It-leverandør: Regulering af tech-virksomheder er en forudsætning for øget konkurrenceevne og offentlig udvikling

Stavnsbinding

Man siger – halvt i spøg – at Danmark er et Microsoft-land. Det er vi blevet af en lang række årsager, herunder ikke mindst en evne til først at opnå kritisk masse. Blandt andet gennem samarbejder med hardwareproducenter, er Microsoft nærmest blevet the golden standard.

Selvfølgelig har Apple også stor udbredelse, men lidt groft sagt, kan man sige, at det kommer ud på ét.

Når virksomheder og organisationer indgår aftaler med techgiganterne, typisk fulde enterpriseløsninger og cloud, får man en standardversion, som dels har en licensbinding og desuden – hvis man ønsker en særlig tilpasning – kræver, at man betaler udbyderen for at lave den.

Konsekvensen af dette er, at virksomheder, der benytter digital understøttelse i deres forretningsudvikling – og hvem gør ikke det? – er tvunget til at benytte sig af de forhåndenværende søms princip.

Den offentlige sektor melder om noget nær en eksplosion i licensudgifterne til big tech.

Morten Kjærsgaard
Administrerende direktør, Magenta

Med mindre at de vil lægge store summer hos udbyderen for at få, hvad de har brug for. Big tech på deres side har sikret sig, at virksomhederne ikke kan gøre ret meget, når først de har indgået en aftale.

Der er flere sager med lange bindingsaftaler og forhindringer i tilfælde af, at virksomheden ønsker at skifte til en anden leverandør. Seneste er de lange bindinger særligt kommet på dagsordenen, da man i både virksomheder og offentlige institutioner ikke har sikret sig imod øgede priser for de løbende licenser.

Den tyske case

Tyskland er næsten herostratisk berømt for landets manglende digitale omstilling.

Det er en problematik, der, givet Tysklands centrale placering som en af EU’s største økonomier og samarbejdspartner med de øvrige lande, er tiltagende alvorlig.

Manglende digitalisering af den offentlig sektor medfører også store udfordringer i forhold til at kunne levere den service, borgerne efterspørger og sikre rentabel drift.

Der ligger kulturelle forhold bag, blandt et stærkt ubehag ved muligheden for at blive overvåget digitalt. Men der har tydeligvis også været nogle barrierer for at kunne komme i mål, som er knyttet til en afhængighed af big tech.

Dette synes om ikke andet at være årsagen til, at en delstat, Slesvig-Holsten, tog det usædvanlige skridt at meddele, at de ville være en digital pionerregion.

De ville helt enkelt kappe båndene til Microsoft og skifte til open source-løsninger, hvor delstaten selv kan lave de ønskede tilpasninger. Et skridt, der ifølge deres ministerpræsident Daniel Günther skulle sikre dem digital suverænitet.

Regulering er hverken hæmmende for konkurrenceevnen eller for innovation.

Morten Kjærsgaard
Administrerende direktør, Magenta

To andre delstater er efterfølgende fulgt med, og senest har man fra centralt hold i Tyskland sat Microsoft ’under observation’ for udnyttelse af deres markedsdominans.

Regulering som forudsætning

I Danmark er vi i en situation, hvor den offentlige sektor – særligt regionerne – melder om noget nær en eksplosion i licensudgifterne til big tech.

Senest har Region Hovedstadens it-direktør, Mette Harbo været ude med en kraftig bredside, hvor hun omregner de øgede udgifters konsekvenser til antallet af sygeplejersker, der ville skulle fyres for at opnå de nødvendige besparelser.

Hun omregner det til 200 sygeplejersker om året. I det seneste udspil til en sundhedsreform er en løsrivelse fra big tech også blevet formuleret som en præmis for, at sektoren kan udvikle og innovere i tilstrækkeligt omfang.

Så tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt regulering er mere eller mindre hæmmende for konkurrenceevnen. Man bliver i den forbindelse nødt til at stille det supplerende spørgsmål: For hvem?

Regulering af særligt tech-leverandørerne er hverken hæmmende for konkurrenceevnen eller for innovation. Det er faktisk en forudsætning. Også når det kommer til vores offentlige sektor. Bare spørg i Tyskland.