Forbrugerbranche: Skal 83 procent af danskerne betale for noget, de ikke gør?

REPLIK: Ny skjult teknologiskat kan straffe danskerne for en adfærd, de slet ikke har. Dét mener Branchen Forbrugerelektronik og IT-Branchen er problematisk.

Af Laila Kelp Rasmussen og Mette Lundberg
Hhv. direktør for Branchen Forbrugerelektronik & direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen

Blankmedieordningen fra 2006 skal revideres, og et af forslagene er at udvide ordningen til alle enheder med harddisk. Der er tale om at etablere en kompensation til kunstnere for, at forbrugerne kan kopiere deres musik og film fra eksempelvis en cd til en computer.

Naturligvis skal kunstnerne kompenseres for forbrugernes private lovlige kopiering. Spørgsmålet er bare, hvor meget og hvordan?

For at besvare det spørgsmål nedsatte Kulturministeren et ekspertudvalg, der skulle undersøge, hvordan danskerne reelt kopierer i dag.

Danskerne kopierer ikke længere, men streamer
Analysefirmaet Seismonaut foretog på vegne af det nedsatte blankmedieudvalg en uvildig analyse af, hvordan og hvad danskerne rent faktisk kopierede.

Resultatet af undersøgelsen viste, at:

  • kun 17 procent af danskerne har foretaget kopiering inden for det seneste halve år
  • den typiske dansker har ingen tv-programmer, serier eller film liggende på sine harddiske, blot 12 kopierede musikfiler
  • hovedparten af danskerne anvender slet ikke deres digitale udstyr til at gemme beskyttet indhold og dermed heller ikke til kopiering

Samtidig ser man en musikindustri, der i den grad har taget streaming-tjenesterne til sig og år efter år slår omsætningsrekord – alt imens antallet af downloads falder.

Anbefaling på baggrund af fakta
På baggrund af danskernes aktuelle adfærd fremkommer analysen med et forslag om en afgift på løse lagringsmedier som for eksempel cd’er, usb-stik og hukommelseskort på 1,49 kroner samt en afgift på integrerede lagringsmedier som mobiler, computere og tv-bokse på 15,43 kroner.

Det vil give 44 millioner kroner til danske kunstnere hvert år, hvilket er en væsentligt forøgelse i forhold til de 7,5 millioner kroner, som kunsterne fik i 2016 på baggrund af den eksisterende blankmedieordning.

De 44 millioner kroner er man kommet frem til ved at kigge på det faktiske antal kopierede filer, værdien af disse, hvor ofte forbrugerne kopierer i dag, og hvor meget danskerne reelt ville genanskaffe, hvis det ikke var muligt at kopiere – ligesom man har kigget på afgiftniveauerne i for eksempel Holland og Belgien.

Den rette løsning?
Analysen viser, at danskerne stort set ikke downloader indhold længere. Derfor kan man måske stille spørgsmålet, om danskernes kopiering af indhold er så lille, og skaden for kunstnerne dermed så minimal, at det bliver for omkostningstungt at lægge afgift på alle danskeres lagringsmedier i forhold til provenuet.

EU-loven siger meget eksplicit, at ”hvor skaden for rettighedshaveren er minimal, bør der ikke være betalingspligt.”

Et alternativ til blankmedieudvalgets anbefaling kunne være, at danske kunstnere i stedet skulle finansieres ved for eksempel medielicensen eller direkte over finansloven for at friholde danskerne og erhvervslivet for at betale for noget, de faktisk ikke gør.

Forrige artikel Teknologisk Institut: Sådan kommer det offentlige til at køre længere på literen Teknologisk Institut: Sådan kommer det offentlige til at køre længere på literen Næste artikel Dansk Erhverv: Sådan griber vi mulighederne i deleøkonomien Dansk Erhverv: Sådan griber vi mulighederne i deleøkonomien
Kommentar: AI bør være en del af almendannelsen

Kommentar: AI bør være en del af almendannelsen

Der er meget godt at sige om kunstig intelligens, og det er oplagt, at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service.
Men skal det virkelig fungere, kræver det, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.