EU-Kommissionen i Danmark: Europas fremtid afhænger af maskinarbejderen og den kvindelige IT-nørd

Vi står over for en kæmpe mangel på arbejdskraft. Det truer ikke bare vores europæiske velfærd men kan også betyde, at vi må vinke farvel til en vellykket grøn og digital omstilling.
I 2019 var der 4,5 millioner flere grønne jobs i Europa end ved årtusindskiftet. I de kommende år kommer batteriindustrien til at mangle op til 800.000 medarbejdere. De medarbejdere kommer ikke af sig selv.
Vi er enige om, at vi vil skabe verdens første klimaneutrale kontinent, men lige nu mangler vi hænderne til at gøre det. Vi skal løbende uddanne og opkvalificere mennesker, der kan tage de grønne og digitale jobs, der findes i dag og i fremtiden. Derfor har Europa-Kommissionen valgt, at 2023 skal være European Year of Skills – på dansk det europæiske år for færdigheder.
Det europæiske år for færdigheder skal i korte træk fremme en tankegang i hele Europa om opkvalificering og omskoling, styrke europæiske virksomheder, matche arbejdskraft og færdigheder med virksomhedernes behov, gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til EU og fremme retfærdig grøn og digital omstilling.
Der er særligt fire afgørende områder, vi har fokus på.
Erhvervsuddannelserne skal opbygges
Problemet med, at vi har for få og endda får endnu færre erhvervsuddannede, er ikke bare et dansk problem. Det strækker sig til alle EU’s 27 medlemslande og endda ud over unionens grænser. Derfor kan problemerne heller ikke ses isoleret, som noget der kun skal løses i Danmark.
Vi så med de mange flygtninge fra Ukraine, at vi kan håndtere og hjælpe mennesker, der kommer udefra, med at bidrage til vores samfund
Per Haugaard
Chef, EU-Kommissionen i Danmark
Vi befinder os midt i et globalt ræs om færdigheder. Hvert EU-land er imidlertid unikt, og derfor tilbyder EU en værktøjskasse med støtte og idéer, men det er op til regeringen, regioner, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner at tage værktøjerne i brug.
Et vigtigt element er erhvervsuddannelserne: Der skal flere ind, og færre skal droppe ud. For at det kan ske, skal der investeres massivt. Her er et vigtigt element, at virksomheder tilbyder praktikpladser, og at de unge bliver oplyst om, at man endda kan få EU-støtte, hvis man tager sin praktik i et andet EU-land.
Vi skal ikke bare have flere igennem, vi skal også efteruddanne og opkvalificere dem, der allerede har været på skolebænken, for de kompetencer, der er brug for, udvikler sig hele tiden.
Efteruddannelse til jobtruede unge
Vi har behov for en helt ny måde at tænke kompetencer og arbejdsmarkedet på. Et fokus på efteruddannelse og løbende opkvalificering giver både virksomhederne mere kvalificerede ansatte og en tryghed for den enkelte i ansættelsen, da ens kvalifikationer hele tiden passer til efterspørgslen.
På det nuværende arbejdsmarked har mange unge kortvarige kontrakter – eller de såkaldte 0-timers kontrakter – og derfor frygter mere end 40 procent af de 25-34 årige da også, at de kan miste deres job med kort varsel. Samtidig fortæller 30 procent i denne aldersgruppe, at deres arbejdsgiver ikke betaler for, at de kan modtage relevant efteruddannelse.
I eksempelvis Sverige betaler staten for et års opkvalificering af medarbejdere, fordi det anses som en vigtig investering i fremtidens arbejdsmarked. Om Danmark skal have en lignende model er op til den danske regering, men tanken om, at færdigheder er en investering, bør uden tvivl forfølges.
Det europæiske år for færdigheder skal være en drivkraft for at nå EU’s 2030-mål for det sociale og digitale årti om, at mindst 60 procent af alle voksne hvert år skal udvide deres færdigheder.
Kvinder og udlændinge på arbejdsmarkedet
Vi kan heller ikke lukke øjnene for, at hænderne er for få. Og det kalder på, at vi skal gøre det endnu nemmere for arbejdskraften at bevæge sig rundt i EU. Der er et kæmpe potentiale i at få endnu flere kvinder ind på arbejdsmarkedet. Særligt skal vi have flere kvinder ind at arbejde med teknologi.
Der er et kæmpe potentiale i at få endnu flere kvinder ind på arbejdsmarkedet
Per Haugaard
Chef, EU-Kommissionen i Danmark
Men vi har også brug for at åbne vores døre for folk fra tredjelande, hvis vi skal gøre os noget håb om at forløse det potentiale for vækst og konkurrenceevne, som vi ved, at Europa har. Det kræver, at vi hurtigere skal behandle sager og hjælpe folk i gang på arbejdsmarkedet.
Vi så med de mange flygtninge fra Ukraine, at vi kan håndtere og hjælpe mennesker, der kommer udefra, med at bidrage til vores samfund. Selv om der er en række udfordringer, særligt når folk ankommer på en tragisk baggrund som krig, så har vi vist, at vi kan hjælpe rigtig mange med at finde en meningsfuld tilværelse og bidrage til samfundet. Det skal vi bygge videre på.
Europas IT-færdigheder skal opgraderes
Erhvervsuddannelser fylder retmæssigt meget i debatten om skills, men ofte overser vi, at vi også står overfor at mangle mennesker med IT-færdigheder – og som nævnt ovenfor, særligt kvinder. Inden 2030 skal der være 20 millioner flere IT-specialister, er EU’s erklærede mål, og her skal det europæiske år for færdigheder skubbe på for den udvikling.
Enkeltstående initiativer er ikke nok. Vi skal have ”all hands on deck”
Per Haugaard
Chef, EU-Kommissionen i Danmark
Vores verden bliver hele tiden mere forbundet, men alligevel skaber internettet polarisering som aldrig før.
Vores mål er, at mindst 80 procent af europæerne skal have basale digitale færdigheder, der er helt afgørende for, at vi kan navigere i et samfund, hvor automatisering, kunstig intelligens og smart devices kommer til at spille afgørende roller i vores liv og i at realisere den grønne omstilling.
Tør Danmark gå forrest?
Det europæiske år for færdigheder indeholder selvfølgelig mange flere initiativer, end vi kan nævne her. Men enkeltstående initiativer er ikke nok. Vi skal have ”all hands on deck”.
Industrier, virksomheder, foreninger og institutioner på tværs af Europa har alle sammen en stor interesse i og behov for, at vi lykkes med få styrket færdighederne på det europæiske arbejdsmarked.
Fra Europa-Kommissionens side håber vi, at Danmark igen vil vise vejen som det gode eksempel. Det er nødvendigt for, at Danmark kan nå sine ambitiøse klimamål til tiden, men den viden kan samtidig blive et eksporteventyr uden lige, for dem der tør gå forrest.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















