Forældre: Google-computere er en tikkende bombe under folkeskolen

DEBAT: Aarhus Kommunes køb af Chromebooks er et halvhjertet projekt om at skabe social lighed. Kommunen sætter folkeskolens værdier på spil, skriver Foreningen Forældrestemmens formand.

Af Janus Boye
Formand, Foreningen Forældrestemmen

"Formålet er at sikre alle elever en lige adgang til digitale redskaber i de aarhusianske folkeskoler, så adgangen til digitale redskaber ikke er afhængig af forældrenes pengepung".

Sådan sagde Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF), om de i alt 23.000 spritnye Chromebooks, der lige efter sommerferien står klar i aarhusianske klasselokaler til små og store elever.

Et byråd kan ikke andet end elske den slags forslag, hvor pengene allerede er fundet. Dem fandt man allerede i september 2019, da man vedtog at afsætte midler til it og teknologi i skolerne. 

En tikkende bombe
I Aarhus gør vi så, hvad tæt ved halvdelen af landets kommuner allerede har gjort: Opnår stabil drift, skaber mere fokus på læring og undervisning samt klæder børnene på til vores digitale tidsalder uden negativ social slagside.

Og så er alt vel godt? 

Selvom det lyder forjættende for folkevalgte at tale om, at børnene får deres egen computer ganske gratis, ligner Chromebooks i bedste fald en fejl med undergravende effekt for de standarder, som vi har for folkeskolen, og i værste fald et stort problem med tab af læring og stigende mistrivsel som konsekvens.

De nyindkøbte Chromebooks er en tikkende bombe under folkeskolen. En folkets skole, hvor dannelsen naturligvis ikke bare er et fælles projekt, men hvor også lærere, elever og forældre får lov til at udøve deres demokratiske pligt i beslutningsprocesser som eksempelvis denne, inden kommunen stempler og skriver under.

Videregav information om elever
I Helsingør har de allerede haft en uheldig episode, efter at kommunen netop indgik et samarbejde med Google om at give skoleeleverne Chromebooks.

Her videregav Helsingør Kommune oplysninger om elevernes navne, klassetrin og skole til det Google-ejede Youtube uden forældrenes samtykke. Og da kommunen opdagede miseren, blev det endda ikke engang oplyst til Datatilsynet. 

At være kritisk over for, at det samme vil ske på større skala i Aarhus Kommune, er således ikke ubegrundet. Når først eleverne er sluppet løs på deres nye computere, er de juridisk underlagt en kommunal aftale med en amerikansk techgigant, der gang på gang har tabt retssager, fordi de bruger data langt ud over, hvad de må. 

Indtager det personlige frirum
Rimeligvis skal det siges, at Aarhus i stil med mange andre kommuner allerede bruger Google Suite for Education, hvilket de har gjort det siden 2015.

Med Chromebooks i skoletasken kommer der en relation til Google med en komplet fasttømret ensretning. Her forlader Aarhus Kommune sig på en databehandleraftale med Google.

En i alt 25 siders tætpakket og svært kompliceret jurasprog, som ikke engang er formuleret på dansk, men på engelsk – of course – hvad der ikke just bidrager positivt til et ellers spændende lighedsskabende projekt. 

Snakker jeg med forældre derude, lader det desuden til, at kun ganske få overhovedet aner, hvordan Google bruger data. Det er i sig selv foruroligende. Og nu kommer den nye computer med hjem i skoletasken. Men hvordan ønsker man at føre tilsyn med deres gøren og laden? Og hvad betyder det personlige frirum derhjemme?

Udstiller klasseskel
Som de fleste kommuner har Aarhus en indkøbspolitik med fokus på bæredygtig udvikling og social ansvarlighed.

Men når en betydelig del af landets skolebørn allerede har en computer derhjemme, skolerne ikke klager over at mangle elektronik, og kommunen nu vælger at støtte et milliardomsættende firma, der årligt kun betaler en selskabsskat, der svarer til to lærerlønninger, klinger ambitionen temmelig hult. 

Som en anden sygekassebrille anno 2020 udstiller de nye computere samtidig de klasseskel, som indkøbet vel havde til hensigt at udligne. For hvem har lige mod på at trække en computer op af tasken, hvis det betyder, at du røber, at dine ufaglærte forældre ikke har råd til at klæde dig digitalt lige så godt på som dine klassekammerater? Er det den slags velfærd, som vi ønsker os i folkeskolen?  

Vigtigst er derfor også, at vi tager demokratiet alvorligt. At vi lokalt selvfølgelig skal have indflydelse på ens skole, så børnene så vidt muligt får en hverdag, der passer til deres behov.

Tænk, hvis Vorrevangskolen af pædagogiske årsager har brug for iPads til sjette årgang, mens Søndervangskolen har brug for noget helt tredje? Det er ikke muligt at tage højde for, når man efterhånden har transformeret folkeskolen til en strømlinet koncernskole, som er underlagt stram topstyring. 

Et halvhjertet projekt 
Havde det stået til mig, havde vi turde drømme om noget andet, nemlig ordentlige løsninger skabt i fællesskab.

Løsninger, hvor vi ikke kun skeler til veletablerede techgiganter, og hvor vi investerer mere i børnenes kundskaber og ekstra uddannelse til lærerne end i overflødig elektronik. 

Lige nu ligner Chromebooks i stedet en bombe under folkeskolen i et halvhjertet projekt om social lighed, der kan gå af når som helst. Lad det derfor være sidste gang, at vi køber stort ind, inden vi har taget en ordentlig snak om folkeskolens digitalisering, og hvilke behov man rent faktisk har derude.

Og lad det være sidste gang, at lokalpolitikere soler sig i indkøb på bekostning af de standarder og værdier, som vi har for folkeskolen om at støtte udviklingen af det danske demokrati.

Forrige artikel Prosa: Offentlig it-infrastruktur skal være på danske hænder Prosa: Offentlig it-infrastruktur skal være på danske hænder Næste artikel EL: Samfundsvigtig infrastruktur skal være under demokratisk kontrol EL: Samfundsvigtig infrastruktur skal være under demokratisk kontrol
Overblik: Det mener aktørerne om digitalt hjemmearbejde

Overblik: Det mener aktørerne om digitalt hjemmearbejde

TEMADEBAT: Blandt aktørerne er der både høje forventninger til og gode oplevelser med digitalt hjemmearbejde, som coronakrisen for alvor har aktualiseret. Men flere peger på, at vi skal være opmærksom på udfordringerne med ledelse på distancen.