Bliv abonnent
Annonce
Debat

It-direktør: Microsofts egne indrømmelser viser, hvor skrøbelig vores digitale infrastruktur er

Microsoft har åbent erkendt, at vi ikke kan stole på, at vores data er sikre hos dem, og at de – selv når de kender til store sikkerhedsproblemer – ikke handler for at rette op på det, skriver Morten Kjærsgaard.
Microsoft har åbent erkendt, at vi ikke kan stole på, at vores data er sikre hos dem, og at de – selv når de kender til store sikkerhedsproblemer – ikke handler for at rette op på det, skriver Morten Kjærsgaard.Foto: Matthias Balk/AP/Ritzau Scanpix
5. september 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten, om hvorvidt det er en god idé at have hele vores digitale infrastruktur bundet til én leverandør – Microsoft – blev i første omgang ansporet af voksende lommesmerter.

Både offentlige aktører og private virksomheder oplevede, at priserne på deres licenser eksploderede i sådan en grad, at det blev en alvorlig udfordring.

Så alvorlig, at man i Region Hovedstaden satte tal på it-udgifterne til Microsoft.

Det ville betyde 200 færre sygeplejersker – ikke ligefrem det, der er behov for.

Men Region Hovedstaden var ikke alene. Samlet har regionerne købt Microsoft-licenser for 1,7 milliarder kroner de seneste seks år – en markant stigting i forhold til de foregående seks år, og udviklingen ser ikke ud til at stoppe.

Kommunernes udgifter er steget på tilsvarende vis, og det seneste år er statens udgifter til Microsoft vokset med 20 procent. Selv de største forsvarere af brugen af Microsoft er nu begyndt at lufte deres tvivl i offentligheden.

Læs også

Ingen ubehagelige sandheder, tak

Man skal altid hilse erkendelser velkommen. Også dem, der kommer lidt på bagkant. Vi er for alvor begyndt at tvivle på, om USA er vores ven. Og det gennemgående argument – at der ikke findes alternativer – er for længst er blevet skudt ned som lodret forkert.

Men selvom sent er bedre end aldrig, må man alligevel undre sig. Hvorfor har det taget så lang tid? Vi er mange, der i årtier har påpeget det og forklaret, både hvordan vi kan frigøre os, og hvorfor det er nødvendigt.

Årsagen er formentlig todelt. 

Microsoft har åbent erkendt, at vi ikke kan stole på, at vores data er sikre hos dem, og at de – selv når de kender til store sikkerhedsproblemer – ikke handler for at rette op på det.

Morten Kjærsgaard

For det første, at man med en erkendelse også ville forpligte sig til at handle. Og så skal man jo gøre noget andet, end det man plejer, og selv tage ansvar.

Det er dog nok desværre også en del af forklaringen, at hovedparten af os, der har kritiseret brugen af Microsoft, er direkte konkurrenter til Microsoft. Og så er det nemt at afvise vores argumenter.

Men så kunne man da i det mindste havde lyttet til, hvad den store amerikanske techgigant selv siger.

Microsoft lægger hverken skjul på eller beklager prisstigningerne.

Mette Krogsgaard, CEO i Microsoft Danmark, har nærmest lavet en "lev med det" og hævdet, at hvis man ikke var forberedt på de store prisstigninger, så har man bare ikke fulgt med.

Det ligger meget godt i tråd med Microsofts øvrige måde at kommunikere på. Da det blev udmeldt, at on-premise servere ville stige 20 procent, var det også bare noget, man måtte leve med. Og så i øvrigt blive så fornuftig, at man forstod, at det bedste nok ville være at flytte op i Microsofts cloud. Ellers var man jo sådan set selv ude om det. 

Læs også

Så i den forstand kan vi ikke påstå, at Microsoft ikke er fuldstændig åbne om, at vi med vores brug og afhængighed af dem kommer til at blive gevaldigt presset rent økonomisk, og at de er fuldstændig ligeglade med deres kunders klager.

Det står dog ikke alene.

Vores data er ikke længere i egne hænder

I den mere alvorlige afdeling har Microsoft åbent erkendt, at vi ikke kan stole på, at vores data er sikre hos dem, og at de – selv når de kender til store sikkerhedsproblemer – ikke handler for at rette op på det.

To konkrete eksempler illustrerer problemerne.

Vores politiske beslutningstagere bliver nødt til at handle resolut. Både for vores økonomi, vores digitale rettigheder og for hele samfundssikkerhedens skyld.

Morten Kjærsgaard

Tilbage i juli indrømmede Microsofts direktør for offentlige og juridiske anliggender i Frankrig, Anton Carniaux, ved en høring i det franske parlament, at virksomheden ikke kan garantere, at data fra europæiske brugere og europæiske stater ikke havner i hænderne på den amerikanske regering og efterretningstjeneste. 

Det andet eksempel kom frem i forbindelse med det enorme sikkerhedsbrist, der ramte Microsoft-løsningen SharePoint tidligere på året. Mere end 1.000 virksomheder blev ramt, herunder det amerikanske National Nuclear Security Administration.

Microsoft hævdede, at det var ondsindede kinesiske hackere.

Det er vist ikke blevet endeligt afklaret, men hvad vi til gengæld ved, er at Microsoft udmærket kendte til svagheden i deres løsning.

Den var nemlig tidligere blevet identificeret ved en hackathon i Berlin, hvor såkaldt venligsindede hackere konkurrerer om at finde sikkerhedsbrist i forskellige løsninger. Microsoft hævdede, at de havde udbedret fejlen.

Det, ved vi nu, var ikke tilfældet. Og det var ikke første gang.

Læs også

Ved en tidligere episode betød en sikkerhedssvaghed i SharePoint, at følsomme informationer om 1.900 afghanere, der havde samarbejdet med den britiske regering, blev lækket, og de derfor var i livsfare.

Det skete i 2022, men blev først opdaget i 2023.

Hvornår er nok nok?

Jeg kunne fortsætte opremsningen af nedbrud, manglende forsvar mod angreb og lignende digitale katastrofer, der er slået igennem i global skala og har lagt hele brancher eller lande ned i kortere eller længere tid. Alle linket til vores afhængighed af Microsoft.

Når vi står i en situation, hvor vi kan sætte tre flueben:

  1. Enorme prisstigninger.
  2. Kontinuerlige nedbrud og databrist.
  3. Microsofts egne indrømmelser af, at de er ret ligeglade med vores indvendinger.

Plus en amerikansk præsident, vi ikke kan stole på.

Hvis det ikke er nok til, at vi begynder at tage nødvendigheden af digital suverænitet seriøst, hvad er så?

Dette er en digital skæbnestund.

Vores politiske beslutningstagere bliver nødt til at handle resolut. Både for vores økonomi, vores digitale rettigheder og for hele samfundssikkerhedens skyld.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026