Digitaliseringsstyrelsen: Bedre retssikkerhed kræver lovgivning, der passer til en digital hverdag

DEBAT: En lovgivning, borgerne kan være trygge ved, kræver, at der bliver taget højde for, at den skal fungere i en digital offentlig sektor, skriver Rikke Hougaard Zeberg.

Af Rikke Hougaard Zeberg
Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Digitalisering af den offentlige sektor har ikke nogen værdi i sig selv.

Digitalisering er derimod et blandt flere midler til at gøre det nemmere for borgerne at være i kontakt med den offentlige sektor. Og et middel til at gøre de offentligt ansattes arbejde lettere og sagsbehandlingen mere ensartet på tværs af landet.

Altså sikre, at vi bruger tiden og ressourcerne i de offentlige myndigheder bedst muligt.

Lovgivning skal matche digtalisering
Digitaliseringen er dermed med til at frigøre tid og ressourcer fra administration, så vi kan prioritere den borgernære velfærd.

Offentlig digitalisering er på mange måder stadig en rejse i uudforsket land. Udviklingen går hurtigt, og mulighederne er mange.

I den udvikling skal vi konstant sørge for, at nye digitale løsninger i den offentlige sektor sker uden at gå på kompromis med retssikkerheden og borgernes tryghed.

Her er der ingen forskel på, om den offentlige sagsbehandling foregår i tykke ringbind eller digitalt.

Digitaliseringen af den offentlige sektor skal derfor fortsat understøtte et velfærdssamfund, hvor tillid, tryghed og hensynet til borgernes retssikkerhed altid er i fokus.

Det arbejde starter med lovgivningen.

Derfor er en af de store opgaver i de kommende år et fortsat fokus på, at ny lovgivning skrives på en måde, som matcher den digitale verden, den skal fungere i.

Det betyder, at lovgivningen skal være så enkel som mulig, så den både er til at forstå og administrere i den digitale dagligdag, og det betyder, at konsekvenserne af ny lovgivning skal være velbelyste, når Folketinget skal behandle lovforslagene.

Digitaliseringsklar lovgivning
I 2018 indgik et enigt Folketing en aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Aftalen indebærer blandt andet, at det skal være tydeligt i nye lovforslag, hvilke konsekvenser lovforslaget har for borgeren, for beskyttelse af borgerens data og for eksisterende eller nye it-systemer.

Den politiske aftale indeholder syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som skal iagttages, når der udarbejdes lovforslag.

Principperne handler for eksempel om, at nye regler skal være enkle og klare, så de er lette at forstå, at det skal være tydeligt beskrevet, hvilke konkrete oplysninger der behandles om den enkelte, og at vi i ny lovgivning i videst muligt omfang genanvender eksisterende offentlig infrastruktur som for eksempel NemID og Digital Post.

Principperne hjælper derfor med til, at alle relevante hensyn kommer med i betragtning, når der laves ny lovgivning.

Det giver et nuanceret grundlag for de politiske drøftelser og beslutninger, når lovforslagene behandles i Folketinget.

Mere tid, hvor der er mest brug for den
Digitaliseringsklar lovgivning giver mulighed for digital kommunikation for dem, der ønsker at bruge de digitale løsninger. Samtidig er der fokus på at tilbyde alternative kommunikationskanaler til de borgere, der ikke kan eller vil benytte sig af digitale løsninger.

Digitaliseringsklar lovgivning betyder, at hel- eller halvautomatiske sagsgange kan bruges, når det er hensigtsmæssigt og giver mening. Det giver plads til, at sagsbehandlere kan bruge mere tid med de borgere, der har brug for mest fagprofessionel bistand.

Det sidste halvandet års arbejde med digitaliseringsklar lovgivning viser, at initiativet ikke blot var en god ide på tegnebrættet. Det viser årsrapporten om digitaliseringsklar lovgivning, der udkommer i starten af 2020.*

Vi ser også, at mere og mere lovgivning bliver til i tværfagligt samarbejde, hvor jurister løbende rådfører sig med it-specialister og fagprofessionelle, når konsekvenser for it-udvikling og for borgerne skal beskrives i lovgivningen.

Det kommer der bedre lovforslag ud af.

På samme tid er det samtidig et opgør med en traditionel måde at lave lovgivning på.

Den omstilling vil fylde meget også i de kommende år, men det er et nødvendigt skridt i den rigtige retning, når vi skal sikre, at fortsat digitalisering og retssikkerhed går hånd i hånd.

* I første version af indlægget stod der 16. januar. Men Digitaliseringsstyrelsen har efterfølgende gjort Altinget opmærksom på, at rapporten først udkommer senere på året.

Forrige artikel Professor: Klimaet er ikke samfundets største udfordring Professor: Klimaet er ikke samfundets største udfordring Næste artikel Kronik: Er Polen ved at afmontere retsstaten? Kronik: Er Polen ved at afmontere retsstaten?
Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af

KRONIK: For syv år siden var jeg blevet for fuld og var faldet i søvn. Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke selv vidste, jeg var en del af. I dag har debatten om #MeToo, sexisme og samtykkeloven givet kvinder som mig et sprog til at sætte ord på egne oplevelser. Nu skal samfundet lytte og handle, skriver Marie de Stoppelaar.