Bliv abonnent
Annonce
Om  
Peter Thorning

Lederne hyrer to nye direktører

21. september 2023 kl. 10.03

Ledelsen i Lederne udvides med to profiler.

Fagforeningen har nemlig per 1. december ansat Henrik Engkjær som økonomidirektør og sagde 1. september velkommen til Peter Thorning, der er ansat i en ny oprettet stilling som digital- og It-direktør.

Det oplyser Lederne i en pressemeddelelse.

Henrik Engkjær kommer fra en stilling som regnskabschef hos Gjensidige Forsikring og tidligere som økonomichef hos Qudos Insurance. Han får ansvaret for at videreudvikle en strategisk funderet økonomiafdeling i Lederne, sikrer det rette niveau af ledelsesmæssig support med data og analyser samt udvikle de finansielle og økonomiske processer i Lederne.

"Lederne har et stærkt og positivt omdømme. Organisationen har tilmed mange spændende aktiviteter og projekter. Derfor ser jeg frem til at arbejde sammen med mange nye dygtige og engagerede kolleger," fortæller Engkjær.

Peter Thorning tiltræder den nyligt oprettede direktørstilling, hvor han får ansvaret for it og digital.

Thorning kommer fra en stilling som it-udviklingschef i Velliv og har tidligere været tilknyttet PensionDanmark og Nykredit som henholdsvis chef for it-udvikling og afdelingsdirektør i Nykredits it-organisation.

"Lederne har valgt at samle den traditionelle it, digital forretningsudvikling og vores satsning på AI, i en samlet slagkraftig enhed. Det bliver min opgave at sikre, at vi får udløst det fulde potentiale af den nye organisation," siger den nye digital- og it-direktør.

Lederne er fagligt fællesskab og a-kasse for ledere og har mere end 135.500 medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026