Facebook: Politikerne skal kunne sige mere på de sociale medier end borgerne

Det er ikke Facebooks opgave at blande sig i den politiske debat.

Derfor skal det sociale medie heller ikke gøre som Twitter og sætte en konkret advarsel til brugerne med det budskab, at USA’s præsident, Donald Trump, i et tweet opildner til hadefuld adfærd.

Sådan lød det fra Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby, under en debat på Altingets Sommermøde om fake news og faktatjek.

”Facebooks grundtanke i den politiske debat har været, at vi er et privat firma, og at det på en eller anden måde er mærkeligt for os at gå ind og være overdommer eller sandhedspoliti,” lød det fra Martin Ruby.

Facebook vil fjerne skadeligt indhold
29. maj valgte Twitter at sætte en anmærkning på et tweet fra Donald Trump. Ifølge det sociale medie og flere kritikere var præsidentens udtalelser om demonstranter i Minneapolis med til at ”glorificere vold”.

Martin Ruby understregede, at Facebook i kampen mod misinformation gerne vil fjerne opslag, der er ”decideret sundhedsskadelige”. Det indebærer blandt andet falske råd om coronavirus. Den kategori mener han dog ikke, at præsidentens tweet falder ind under.

”Tweetet var jo ikke et faktuelt tweet. Det var ikke noget, hvor han sagde, at a, b eller c er sådan og sådan. Så det ville ikke blive faktatjekket,” sagde Martin Ruby.

Politikere får længere snor
Samtidig tilføjede han, at Facebook har et grundlæggende princip om, at politikere har en højere grad af ytringsfrihed end borgere på sociale medier, hvilket betyder, at førstnævnte i visse tilfælde har lov til ”at anlægge en hårdere tone”.

Som eksempel vil enhver almindelig borger, der på Facebook skriver om den britiske islamkritiske aktivist Tommy Robinson, få fjernet sit opslag. Stammer opslaget fra en folketingspolitiker, vil det dog ikke blive taget ned.

Så hvorfor får politikerne friere hænder på tasterne end borgerne? Ifølge Martin Ruby er kernen, at borgerne selv skal tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert.

”Vi synes ikke, at Facebook skal være dem, der undertrykker politisk tale. For vælgerne skal have lov til at se alt det ævl, der kommer fra politikere. Og de skal også se alt det gode. Og så tager vælgerne stilling til, om de vil stemme på de politikere på valgdagen,” lød det fra Martin Ruby.

Ekspert: Det giver ikke mening
Dét argument købte ekspert i fake news Christiern Santos Rasmussen dog ikke under debatten. Han påpegede, at mens Facebook har ladet opslag fra Donald Trump stå, så har de samtidig valgt at slette opslag fra Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.

”Det, du siger, giver ikke så meget mening, hvis jeg må være fuldstændig ærlig. Der er nogle standarder for Trump, men der er ikke de samme standarder for Bolsonaro. De er begge to ledende af to ret store lande,” sagde Christiern Santos Rasmussen.

Som en del af debatpanelet var også Lisbeth Knudsen, der som tværgående chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen har været med til at starte faktatjekmediet TjekDet. Samme medie indgik i 2018 et samarbejde med Facebook om at rydde op i falske påstande og misinformationer.

På trods af det understregede Lisbeth Knudsen, at hun ikke er enig med Facebooks strategi om, at politikere skal have ”en anderledes ytringsfrihed end borgerne” på de sociale medier.

”Vi skal ikke faktatjekke holdningerne. Dem skal politikerne have lov til at have fuldstændig frit, og det skal vælgerne tage stilling til ved valgene. Men hvis en politiker siger, at Øresundsbroen kostede xx milliarder, mens den kostede det dobbelte, så synes jeg, at det er rimeligt, at man går ind og faktatjekker og siger, at her er en forkert oplysning,” lød det fra Lisbeth Knudsen.