Forfatter: Kan Sundhedsstyrelsen mon lugte den brændende platform?

DEBAT: Der skal mere viden om, hvad den store brug af smartphones betyder for borgerne, mener forfatter Imran Rashid. I værste konsekvens fører brugen til et boom af psykiske lidelser, og Sundhedsstyrelsen må på banen hurtigst muligt, skriver han.

Af Imran Rashid
Forfatter og innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet

Vi lever i en tid, hvor globale techfirmaer gennem smartphones og softwarealgoritmer påvirker flere milliarder af menneskers adfærd på daglig basis. Det til trods for at ingen kender til konsekvenserne af denne massive digitale påvirkning af mennesker på længere sigt.

Gennem researchen til min bog ’SLUK – kunsten at overleve i en digital verden’ har jeg anvendt min dobbelte viden som både speciallæge i almen medicin samt innovationschef til at afdække de sandsynlige konsekvenser af den voldsomme udbredelse af personnær teknologi gennem det seneste årti.

En udvikling, der på blot 10 år har medført, at tre milliarder mennesker i dag går rundt med supercomputere i hænderne og dagligt interagerer med medieplatforme, som ofte kender brugerne bedre, end de kender sig selv.

Startende fra et overvejende positivt teknologisk udgangspunkt har min voksende indsigt i, hvad det egentlig er, vi har gang i, gjort mig ret bekymret. For dykker man ned i, hvad forskerne i disse år begynder at afdække om konsekvenserne af digitaliseringen, er der meget, der tyder på, at vi kan være ved at sende en hel generation ud i et liv fyldt med digitale følgesygdomme såsom stress, søvnbesvær og koncentrationsbesvær.

Masser af konsekvenser
For nyligt beskrev en amerikansk generationsforsker ligefrem iGen-generation – de børn, der er født mellem 1995-2012 – som en generation på randen af den største mentale sundhedskatastrofe i årtier.

En række andre forskningsresultater viser på samme måde, at der kan være en lang række helbredsmæssige problemer forbundet med et ukontrolleret forbrug af såvel smartphones som sociale medier. Alt lige fra udbredte søvnproblemer, øget selvmords- og depressionsrater blandt unge til en vækst i opmærksomhedsforstyrrelser og stresssymptomer hos børn.

WHO har desuden udtalt, at de i 2020 mener, at stress vil udgøre den andenstørste sygdomsbyrde i verden – kun overgået af hjerte-kar lidelser. Stress kan i høj grad relateres til hjerner, der ikke restituerer tilstrækkeligt, konstant er ’på’ og som måske overbelastes af et grænseløst arbejdsliv, hvor analytisk informationsbearbejdning fylder størstedelen af ens vågne timer.

Hvor er Sundhedsstyrelsen?
Problemet er selvsagt, at udviklingen både er gået så stærkt, har været så invasiv og samtidigt så massiv i sin udbredelse, at ingen har kunnet følge med.

Men en ting, der undrer mig voldsomt, er, hvor den ansvarlige myndighed Sundhedsstyrelsen er henne i diskussionen - deres formålsparagraf taget i betragtning?

’Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark. Vi rådgiver kommuner og regioner og kommer med anbefalinger, retningslinjer og handleplaner. Vi arbejder både i det helt store perspektiv, hvor vi sætter rammerne for sundhedsvæsnet og overvåger fx radioaktiv stråling. Men vi arbejder også med det nære sundhedsvæsen og rådgiver borgere og patienter om forebyggelsesinitiativer og sund livsstil mv.’ (Kilde: sst.dk)

På baggrund af researchen i min bog har jeg derfor følgende tre konkrete nedslagspunkter, som jeg mener, at Sundhedsstyrelsen snarest bør få rettet fokus på, hvis intentionen om at kunne fremme folkesundheden og skabe relevante forebyggelsesinitiativer skal kunne håndhæves:

1. En målrettet og fokuseret indsats for hurtigt at kunne tilvejebringe den nødvendige viden om, hvad den massive udbredelse af personnær teknologi egentlig betyder for mennesker på et biologisk, psykologisk og socialt plan. 


2. En hastig omsættelse af denne forskning til konkrete og praktiske initiativer, der eksempelvis kan klæde sundhedspersoner som jordemødre, læger og sundhedsplejerske på til eksempelvis bedre at kunne rådgive forældre i forhold til en sundere omgang med smartphones, tablets og sociale medier. 


