
Den såkaldte Gartners hypekurve tilsiger, at vi altid overvurderer betydningen af den teknologiske udvikling, fordi vi står midt i den.
Derfor vil det være uklogt at komme med forudsigelser af, hvad sociale medier kommer til at betyde for nationalstatens rolle i fremtidens verdensorden.
Ikke desto mindre er det netop, hvad to førende amerikanske eksperter i international politik for nylig har gjort, og deres intellektuelle slagsmål viser de udfordringer, som Danmark og Europa kan komme til at stå over for.
I sin decemberudgave bragte Foreign Affairs et indlæg med titlen "The Technopolar Moment" af den amerikanske politolog Ian Bremmer.
Han argumenterer i indlægget for, at techvirksomhederne skal opfattes som geopolitiske aktører på linje med nationalstater, fordi de i praksis udfordrer disses suverænitet.
Techvirksomhederne udøver en form for suverænitet i det digitale rum, som staterne ikke kan regulere
Eske Vinther-Jensen
Bremmer bruger stormen på Kongressen 6. januar og anfører, at det efterfølgende ikke var staten, der genoprettede orden og retfærdighed.
Det var Facebook og Twitter, der bandlyste den daværende præsident, Donald Trump, fra deres platforme, og de udfordrede dermed effektivt statens voldsmonopol.
Det viser, at techvirksomhederne ikke længere kan styres af enkelte lande, men tværtimod skaber den omverden, som disse agerer i.
Techvirksomhederne udøver en form for suverænitet i det digitale rum, som staterne ikke kan regulere. Ifølge Bremmer er det derfor tvivlsomt, om landene på sigt kan vinde kampen om suveræniteten med techvirksomhederne.
Bremmers ærinde er delvist at ruske lidt op i den internationale politiske disciplin, men hans tanker er ikke helt nye. I 90'erne og 00'erne var det på højeste mode at tale om de multinationale virksomheders indflydelse på geopolitik, og det blev typisk påpeget, at olieselskabet Exxon Mobil havde flere penge og ansatte end Sverige.
Det anfører harvardprofessor Stephen Walts også i sit modsvar bragt af Foreign Policy. Selvom han er enig i, at techvirksomhederne og sociale medier har stor indflydelse på geopolitik, anser han dem ikke for aktører, der kan udfordre nationalstaterne.
For uanset hvor digitale virksomheder er, vil de altid være afhængige af fysisk tilstedeværelse i et land. Walt trækker også på Carl Schmitts diktum om, at suverænen er den, der bestemmer over undtagelsestilstanden og forudsiger, at under et opgør mellem tech og regering vil staten formentlig smide den øverste ledelse for Meta i fængsel. I øvrigt er det nok også lettere at få folk til at dø for det amerikanske flag end for Facebook.
Mens Kongressen og Europa-Parlamentet på femte år overvejer, hvordan de skal tvinge Facebook til at fjerne skadeligt indhold, er Mark Zuckerberg i fuld gang med at skabe metaverset
Eske Vinther-Jensen
Det er let at følge Walts kritik af, at Bremmer ikke tager højde for den fysiske virkelighed. Bare kig på de på de sociale mediers forsyningskæder:
Et internet med fysiske kabler lagt i jorden eller på havbunden, smartphones lavet i Kina med sjældne jordarter fra Congo og drevet af energi fra kul, olie eller vind. Dertil fysiske hovedkvarterer og ansatte, der er underkastet national lovgivning.
Til de argumenter ville Bremmer nok påpege, at fremtidens krige er digitale, og derfor er krigerne det også. Her kan landene ikke følge med, hvilket sidste års cyberangreb mod softwarevirksomheden Solar Winds og store dele af den amerikanske centraladministration viste.
Desuden er nationalstaterne langt bagefter virksomhederne med hensyn til regulering, og det overtrumfer deres fysiske bundethed.
Mens Kongressen og Europa-Parlamentet på femte år overvejer, hvordan de skal tvinge Facebook til at fjerne skadeligt indhold, er Mark Zuckerberg i fuld gang med at skabe metaverset med et udviklingsbudget, der overgår de fleste mellemindkomstlandes.
Det er ikke til at vide, hvem der får ret, og de to herrer har da også indgået et væddemål, som det står alle frit at deltage i. Danmark gør klogt i ikke at satse på nogen af dem, men helgardere og fortsætte indsatsen for at skabe verdens første effektive digitale diplomati og i øvrigt styrke EU som modvægt til den magt, som techvirksomhederne udgør.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på




















