederne for at lade det offentlige eksperimentere og lære. For innovation og ny teknologi kræver risikovillighed, tilpasning og læringsrum. Det er aldrig plug-and-play.

Og når vi ved, hvad der er på spil, og at ny teknologi ikke respekterer grænsebomme, må vi tænke nyt og acceptere fejl.

Ikke for blindt at omfavne kunstig intelligens og tvivlsomme forretningsmodeller, men for at accelerere og kvalificere vores brug af teknologi til gavn for virksomheder og samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kåre Riis Nielsen

Rådgiver, fhv. disruptionschef, Erhvervsministeriet, fhv. politisk direktør for Norden & Baltikum, Uber, fhv. public affairs-chef, Novozymes
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00