3. Et markant større fokus på, hvordan digitaliseringen i samfundet kan gøres sundere - i stedet for et til tider enøjet fokus på, hvordan man kan digitalisere sundhedsvæsenet mest muligt.

En national indsats er nødvendig

Jeg har fuld respekt for, at man ikke kan forvente, at en offentlig myndighed skal kunne foregribe de potentielle skadesvirkninger af en så massiv samfundsudvikling, som de seneste 10 år har medført, fordi ting naturligvis tager tid.

En institution med et nationalt sundhedsansvar er selvfølgelig nødt til at have evidente beslutningsgrundlag for at kunne udvise rettidig omhu og prioritere sine indsatser optimalt. Men sporene skræmmer desværre.

Konsekvenserne af ikke at kunne følge med teknologiens indflydelse på befolkningens adfærd kan dog være ret drastiske. Et eksempel fra nyere tid er tilslutningen til HPV-vaccinen, hvor kombinationen af en enkelt kritisk TV-udsendelse godt bistået af ekkokamrene og filterboblerne på de sociale medier har ført til et fald i vaccinetilslutningen fra 90 procent til under 25 procent på mindre end 5 år.

I resten af Skandinavien ligger tilslutningsprocenten til samme vaccine på omkring 70 procent.

Med dette indlæg ønsker jeg egentlig blot at påpege, at vi i Danmark inden for en kort årrække risikerer at se en nærmest epidemisk vækst i antallet af mennesker med psykiske lidelser. Lidelser, som med stor sandsynlighed vil kunne henføres til et ukritisk og ureguleret forbrug af smartphones og sociale medier.

Måske går det ikke så galt, men hvis jeg bare har tilnærmelsesvist ret, så er en effektiv og tværsektoriel indsats på nationalt niveau ikke bare ønskværdig – men voldsomt påkrævet og desuden underlagt et enormt tidspres den massive udbredelse taget i betragtning.

Forrige artikel Sikkerhedsdirektør: Cyber-kriminalitet skal på den politiske dagsorden Sikkerhedsdirektør: Cyber-kriminalitet skal på den politiske dagsorden Næste artikel Iværksætter: Vi må forhindre, at fagbevægelsen kvaser deleøkonomien Iværksætter: Vi må forhindre, at fagbevægelsen kvaser deleøkonomien
  • Anmeld

    lone klemmensen

    godt men ikke nok

    Imran kommer slet ikke på stråleværdierne, som befolkningen bliver udsat for specielt vores børn i institutioner og skoler. det er fuldstændigt vanvittig at danmarks grænseværdier ikke har ændret siden 1973. I min søns klasse blev der målt 2820 V/m. WHO anbefaler max 300 V/m for en voksen og man kan regne ud at et barn skal have væsentligt mindre med en åben hjerneskal indtil de er 12 år. den danske grænseværdi er 10000 V/m. det er fuldstændig hen i vejret. For hvad havde man af elektrisk udstyr i 1973 andet end de militære baser?

  • Anmeld

    Kirsten Maise Pedersen

    Forskere siger "long overdue", Sst. svarer "det skal vi nok selv vurdere."

    Kære Imran Rashid, velkommen på banen ift at få Sst. til at lytte. Europarådet har siden 2011, ift. strålingen fra al denne trådløse teknologi, i Resolution 1815 anbefalet:

    8.1.1. træffer alle rimelige foranstaltninger for at reducere eksponeringen for elektromagnetiske felter, især radiofrekvenser fra mobiltelefoner og især eksponeringen af børn og unge mennesker, der synes at være udsat for størst risiko for at udvikle tumorer i hovedet;

    8.1.2. genovervejer det videnskabelige grundlag for de nuværende standarder for eksponering for elektromagnetiske felter fastsat af the International Commission on Non-Ionising Radiation Protection ICNIRP, som har alvorlige begrænsninger og anvender ”så lavt som det med rimelighed er opnåeligt” (ALARA) princippet, som omfatter både termiske virkninger og de ikke-termiske biologiske virkninger af elektromagnetiske emissioner eller stråling.

    8.2.4. øger bevidstheden om de potentielle sundhedsrisici ved trådløse telefoner af DECT-typen, baby-alarmer og andet udstyr i hjemmet, der udsender konstant pulserende stråling, hvis det elektriske udstyr er permanent på standby og anbefaler, at man bruger fastnet lednings-telefoner i hjemmet, eller hvis det ikke er muligt, anbefaler modeller
    der ikke konstant udsender pulserende stråling.

