Europas mest wired politiker: Silicon Valley skal lære at elske retsstaten

INTERVIEW: “Europas mest wired politiker” giver ikke meget for etik og selvregulering, når det gælder tech-giganterne. Efter ti år i Parlamentet er Marietje Schaake på vej til Silicon Valley, hvor hun vil lære den næste Zuckerberg at elske retsstaten.

Efter ti år i Europa-Parlamentet er det slut for ”Europas mest wired politiker”, som Marietje Schaake ofte bliver kaldt. Hun valgte ikke at genopstille til parlamentsvalget i maj og svarer først afvigende på, hvorfor hun stoppede.

Men, forklarer hun så, det drejer sig om, at hun efter ti år i Parlamentet for Democraten 66 (D66), Hollands svar på De Radikale, har ramt et glasloft.

”Jeg indså, at hvis jeg ville blive en del af Parlamentets inderkreds, så var tidshorisonten ikke fem år til, men ti eller mere” siger den nu 40-årige politiker.

Schaake brugte tidligt sociale medier til at kommunikere direkte med sine vælgere. Hun var, som så mange andre for ti år siden, fuld af techno-optimisme og tiltro til internettets frihedskabende potentiale.

Men så kom Det Arabiske Forår. En generation af unge, der også brugte sociale medier til at kæmpe for demokrati og bedre udsiger, oplevede pludselig et kollektivt mareridt: bevæbnet med nye overvågningsværktøjer slog de autoritære regeringer, de havde protesteret imod, hårdt ned. Og de vidste, takket være de samme sociale medier, præcis hvem og hvordan de skulle ramme.

Senere kom Snowden-afsløringerne, der demonstrerede, at det ikke kun var autoritære ledere i varme lande, der havde interesse i at overvåge internettet. Så kom det amerikanske præsidentvalg i 2016, Cambridge Analytica, fake news. Altsammen udhulede optimismen, forklarer Schaake.

Upassende kommentarer
I et nyligt interview med Guardian beskrev Schaake, hvordan hun som nybagt parlamentsmedlem i starten af trediverne blev taget for at være sekretær – eller servitrice til receptioner – og konsekvent blev undervurderet på grund af sin alder og sit køn. Men værre end det: Det var umuligt at undgå upassende kommentarer eller tilnærmelser fra ældre, mandlige kolleger.

Nu, på trods af den respekt og indflydelse, hendes kamp for menneskerettigheder, sikkerhed og handel på det digitale område har vundet hende, kan hun alligevel ikke rejse sig nok over den åremålskultur, der hersker i EU-systemet.

Samtidig, forklarer hun, frustrerer det hende, at Parlamentet tackler en sag ad gangen: copyright, databeskyttelse, cybersikkerhed, onlinehandel og så videre. Når det gælder det større perskektiv – ”hvad er den europæiske vej”, som hun udtrykker det – ja, så mangler der ifølge Marietje Schaake en sammenhængende vision.

Det er et problem, fordi enkeltsagerne hænger sammen. Når man ændrer i copyrightlovgivningen har det indflydelse på kunstig intelligens og så fremdeles.

Tættere på giganterne
Jeg møder Schaake i en hotellobby, et par timer inden hun skal på scenen til Techfestival, der blev afholdt 5.-7. september i København. Her skal hun diskutere, hvorvidt Europa kan få ”succes i en stadigt mere bipolær techverden” – underforstået, i konkurrence med Kina og USA – med Danmarks tech-ambassadør, Casper Klynge.

Et par timer inden interviewet fandt jeg svaret på mit første spørgsmål, nemlig hvad Schaake nu skal lave. Ligesom Casper Klynge, verdens første techambassadør, flytter hun til Palo Alto i Silicon Valley.

Nærmere bestemt Stanford Universitetets Cyber Policy Center, hvor hun skal undervise og forske i krydsfeltet mellem international politik og kunstig intelligens. Og så skal hun og de store techselskaber – der lige nu oplever et ”bagslag”, som hun udtrykker det – lære af hinanden.

Silicon Valley møder retsstaten
”Jeg kommer til at undervise den næste Mark Zuckerberg,” siger hun tydeligvis begejstret. Det er almindelig kendt, at Facebook og Apple støvsuger topuniversitetet Stanford for de dygtigste kandidater. Derfor er det vigtigt, siger hun, at lære dem om retstatens grundprincipper. Om universelle menneskerettigheder. Hvorfor demokrati er så vigtigt. Nu er vi fremme ved det, der tydeligvis optager hende mest lige nu.

”Hvordan sikrer vi, at de værdier bliver udtrykt, når de designer en app, eller hvilken linje lægger regeringer over for ansigtsgenkendelsesteknologi?” spørger hun retorisk.

