
Hvad betyder big data og kunstig intelligens for fremtidens kliniske forskning?

16. marts 2021 kl. 04.00
Kan forskning gøres bedre og hurtigere? Og hvad vil nye teknologier bringe med sig af nye fejlkilder?
I denne udgave af Medicinens Maskinrum dykker vi ned i fremtiden for klinisk forskning – hvad bringer den – af muligheder og udfordringer – og hvordan kan det hele påvirke Danmark?
Professor på Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital, Ismail Gögenur, er den ene af dagens to gæster. Og Nikolai Brun, der er chef for medicinsk evaluering og biostatistik-enheden i Lægemiddelstyrelsen – samt formand for big data-taskforcen ved Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, bidrager med sin viden i dette afsnit.
Vært er Altingets forsknings- og digitalredaktør, Chris Lehmann.

Artiklen var skrevet af
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet






