    8.3. om beskyttelse af børn:
    8.3.1. udvikler indenfor de forskellige ministerier (undervisning, miljø og sundhed) målrettede oplysningskampagner rettet mod lærere, forældre og børn for at advare dem om de særlige risici, der er forbundet med tidlig, uovervejet og langvarig brug af mobiltelefoner og andet udstyr, der udsender mikrobølger;

    8.3.2. foretrækker ledningsførte internetforbindelser for børn generelt og særligt i skoler og klasseværelser og regulerer strengt skolebørns brug af mobiltelefoner på skolers område.

    Samme år som WHOs klassificering af al RF/EMF som 2B-mulig kræftfremkaldende; hvilket flere af forskerne bag ønsker hævet til 2A-sandsynlig eller 1-kræftfremkaldende.

    I 2015 sendte over 220 emf-forskere en indtrængende appel til WHO, FN og FN-medlemslande, hvor de sagde, at det var "long overdue", at verden forholder sig, fordi vi har skabt noget, der "slår mange af os ihjel for tidligt.", og at de ikke bliver lyttet til i fastsættelsen af de pt stærkt forældede grænseværdier. Se https://emfscientist.org/

    En tidligere direktør i Sst. sagde engang direkte til den nu længe pensionerede, danske forsker, Sianette Kwee: "Ja, vi ved godt, at der findes alt det her, men det har vi valgt at se bort fra, for vi vil ikke gøre befolkningen bange." Hvor til Kwee svarede: "Ved du hvad, så skal befolkningen altså bare dø i uvidenhed!"

    Så selvom dit fokus endnu ikke er på strålingen, så har du og lignende kapaciteter været savnet på banen. Det er tid til at redde børn!

  • Anmeld

    Kirsten Maise Pedersen

    Anbefalede grænseværdier for radiofrekvent stråling

    Nedenstående grænseværdier er et udpluk af anbefalinger fra forskellige organisationer.

    10.000.000 µW/m2 - FCC (USA) OET-65.
    9.000.000 µW/m2 - ICNIRP 1998 : WHO, Danmark m.fl.
    100.000 µW/m2 - Rusland og Italien.
    1.000 µW/m2 - Bioinitiative Rapport, 2007.
    1.000 µW/m2 - Europarådets Resolution 1815, 2011 (Peak 0,6 V/m). Akut.
    170 µW/m2 - Seletun Statement, 2010.
    100 µW/m2 - Europarådets Resolution 1815, dok. 12608, 2011 (Peak 0,2 V/m). På sigt.
    10 µW/m2 - Salzburg udendørs, 2002.
    10 µW/m2 - Kalle Hellberg, Maxicom AB, 2003.
    3 µW/m2 - Bioinitiative Rapport, revideret 2012.
    1 µW/m2 - Salzburg indendørs, 2002.
    1 µW/m2 - Kalle Hellberg, Maxicom AB, revideret 2004.
    1 µW/m2 - EHS Foreningen, opholdsrum, 2011 (Peak 0,02 V/m).
    1 µW/m2 - Burgerforum BRD, opholdsrum, 1999.
    0.1 µW/m2 - Stråling fra solen under store solstorme.
    0,01 µW/m2 - Burgerforum BRD, soverum, 1999.
    0,000002 µW/m2 - NB. Mobiltelefoner kan fungere ned til dette niveau, PowerWatch.
    0.000001-0.00000000001 µW/m2 - Naturlig baggrundsstråling, Karolinska 1997.
    http://ehsf.dk/graensevaerdier.htm

  • Anmeld

    Mads

    Skadevirksninger kendt siden 1932

    Ved at flg. nedenstående link kan man få en temmelig grundig oversigt over tiltag og anbefalinger fra myndigheder og internationale organisationer samt retslige afgørelser vedr. helbredsskader forårsaget af elektromagnetisk stråling fra trådløs kommunikationsteknologi.

    Dette er ét stort eksperiment med folkesundheden!

    http://www.stopumts.nl/pdf/Compilation-RF-radiation-2017-2.pdf

  • Anmeld

    Trine

    Mobilstråling forårsager cancer uden tvivl

    Cancerexpert Dr Anthony Miller, professor emeritus ved Dalla Lana School of Public Health ved University of Toronto udtaler: Beviserne kan ikke længere ignoreres, mobilstråling forårsager cancer. De videnskabelige belæg er i dag så stærke at stråling fra trådløs teknologi (radiofrekvent stråling) bør klassificeres i den højeste gruppe, kræftfremkaldende for mennesker, ifølge IARC's klassificeringssystem (dvs gruppe 1 - idag 2B). Ny forskning styrker de videnskabelige belæg for at mobilstråling bør klassificeres i samme kategori som dioxin, tobak, asbest.