”Teknologer gør ofte grin med politikere, der ikke forstår teknologi. Men helt ærligt: Det modsatte er altså også tilfældet. Mange programmører og såkaldte tech-eksperter ved ikke særlig meget om, hvad demokrati og regeringsførelse egentlig er,” siger Schaake.

Det er her, hun håber at kunne agere en slags oversætter, også i forhold til den store mængde forskning fra Stanford, som aldrig når frem til det politiske miljø og derfor ikke bidrager til bedre politiske tiltag:

"Der er er stor appetit på at regulere techvirksomhederne lige nu. Det er delvist deres egen fejl, fordi de så mange gang har lovet os, at de vil selvregulere, at de ikke vil gøre nogen skade," siger hun, en lidet diskret henvisning til Googles tidligere uofficielle motto.

"Derfor har de mistet vores tillid. Men det er også risikabelt, fordi det kan skade ytringsfriheden og de mange fordele, der er ved et frit og åbent internet,” siger Marietje Schaake.

Platformenes ansvar
Hvad bliver det næste store digitale slagsmål i EU, vil jeg vide.

”Direktivet om elektronisk handel,” siger Schaake uden at tøve, ”bliver en kæmpe kamp.” Det indeholder spillereglerne for den digitale økonomi, og i nuværende form er platformene – techselskaberne – ikke ansvarlige for de varer, der udveksles på dem, forklarer hun.

Tag for for eksempel eBay. Undtagelsen betyder, at de ikke har ansvar for, hvorvidt en cykel, der bliver solgt, rent faktisk er stjålet.

Men undtagelsen er under pres, fordi det samme princip dækker andre platforme som Twitter, Facebook, Google og så videre, forklarer hun.

Hvad gør vi med indhold, der opfordrer til terror? Med børnepornografi? Og hvad med indhold, der ikke er ulovligt, men ”bare” skadeligt såsom konspirationsteorier om, at vacciner er farlige, eller at jorden er flad?

”Husk, at man ikke behøver at overbevise alle om en konspirationsteori. Det kræver mindre end ti procent, der tror, at det ikke nytter noget at gå ned og stemme, hvis man vil have en ødelæggende effekt på demokratiet,” siger Schaake, der igen efterlyser en klar og sammenhængende europæisk strategi.

Etik-hype
Et andet område, Schaake er optaget af, er, hvordan lovgivere skal forholde sig til diskrimination på baggrund af algoritmer og kunstig intelligens. Til oktober skal hun til sin første offentlige optræden på Stanford diskutere etik med Googles tidligere CEO Eric Schmidt.

Begivenheden har allerede fået stor opmærksomhed, også negativ, fordi nogle mener, at Schmidt ikke er den rette at diskutere etik med. Men det giver Schaake ikke meget for:

”Jeg har en ret kritisk position over for den her hype af etik som svaret på alle problemer, der har med teknologi at gøre. Etik er meget blødt og kan diskuteres. Men når alt kommer til alt, er det loven, etik skal destilleres ned til. Nedskrevne love, der er blevet stemt om i et demokrati," siger hun eftertrykkeligt. 

Det samme gælder spørgsmålet om skat. Selvfølgelig vil ingen store selskaber betale mere i skat på grund af etiske overvejelser. De betaler det, loven kræver af dem og ikke en krone eller dollar mere, præcis ligesom du og jeg, påpeger Schaake.

Men den rigtige lovgivning kan skubbe techselskaberne til at gå videre, som det er tilfældet med EU's databeskyttelsesregler (GDPR), som Microsoft efterfølgende valgte at indføre globalt. Schaake fremhæver også Apple og Tim Cooke, der gentagne gange har bedt Kongressen om at indføre strengene privacy-love i USA.

Europa med hjertet på det rette sted
Vi mødes fire dage inden formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, præsenterer sit nye hold. Så jeg spørger Schaake, hvilken rolle Margrethe Vestager vil få:

“Margrethe har været en vidunderlig kommisær. Ikke alene fordi hun har stået fast på principper og været usædvanligt klar. Men også fordi hun har stået for et Europa med hjertet på det rette sted og har vundet anerkendelse på tværs af partiskellene," roser Schaake.

"Så jeg håber, hun får væsentlig mere magt. Det er hun klar til,” siger Schaake. Dér fik “Europas mest wired politiker” ret.

 

Forrige artikel Vi kommer ikke ud af krisen ved at vende om Vi kommer ikke ud af krisen ved at vende om Næste artikel Uenighed om magtforhold: Bliver Vestager i praksis EU's tech-dronning? Uenighed om magtforhold: Bliver Vestager i praksis EU's tech-dronning?
Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

INTERVIEW: I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udvikling og anvendelse af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.