Lisbeth Knudsen: Pandemien sender bølger af global misinformation ind over Danmark

Godt tre måneder inde i coronapandemien, og inden vi tror, at alting kan slippes løs igen til den hverdag, vi engang kendte, så er det rette tid at gøre status på, hvad der ramte os informationsmæssigt i den periode i Danmark.

Jeg taler ikke om Sundhedsstyrelsens oplysningskampagner og de professionelle mediers dækning. Fra en fase, der først og fremmest handlede om oplysning, er de professionelle medier nu i høj grad gået til en fase af fejlfinding og kritisk eftersyn.

Hvem gjorde hvad, hvornår og på baggrund af hvilke faglige råd? Fra en fase med alvor, få spørgsmål til nedlukningen og fællessang er vi nu i en fase af utålmodighed, mange spørgsmål til den trinvise genåbning og egne behov for ferie og frihed i højsædet.

Hvad der indtil videre er gået alt for upåagtet hen er den enorme internationale strøm af misinformation og bevidste forsøg på manipulation, der også er væltet ind over os i Danmark i de her tre måneder, og som også er blevet delt og videreformidlet af danskere på de danske sociale platforme i fordanskede udgaver.

Vi taler tit om faren for russiske troldehære under danske, europæiske og amerikanske valgkampe og fremmede magters forsøg på spredning af misinformation på de sociale medier for at skabe utryghed og destabilisering. Men vi har i Danmark næppe haft større globale angreb af det, man populært kalder fake news, end under coronakrisen.

Min baggrund for at kunne skrive det er, at vi med faktatjekmediet TjekDet, der indtil videre er drevet af Mandag Morgen, har en dyb indsigt i, hvad der foregår på de sociale platforme, da vi også varetager opgaven som uafhængig tredjepartsfaktatjekker for Facebook og Instagram. Derudover er TjekDet internationalt kvalitetscertificeret af Poynter Institute i USA og en del af et globalt netværk af over 100 faktatjekkere, International Fact-Checking Network (IFCN).

Vi har i Danmark næppe haft større globale angreb af det, man populært kalder fake news, end under coronakrisen

Lisbeth Knudsen

IFCN lancerede under pandemien projektet CoronaVirusFacts Alliance, der er det største samarbejdsprojekt, der nogensinde er blevet lanceret i faktatjekverdenen. Det er et samarbejde om at udgive, dele og oversætte fakta om coronavirus.

Alliancen blev lanceret i januar, da spredningen af virussen var begrænset til Kina, men allerede på det tidspunkt forårsagede voldsom misinformation globalt. Verdenssundhedsorganisationen WHO har for længst klassificeret coronaen ikke bare som pandemisk, men også som infodemisk, og alliancen er helt i frontlinjen i kampen mod det.

CoronaVirusFacts Alliancen viser, at usandheder rejser hurtigt rundt om planeten. Vi er stærke partnere i et stort internationalt nyhedsrum i sådan en situation. Vi lærer af hinanden.

En af de ting, vi blandt andet har lært, er, at vi lige nu bedriver faktatjek af en virkelighed, der hurtigt kan ændre sig, når forskerne offentliggør et nyt studie, eller der findes nye behandlinger, der kan lindre forløbet af covid-19-sygdommen hos patienterne.

Faktatjekkere har lært, at det er vigtigt at anvende datoer og tidspunkter på vores arbejde, når det handler om en så ukendt virus og så meget, der ikke er prøvet før.

Medlemmernes mange faktatjekartikler (over 6.600) fra 70 lande og på 40 sprog er løbende blevet samlet op – oversat delvist til engelsk – og præsenteres i dag af IFCN i en søgbar database på nettet og som chatbots på sociale medier (herunder på SnapChat).

Det er tilgængeligt for alle at kigge med. Her er tankevækkende grafikker om fake news-historier, topfemlister med de mest søgte konspirationsteorier og værktøjer til at opdage fake news-opslag.

Hvad har så været forløbet på de danske sociale medieplatforme? Det startede i den milde ende. Da regeringen lukkede Danmark ned 11. marts, tog debatten fart ikke mindst på de sociale medier.

Opslagene havde i første omgang karakter af velmenende sundhedsråd, der var forsøg (tolkninger) på at omsætte myndighedernes udmeldinger til tekster og grafikker. Selv om de mange opslag syntes at være forholdsvis uskadelige, indeholdt de en del sikkert ubevidst fremsat misinformation. De opnåede stor viral udbredelse. (Eksempel her).

Alle var skræmt af den nye ukendte virus med ukendte helbredskonsekvenser. Derfor delte danskerne temmelig hurtigt og i stort omfang alle mulige udokumenterede oplysninger og gåde råd. Der blev lavet kædebreve med forvrøvlede råd om beskyttelse mod corona. Der blev delt anbefalinger om at blive smittet, så man kunne blive immun hurtigst muligt.

Næste bølge af forurening af vores informationsmiljø var mere alvorlig. Nemlig de mere bevidste vildledninger og spredning af mistro til myndighedernes anbefalinger. Her finder man i den pulje en del uvederhæftige sundhedsråd og kvaksalveri. Noget af det direkte sundhedsfarligt. Ind kommer også en strøm af kommerciel udnyttelse af situationen med salg af virkningsløs håndsprit og tvivlsomme virus-luftrensere. (Eksempel her).

Den tredje bølge har været konspirationsteoretikerne. Dem med påstande om, at Microsoft-stifter Bill Gates nok står bag det hele for at tjene penge på at sælge vacciner til folk. En gammel konspirationsteori fik også nyt liv med hjælp fra pandemien. ”Microsoft-stifteren Bill Gates har ikke bare forudset coronapandemien, han vil også affolke verden gennem vaccinationer,” lyder konspirationsteorierne, der oversvømmer sociale medier. (Eksempel her).

Eller den om at coronaen er igangsat for at bortlede opmærksomheden for opsætningen af 5G-master. Eller at coronaen skyldes, at vi spiser kød. Var vi alle veganere, så var det ikke sket.

Faktisk opstod der også en trend af konspirationer om, at coronaen slet ikke eksisterede. At det var noget, myndighederne og medierne havde opfundet. Falske videoer fra tomme hospitalsstuer skulle bevise det – om end de var optaget om natten i forhaller eller på hospitaler, der slet ikke var udpeget til at tage sig af covid-19-patienter. (Eksempel her)

Den fjerde bølge af misinformation handler om mandagstrænerne. Alle de tusindvis af kloge hoveder, der på tre måneder har slået sig selv op som amatørepidemiologer eller amatørvirologer, og som videregiver forskellige forskningsrapporter i egen fortolkning eller udsagn om nytten af malariamedicinen klorokin og andre behandlinger. (Eksempel her).

Generelt har mange af de påstande, vi har undersøgt, udenlandsk oprindelse. I normale tider ser vi mange helt eller delvis usande påstande, der egentlig er ”vokset op” inden for landets grænser, men pandemien har vist, at når først løbet kører på verdensplan, så er danske brugere af sociale medier udsat for et bombardement af påstande, der ikke har indenlandsk oprindelse.

Læren af coronaen er, at i sådanne situationer bliver også vi i Danmark meget sårbare over for udenlandsk misinformation og desinformation. Så er nationale oplysningskampagner om, hvordan vi skal opføre os, ikke nok. Så kører der helt andre dagsordener og international spredning af fake news i en farlig strøm på nettet.

Her kan du læse en lille samling af de coronafaktatjek, som TjekDet har produceret indtil videre under krisen. 

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen, VL-grupperne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt forhenværende formand for Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.