  • Anmeld

    Trine

    Den brændende platform er ikke et personligt problem

    Problemet med Rashids holdninger er, at han - som så mange andre - gør smartphones til et personligt og individuelt problem. Men det rokker jo ikke en tøddel ved strålingen, som vi bliver bombarderet med overalt hver dag 24/7 fra mobilmaster, wi-fi og hotspots, smart-meters osv...

  • Anmeld

    Eva T. Jacobsen · Cand. psych.

    Den brændende platform bør ikke være et individuelt problem!

    Imran Rashids indlæg den 24.08 er yderst relevant. Imidlertid er den konstante digitale "påhed" ved skærmene også en helbredsrisiko på grund af strålingen fra skærmene.
    Det gør jeg rede for i min nye bog "Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser. Hvordan myndighederne misinformerer om den massive elektrosmog og de helbredsskader den medfører".

    Bogen er faktisk det første større værk på dansk som kaster lys over mobilstrålingens skyggesider ved at samle brikkerne i et billede, hvor der dagligt meldes om eksplosiv stigning i mange forskelligartede komplekse symptomer, sygdomme og handikap bl.a. stress, depression, ADHD, EHS, demens samt hjernekræft.

    Der er mange bud på, hvad årsagen til denne stigning er, men i Danmark kan ingen tilsyneladende få øje på den kæmpestore elefant i glasbutikken, nemlig den tiltagende trådløse stråling fra smartphones, tablets, mobiltelefoner, mobilmaster, wi-fi, hotspots, etc. Den bestråling, som vi alle bliver udsat for overalt døgnet rundt i stadig stigende intensiteter – nu også snart med 5G!

    Når Sundhedsstyrelsens specialkonsulent Lotte Bærum i sin replik til Imran Rashid skriver, at der vedr. smartphones/tablets "endnu ikke er et solidt videnskabeligt grundlag for at udtale os med sikkerhed om, hvordan brugen af dem påvirker vores helbred", så glemmer hun ganske, at WHO's kræftforskningsagentur IARC (International Agency for Research on Cancer) har klassificeret mobilstråling som en 2B kræftfremkaldende agens, fordi en overvældende mængde international forskning dokumenterer, at elektromagnetisk stråling har mange biologiske skadevirkninger, især hvad angår centralnervesystemets funktion og udvikling, herunder skader på DNA.

    I dag ved de fleste, at både DDT, bly, nikkel, dioxin og HPV udgør en kræftrisiko, men hvor mange er klar over, at World Health Organisation (WHO) også har klassificeret både magnetfelter, elektriske felter (ekstremt lave frekvenser) og trådløs radiofrekvent stråling som ligeså kræftfremkaldende?

    Åbenbart ikke Lotte Bælum fra Sundhedsstyrelsen!

    Da jeg er psykolog fokuserer jeg på de neurologiske skader og sygdomme, som ofte inkluderer psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Men jeg redegør også i tekniske og historiske afsnit for emner som fx radiofrekvent stråling, lavfrekvente elektromagnetiske felter, dirty electricity, og hvordan andre vestlige lande har taget forholdsregler bl.a. sænket grænseværdier for strålingen for at beskytte deres befolkninger, ikke mindst børnene. Disse grænseværdier er unødvendigt høje og skadelige for både mennesker, dyr og planter og i højere grad begrundet i økonomiske, politiske og militære hensyn end de helbredsmæssige hensyn.

    I min velunderbyggede bog retter jeg skytset mod de danske myndigheder og anklager dem for ikke at oplyse befolkningen om mobilstrålingen, men tværtimod for bevidst at mørkelægge og misinformere om de konsekvenser, den har for vores helbred. Jeg påviser, at vi på grund af bestrålingen nærmer os en epidemi af specielt neurologiske sygdomme - en sand folkesundhedskatastrofe.

  • Anmeld

    Henning-Buerup Jørgensen

    Sundhedsstyrelsen

    Sundhedstyrelsen er, i Lektien, naaet til sin egen Navle ! - hvad I R´s Ord angaar.