HK: Ny digitaliseringsstrategi skal tilpasse teknologi til samfund – ikke omvendt

DEBAT: I den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er retssikkerhed ikke nævnt med et ord. Det bør der rettes op på i en ny, skriver næstformand i HK Kommunal.

En ny digitaliseringsstrategi bør tage afsæt i tillid og retssikkerhed, skriver næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing. Foto: Pressefoto/HK

Marie Lagoni Pedersen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Samsing
Næstformand, HK Kommunal

Prøv at søge på 'retssikkerhed' i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Nul resultater. Retssikkerhed bliver ikke nævnt med ét ord.

Det er i den flerårige fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at retningen lægges. Sådan har det været siden 2001, og det har virkelig flyttet noget med en fælles infrastruktur med NemID og borger.dk. Der er udviklet digital kommunikation, digitale selvbetjeningsløsninger og så videre.

Den nuværende digitaliseringsstrategi løber til og med i år, så vi skal snart have en ny, og den bør have retssikkerhed, tryghed og tillid som afsæt.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Udsigt til giftig vurdering
I januar 2018 blev Folketingets partier enige om en politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som Rikke Hougaard Zeberg, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen, skrev om i sit indlæg den 22. januar.

Det betyder blandt andet, at der skal laves en vurdering af implementeringskonsekvenserne i lovprocessen. Det giver mening.

Jeg taler ikke for, at der skal være mange flere kommunekontorer. Men det styrker altså ikke nærheden at flytte opgaver fra borgerservice i Varde til Udbetaling Danmark i Haderslev.
Mads Samsing
Næstformand, HK Kommunal

Det er derimod giftigt, at konsekvenserne skal vurderes positivt, hvis der er tale om lovgivning baseret på objektive kriterier, og negativt, hvis der skal foretages et fagligt skøn.

Det vil alt andet lige presse på for, at vi i højere grad anvender objektive kriterier, der er forudsætningen for automatisering og algoritmebaseret sagsbehandling. Med andre ord: Mere maskine og mindre menneske.

Mulighed for personlig kontakt er vigtig
Jeg siger ikke, at vi aldrig skal basere sagsbehandlingen på objektive kriterier. Det skal vi, når det er det, der giver borgerne den bedste retssikkerhed og en oplevelse af mødet med forvaltningen som fair og retfærdig.

For borgerne er det afgørende, at de oplever at blive mødt med respekt, og at der bliver lyttet til dem. Og det er vigtigt for dem, at der er mulighed for personlig kontakt med en medarbejder.

Læs også

Digitaliseringsstyrelsen: Bedre retssikkerhed kræver lovgivning, der passer til en digital hverdag

Debat

Vores samfund bygger på tillid. Derfor er det dybt bekymrende, at tilliden til offentlige myndigheders databehandling er faldende på en række parametre.

Det viser PWC's seneste tillidsbarometer. I det kommer det også frem, at færre mener, at det at blive betjent digitalt er lige så godt som at blive betjent personligt. Det var indeks 54 i 2018 og 51 i 2019.

Forvaltingen må ikke blive ansigtsløs
For at opretholde et højt niveau af tillid og for at få tilliden til den offentlige forvaltning på ret køl igen, skal den fortsatte digitale omstilling tage udgangspunkt i borgernes situation, behov og forudsætninger, frem for hvad der er smart i systemets øjne.

Det skal sikres, at der er plads til individuelle hensyn, og det skal altid være et menneske, der træffer afgørelser. Aldrig en algoritme. Forvaltningen må ikke blive ansigtsløs, men skal fortsat være mere menneske end maskine.

Jeg er derfor noget skeptisk i forhold til, at ny lovgivning skal skrives på en måde, som matcher den digitale verden, den skal fungere i. Jeg mener, at teknologien og systemerne skal udvikles til det samfund, vi gerne vil have.

Et samfund med mere nærhed
Det skal være et samfund med stærke offentlige institutioner, hvor vi står vagt om borgernes retssikkerhed og de grundlæggende forvaltningsretlige principper.

Et samfund hvor vi går op i, at borgerne oplever mødet med den offentlige forvaltning som fair og retfærdigt, selv om afgørelser indimellem går dem imod.

Et samfund, hvor vi sikrer beskyttelsen af borgernes data og retten til privatliv.

Og det skal være et samfund med mere nærhed. For at sikre tryghed og tillid. Også til den offentlige forvaltning.

Lyder næsten som noget fra Embedsværftet
I den nuværende digitaliseringsstrategi hedder det, at digitalisering kan "styrke oplevelse af nærhed (...), fordi borgeren hjemmefra eller i sit lokalområde har let adgang til service og informationer af høj kvalitet."

Det lyder næsten som noget fra den glimrende satirestribe Embedsværftet.

Jeg taler ikke for, at der skal være mange flere kommunekontorer. Men det styrker altså ikke nærheden at flytte opgaver fra borgerservice i Varde til Udbetaling Danmark i Haderslev. Og jo mere vi baserer sagsbehandlingen på objektive kriterier, desto mere fart kommer der på den opgaveflytning.

Vi kan meget med ny teknologi og enorme mængder data. Vi skal bruge det, men vi skal gøre det med stor omtanke og til at understøtte det, vi gerne vil.

Borgernes retssikkerhed, databeskyttelse og ret til privatliv bør derfor stå som solide grundpiller i den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Og det skal være en strategi, der understøtter nærhed, tryghed og tillid.

Politik har aldrig været vigtigere