Flertal vil bevare bredbåndspulje
FINANSLOV: Regeringens forslag om at droppe bredbåndspuljen på 100 millioner kroner møder hård kritik. Dækningen er stadig dårlig i landdistrikterne, hvilket kan føre til et geografisk skævere Danmark, advarer et flertal af Folketingets partier.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistVi har lige været igennem en coronakrise, der har vist digital infrastruktur vigtigere end nogensinde. Samtidig stiller den offentlige sektor også større krav til, at borgerne skal være digitale. Så det er den forkerte vej at gå og stik imod regeringens egen retorik om et Danmark i balance
Christoffer Melson
IT-ordfører, Venstre
Alle boliger og virksomheder i Danmark skal have adgang til stabile internetforbindelser.
Det var baggrunden for den politiske aftale om en bredbåndspulje, der siden 2018 har afsat 100 millioner kroner årligt til at sikre udrulning af hurtigt bredbånd i de tyndtbefolkede områder af landet.
Derfor undrer det også et flertal af Folketingets partier, at regeringen nu foreslår at droppe bredbåndspuljen i forbindelse med deres finanslovsudspil.
Om bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen er en del af den politiske aftale om "Vækst og udvikling i hele Danmark", som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i februar 2016.
Med den politiske aftale "Bredbånd og mobil i digital topklasse – Fremtidens telepolitik for hele Danmark" besluttede alle Folketingets partier 17. maj 2018 blandt andet at afsætte 100 millioner kroner til bredbåndspuljen i 2018, samt at puljen skulle målrettes tyndtbefolkede dele af landet.
I S-regeringens finanslovsforsalg for 2020 var der i første omgang ikke afsat penge til at videreføre bredbåndspuljen. Men efter pres fra øvrige partier, samt en positiv evaluering af ordningen, blev puljen alligevel forlænget.
I regeringens finanslovsforslag for 2021, der blev offentliggjort mandag middag, er der igen ikke afsat penge til at videreføre puljen.
Digital
