Professor: Drop skræmme-eksempler imod Erhvervsstyrelsens nye overvågnings-udkast

Af Anders Kofod-Petersen
Vicedirektør i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens

Debatten har længe kørt, om Erhvervsstyrelsens lovudkast er en god idé. Kort fortalt vil lovudkastet gøre det muligt for styrelsen at få adgang til andre offentlige myndighedernes data, heriblandt Skats.

Under overskrifter som ”Staten vil høste dine persondata for at stoppe mulige svindlere” får du at vide, at både Advokatrådet og Erhvervslivet advarer imod overvågningsstaten.

Men lad os lige tage en dyb indånding, inden vi begynder at forestille os scenarier som i filmen Minority Report, hvor du bliver anholdt for et endnu ikke begået mord.

Eller forestiller os, at København bliver ligesom Beijing, der i 2020 vil indføre et ranking-system, hvor en milliard kameraer – med ansigtsgenkendelse – skal holde øje med borgernes adfærd i det offentlige rum. De lydige borgere kan høste gevinster i form af at leje bil uden at betale depositum, få adgang til gode skoler til deres børn og hurtigere internet. Men ve den stakkel, der spytter sit tyggegummi på gaden.

Se det som en frasortering
Ovenstående scenarier er langt fra virkeligheden i lovudkastet. Efter min mening er det ikke overvågning af dine persondata, men en frasortering af virksomheder i CVR-registret, som vi ikke gider at bruge statskroner på at undersøge. Fordi der ikke er noget at komme efter.

Det giver god mening at bruge den data, som de offentlige myndigheder har om os, til at finde frem til dem, som bryder vores samfundskontrakt - fra selskaber, der mangler at betale moms, til deciderede skatteunddragere som i Panama Papers.

Anders Kofod-Petersen
Vicedirektør i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens

Lovudkastet går i min forstand ud på at opdage mønstre og sammenhænge ved hjælp af Big Data og maskinlæring. Det skal vi bruge til at afdække mistænkelige virksomheders adfærd – både imens og inden de eventuelt begår kriminalitet.

Tag overvågningskasketten af
Det er naturligvis sundt at have skepsis over for alle typer af lovforslag, for hvis ikke vi kan tage diskussionen – og kigge på både det positive og negative i det, så er vi på vej mod Kina. Men det nytter ikke at tage overvågningskasketten på og sige absolut nej til forslaget. Der er nemlig i mine øjne mere godt end dårligt i det. Faktisk er der rigtig meget godt. Men vi må kigge på det med oplyste og informative øjne.

Det giver god mening at bruge den data, som de offentlige myndigheder har om os, til at finde frem til dem, som bryder vores samfundskontrakt - alt fra selskaber, der mangler at betale moms, til deciderede skatteunddragere som i Panama Papers. Jeg vil i det følgende give dig tre grunde til, hvorfor Erhvervsstyrelsens lovudkast ikke er så ringe endda.

Vi gør det allerede – bare i mindre skala
I de små landsbysamfund kender vi alle hinanden, og vi ved godt, hvem der har en tendens til at lave noget, der kan være på kant med loven.

Jeg kommer selv fra Nordjylland fra en by med 15.000 indbyggere. Der ved jeg godt, at slagter Hansen er frimurer sammen med tømrer Jensen, der kender pølsemager Svendsen. Og Pølsemager Svendsen har købt en grund, som han har tænkt sig at få omreguleret.

Min pointe er, at vi i de små samfund kender forbindelserne mellem folk. Og at bureaukraterne i de små byer godt ved, hvordan ulovlighederne hænger sammen. Det kan vi ikke overskue i store samfund – den indsigt er umulig for os at have, men ikke umulig at få. Maskinlæring og dataanalyser kan hjælpe os med at overskue komplicerede ting.

Staten består af arbitrære kasser
I Danmark har vi vedtaget, på et givent tidspunkt i vores historie, at vores stat skal bestå af en masse kasser – ministerier, styrelser og centrer. Det er i mine øjne arbitrære kasser og tilfældigt, at vi har en kasse, der hedder Skat, og en, der hedder Erhvervsstyrelsen.

De to kasser kunne lige så godt være en og samme, og så ville diskussionen om lovudkastet ikke være relevant. Det er ikke en givet naturlov, at de kasser eksisterer i den form, og fordi det er sådan, at to kasser nu potentielt kan komme til at dele data, skal vi ikke partout være skeptiske.

Erhvervsstyrelsen vil ikke overvåge dig 1:1
Jeg er enig i, at det, de gør i Kina, er ren overvågning, men det er ikke det, det danske lovudkast lægger op til. Det lægger op til at finde nogle mønstre og sammenhænge på baggrund af enorme datamængder – fra alle de virksomheder og selskaber, som vi historisk set ved har været skumle.

Al den data kan vi krydre med maskinlæring for at finde ens mønstre. Og på baggrund af de ens mønstre kan vi nu kigge på alle de nuværende virksomheder og selskabers data og se, om nogle af disse rejser et rødt flag.

Det er ikke at overvåge dig 1:1. Det er at kigge på din virksomheds data, køre den data igennem en maskinlæringsalgoritme og lade maskinen vurdere, om din virksomhed er i risikozonen for at opføre sig mistænksomt.

En algoritme har ikke altid ret
Nu har vi gjort det samme som i de små samfund, men i stor skala. Men algoritmer har ikke altid ret, og vi har ikke sagt, at den pågældende virksomhed har gjort noget kriminelt. Det, vi har gjort, er, at vi har opdaget, at de data, som det her selskab rapporterer – antyder, at de måske er i gang med at gøre noget, der er kriminelt.

Det næste skridt er, at en kompetent efterforsker i Erhvervsstyrelsen gransker listen af virksomheder, der har rejst et rødt flag. Han eller hun finder ud af, om det er noget, vi skal gå videre med. Det kan være, at virksomhed nummer et på listen er en kendt bedrager, at virksomhed nummer to er i en branche, hvor der historisk set har været meget sort arbejde og at virksomhed nummer tre kom som en overraskelse.

Alle tre virksomheder kan måske bare have glemt momsregistreringen eller der kan ligge noget mere skummelt bag. Men overvågningen af dem er udvalgt med kirurgisk præcision. Og vi har ikke overvåget nogen personligt. Det er lidt a la Kina, men et Kina, vi godt kan lide.

Det, vi reagerer på i Kina, er, at du overvåger nogle mennesker, som passer sig selv, og du ser en masse ting, der ikke har noget med sagen at gøre. Dette er ikke det samme, som vi gør her i landet i vores samfundskontrakt.

Vi er nemlig enige om, at Skat kan overvåge din indkomst, hvad du får af sociale ydelser og hvad dit hus er værd – fordi det er relevant for din skattesag. Samtidig med at Skat ikke overvåger, om du smider tyggegummi på gaden, da det ikke er relevant for din skattesag.

Lovudkastet er derfor ikke overvågning af alle virksomheder i CVR-registreret, det er en frasortering af alle dem, vi ikke gider at bruge statskroner på at undersøge. Det må da unægteligt være bedre at gøre denne indsats – mod nogle få mistænksomme selskaber – end alle mulige tilfældige.