It-konsulenthus: Det grønne bør være en tungtvejende faktor i offentlige IT-udbud

Der er bred enighed om, at vi som samfund, virksomheder og borgere alle skal blive stadig mere bæredygtige.

Mange taler også ivrigt for, at grønnere it-løsninger spiller en vigtig rolle i den omstilling, der er i gang.

Men når spotlyset slukkes og skåltalerne forstummer, bør det stå klart, at mere grøn it kræver en ændret tilgang i it-branchen og hos ordregivere i offentligt og privat regi.

Helt grundlæggende skal vi have skabt en fælles erkendelse af, at grøn it koster penge. Sommetider flere penge end konventionel it.

Præcis som vi i en årrække har accepteret at fremme grøn strøm fra solceller eller vindmøller, selv om den var dyrere, er der behov for at stimulere grønne it-investeringer på forskellige måder.

Det bør være et fortrin at investere i og ville grøn it. Om det sker via fradrag, offentlige grønne it-puljer eller pluspoint i udbud til de mest grønne, skal jeg ikke afgøre.

Men det er vigtigt, at meromkostningerne åbent anerkendes af dem, der køber ind og af dem, der sælger. Og det er vigtigt, at der er en synlig fordel ved at ville grønnere it-løsninger for alle parter.

Det offentlige bør gå forrest

Her kan den danske offentlige sektor oplagt gå foran, som noget virksomhederne kan spejle sig i. Særligt i deres udbudsarbejde.

Der stilles ingen regulære udbudskrav til it-løsninger, leverandørernes klimaaftryk eller for den sags skyld leverandørernes grønne omstillingsevne.

Henrik Fugmann
Direktør for offentlig sektor, Capgemini Danmark

Eksempelvis ved at bygge grøn it ind i de offentlige udbud, som et tungtvejende, selvstændig parameter på linje med kvalitet og pris.

Det vil sætte solid vægt bag, at vi som samfund vil investere i grøn it og rent faktisk vurdere potentielle leverandører på deres grønne omstillings- og leveringsevne.

For selv om grønne it-løsninger stadig oftere omtales i offentlige udbud, er klimaet stadig sekundært til de afgørende parametre, som typisk udtrykkes ved ‘det økonomisk mest fordelagtige tilbud’, hvilket oftest baseres på en evaluering af kvalitet og pris – typisk med overvægt på kvalitet.

Derfor er de grønne it-løsninger, der som nævnt måske koster mere, i udgangspunktet dårligere stillet i konkurrencen, idet de oftest ikke indgår i kvalitetsevalueringen. Det gavner bestemt ikke klimaindsatsen.

Fælles målestok for klimavenlig it

Paradoksalt nok er der masser af håndfaste krav i offentlige udbud den dag i dag. Bare ikke inden for grøn it.

Leverandører, der byder på offentlige udbud, møder som noget naturligt krav til GDPR eller krav til cybersikkerhed. Og eksempelvis for entreprenører er der krav om ansættelse af unge lærlinge.

Faktum er, at klimakampen koster både investeringer og potentielt også på omsætningen, hvis man ikke følger med.

Henrik Fugmann
Direktør for offentlig sektor, Capgemini Danmark

Men der stilles ingen regulære udbudskrav til it-løsninger, leverandørernes klimaaftryk eller for den sags skyld leverandørernes grønne omstillingsevne.

Måske derfor er der heller ikke i dag en fælles standard for, hvordan vi rangerer løsninger og leverandører på en grøn skala.

En vej til at fremme grøn it er derfor også, at vi får indført klare standarder for, hvordan vi måler og vejer grøn it og de øvrige grønne indsatser, som leverandørerne måtte beskrive, når de byder ind på projekter.

Det vil formodentlig kræve en uvildig instans, der kan tjekke op på, om der er bevis for, at leverandøren er på rette spor og kvalificeret til at byde ind på opgaverne.

Grøn certificering

Når målestokken og spillereglerne reelt mangler, når vi taler grøn it, forbliver det op til selvstændig etik og individuel politik at prioritere grønt.

Hvem gør det 100 procent, hvis det reelt stiller dig dårligere i konkurrencen?

En stærk fremdrift for de grønne it-løsninger kræver, at vi i et samspil mellem it-branchen, myndigheder og politikere får opstillet klare standarder for, hvordan vi måler bæredygtig it og de bæredygtighedsindsatser, leverandørerne tager – eksempelvis i målbar reduktion af CO2-aftryk.

Et illustrativt eksempel kunne være krav om en officiel grøn certificering som mindstekrav – på lige fod med for eksempel krav om økonomisk soliditet.

Dette ville sikre en officiel vurdering af, hvor langt på den grønne skala en leverandør og en mulig it-løsning befinder sig.