KL: Digitalisering skal sikre bedre adgang til egne data

Af Pia Færch
Kontorchef i Digitalisering og Borgerbetjening, KL

De instrumenter, som virkede i den analoge verden, virker i bedste fald tunge at danse med digitalt. Og i værste fald direkte fremmedgørende i borgerens digitale møde med den offentlige forvaltning.

Pia Færch
Kontorchef i KL

Nye digitaliseringsstrategier aktualiserer overvejelser om, hvordan det digitale spiller sammen med såvel sikkerhed som de traditionelle retspolitiske hensyn og forvaltningsretlige principper.

Det er uomtvisteligt, at det skal være trygt og sikkert at aflevere oplysninger og data til den offentlige forvaltning. Borgere skal kunne stole på, at data kun bliver anvendt til aftalte, saglige formål, og ikke falder i forkerte hænder.

Borgerne kan jo ikke – som på det private marked – bare vælge en anden udbyder. Derfor er det en væsentlig forudsætning for vores velfærdssamfund, at der er en høj grad af tillid til den offentlige forvaltning, herunder tillid til, at borgerens data bliver behandlet på betryggende vis.

Bureaukrati frem for datasikkerhed 
Spørgsmålet er så, hvad der skal til, for at vi også i den digitale forvaltning kan sikre den høje grad af tryghed? I EU har udfordringen været drøftet gennem flere år i arbejdet med en ny persondataforordning. Og vi afventer nu resultaterne af trilogforhandlingerne i EU-regi om forordningen. Samtidig er sporene for den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ved at blive lagt.

KL har været meget kritisk over for den kommende persondataforordning, da man i forsøget på at forbedre beskyttelsen af borgernes data har opstillet en lang række administrative krav til kommunerne, som lægger sig i sporet af den nuværende persondatalov og øvrige forvaltningsretlige love. Det skaber mere bureaukrati, og ikke nødvendigvis bedre datasikkerhed og datatryghed.

Hovedtankegangen i EU-forordningen er nemlig, at borgerne, hver gang de er er i kontakt med en digital løsning, skal have en lang række oplysninger om, hvad der vil ske med deres data. Og at borgeren som udgangspunkt skal afgive samtykke til den pågældende behandling hver gang.

Nye veje til tryghed
Jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, om det fører til større grad af reel datatryghed. Vi kender det i forvejen. Cookie-direktivet gør, at hver gang vi besøger en hjemmeside, bliver vi bedt om at acceptere cookies. Eller fra de fuldstændigt uoverskuelige "kontrakter", vi accepterer, når vi downloader eller opdaterer en app. Ingen af delene fører vist til meget andet end irritation.

For mig at se eksempler på, at vi i stedet skal retænke indsatsen for datatryghed, når vi går over i en digital verden. De instrumenter, som virkede i den analoge verden, virker i bedste fald tunge at danse med digitalt. Og i værste fald direkte fremmedgørende i borgerens digitale møde med den offentlige forvaltning.

Og så kan man også spørge sig selv, om det giver bedre datasikkerhed at forfølge dette spor. For nogen kan det muligvis give datatryghed, men det giver næppe bedre datasikkerhed. Det er en skelnen, jeg mener er vigtig. Indsatsen for datasikkerhed er stor og det er helt andre veje, der skal betrædes for at øge den. Det drejer sig både om tekniske løsninger og bevidsthed om håndtering af digitale informationer hos offentligt ansatte.

Større adgang til egne data
Kommunerne og KL har netop udarbejdet en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi for 2016-2020, "Lokal og digital – et sammenhængende Danmark". Her er udgangspunktet, at vi ønsker at arbejde videre med borgerens tillid til kommunernes behandling af deres data ved at give den enkelte større adgang til at se og følge egne sager og data i den kommunale forvaltning.

Så man som borger selv kan være med til at følge og sikre, at alt går rigtigt til. Det er vi alle vant til i netbanken. Dét mener vi både øger den reelle tryghed og medvirker til bedre datasikkerhed. Det er udgangspunktet for KL’s arbejde med datadeling og det er også det udgangspunkt, vi tager med til drøftelser og samarbejde med de øvrige offentlige parter om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.