Ny sikkerhedsvurdering: Vi skal stadig frygte russerne – men hjælpen er på vej

15. maj 2018 kl. 07.00
Fakta
Flere lande har opbygget cyberkapaciteter, der udgør en enten aktiv eller potentiel trussel mod Danmark. De herunder nævnte lande har meget væsentlige cyberkapaciteter, der især anvendes til cyberspionage, men også andre typer politisk og økonomisk motiverede cyberangreb.
- Rusland: Rusland er fortsat en førende og yderst aktiv aktør på cyberområdet. Den russiske stat råder over omfattende kapacitet til at udføre cyberspionage og destruktive cyberangreb, der kan understøtte Ruslands strategiske og sikkerhedspolitiske interesser samt landets militære operationer. Rusland bruger betydelige kræfter på at fremme sine interesser i Vesten og anvender også cyberangreb til dette formål.
- Kina: Kina råder over avancerede cyberkapaciteter, som landet anvender både defensivt og offensivt. Kina har netop reorganiseret sine militære cyberkapaciteter. Det vil sandsynligvis medføre, at kinesiske aktører vil udføre mere sofistikeret cyberspionage, som er sværere at opdage. Kinesiske efterretningstjenester er flere gange blevet beskyldt for at have stået bag omfattende cyberspionage mod offentlige myndigheder og private virksomheder i hele verden. Efter en kortvarig nedgang i aktivitetsniveau mellem 2016 og 2017 benytter Kina igen aktivt sin cyberkapacitet.
- Iran: Iran har de seneste år udviklet sin evne til at gennemføre cyberangreb. Ud over cyberspionage har iranske hackergrupper muligvis stået bag simple destruktive cyberangreb, der slettede data. De pågældende angreb var bl.a. rettet mod kemi-, olie og gasindustrien i Saudi-Arabien og Qatar.
- Nordkorea: Nordkorea har gennem flere år udviklet en væsentlig evne til at gennemføre forskellige typer cyberangreb, herunder simple destruktive angreb, der sletter data. Disse angreb har især været rettet mod Sydkorea, men Nordkorea er sandsynligvis også villig og i stand til at udføre større cyberangreb mod mål i andre lande. Der er desuden sandsynligt, at Nordkorea beriger sig via cyberkriminalitet i udlandet.
- Andre stater: Også andre lande udvikler evnen til at udføre særligt cyberspionage. Der er i de seneste år dukket nye regionale aktører op i bl.a. Latinamerika, Mellemøsten, Sydasien og Sydøstasien. Mens disse aktører som udgangspunkt fokuserer på lande i deres respektive nærområde, kan truslen også være rettet mod danske virksomheder eller diplomatiske repræsentationer, der er til stede i den pågældende region.
Kilde: Center for Cybersikkerhed
En god nyhed kommer som bekendt sjældent alene. Men i dette tilfælde gælder levereglen også for underretninger af negativ karakter.
Mandag offentliggjorde Center for Cybersikkerhed sin årlige trusselsrapport. Og rapporten er langt fra betryggende læsning:
Den generelle cybertrussel mod Danmark er stadig meget høj. Hvilket i cybercentrets terminologi er den højeste trussel, som man kan være udsat for.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Digital
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















