Afgift på streamingtjenester og rapporter om techgiganter: Få overblik over medieforliget her

Lørdag kunne Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsentere en ny medieaftale.

“Vi ønsker at styrke og bygge op. Det gælder DR, men det gælder også lokale og regionale medier, og det handler om at fremtidssikre vores mediestøtte og styrke kontrollen med techgiganterne,” lød det fra ministeren på pressemødet.  

Aftalen betyder blandt andet, at der fremover vil blive omfordelt mediestøtte fra de store landsdækkende medier til de lokale og regionale medier.

Samtidig får DR over de kommende år cirka 111 millioner kroner ekstra, streamingtjenesterne skal betale seks procent af deres omsætning i landet i kulturbidrag til dansk indhold, og der skal laves et center for tech og demokrati. 

En smal aftale 

Aftalen er lavet sammen med støttepartierne, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.  

Men selvom syv af Folketingets partier står bag aftalen, og ministeren selv sagde, at hun var glad for “at stå med så bred en aftale”, er det uden deltagelse af de store borgerlige partier og dermed et smalt forlig. Fredag valgte Venstre, DF og Konservative at forlade forhandlingerne blandt andet i protest over kulturbidraget, og at man ville øge støtten til DR.

Få overblik over udvalgte punkter, der vedrører techgiganter og digitalisering i aftalen her:

Kontrol med techgiganterne

Der er behov for større viden om de effekter, techgiganternes platforme har på samfundet. Derfor vil aftalepartierne: 

Lave et center for Tech og Demokrati på Kulturministeriets område

• Centeret skal skabe mere viden om tech-giganternes effekter på demokrati, sammenhængskraft og trivsel samt bidrage til politikudvikling. Der bevilges 10 millioner kroner årligt i 2023-2025 til etablering og drift af centret.
• Hvis kommende EU-regulering giver mulighed for nationale myndighedsbeføjelser, vil centeret, i samarbejde med andre relevante myndigheder, kunne få myndighedsbeføjelser vedrørende de dele af algoritmerne, som påvirker demokrati, trivsel og sammenhængskraften.

Årlig rapport om techgiganternes indflydelse på demokrati, trivsel og samfundsmæssig sammenhængskraft i Danmark

• Centret for Tech og Demokrati vil være ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten, og udgifter hertil afholdes inden for centrets bevilling.
• Aftalekredsen vil afholde en årlig høring i Folketingets Kulturudvalg, hvor rapportens konklusioner bliver præsenteret.

Opruste indsatsen mod falske nyheder

Der bevilges 6,5 millioner kroner årligt til det uafhængige og frit tilgængelige faktatjekmedie TjekDet i 2023-2025 for at styrke indsatsen for at imødegå mis- og
desinformation på digitale platforme. Foruden at udføre konkrete faktatjek i den offentlige debat, samler TjekDet også viden, forskning og undervisningsmateriale om falske nyheder, mis- og desinformation.

Fremme ansvarlige digitale løsninger

• Der bevilges tre millioner kroner årligt i 2023-2025 til foreningen Digitalt Ansvar for at understøtte udviklingen af nye politiske og samfundsmæssige løsninger, der kan sikre et mere digitalt ansvarligt samfund. Bevillingen skal sikre, at Digitalt Ansvar kan bidrage til at monitorere udviklingen af techgiganternes effekter på samfundet. Bevillingen skal desuden støtte foreningens arbejde med at udvikle konkrete løsninger og skabe samfundsdebat om techgiganternes rolle i det danske samfund. 

Styrke børn og unges digital dannelse

• Der bevilges fem millioner kroner årligt i 2023-2025 til en projektpulje til styrket digital dannelse blandt børn og unge. Projekter udarbejdet i samarbejde mellem kommuner, civilsamfundsorganisationer, børne- og ungeinstitutioner og/eller forældregrupper samt projekter med fokus på socialt udsatte børn vil blive prioriteret.
• Puljen administreres af Medierådet for Børn og Unge, der desuden får ansvar for at samle og udbrede viden og erfaringer fra projekterne. Vidensopsamlingen skal også bidrage til Center for Demokrati og Techs arbejde med opbygning af viden om teknologiudviklingens effekter på børn og unges trivsel.
• Medierådet for Børn og Unges styrkes på det digitale område ved nyudpegninger til rådet.

Forhindre udenlandsk kontrol med adgangen til danske mediers indhold

• Der skal arbejdes for, at udenlandske digitale platforme ikke censurerer danske mediers indhold. Eventuelt gennem aftaler med udvalgte digitale platforme. Digitale platforme må ikke kunne slette indhold og apps fra uafhængige danske medier omfattet af medieansvarsloven.

Danske public service-medier skal have en fremtrædende placering på digitale enheder

• Aftalepartierne vil arbejde for at sikre, at apps fra danske public service-medier får en fremtrædende placering på digitale enheder – eksempelvis Apple TV og Android TV.

Gøre sociale medier og andre digitale tjenester ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner

• Aftalepartierne vil sikre, at børn og ungeikke udsættes for skadeligt indhold og skadelige funktioner online. Derfor skal det undersøges, hvordan sociale medier og andre digitale tjenester, som børn og unge benytter, kan gøres mere ansvarlige for skadeligt indhold og skadelige funktioner. Undersøgelsen skal:
   
  • Lave en nærmere definition af, hvad der udgør skadeligt indhold og funktioner.
  • Undersøge, hvordan børn og unge kan beskyttes bedre mod online-indhold, der ikke er alderssvarende, eksempelvis  gennem aldersverificering, eller kan medvirke til usundt kropspres.
  • Komme med forslag til konkrete tiltag, der kan styrke beskyttelsen af børn og unge online, herunder mulig regulering
  • Inddrage relevante interessenter, herunder organisationer og forskere, der beskæftiger sig med børn og unges digitale vilkår. Der skal også inddrages erfaringer fra andre landes håndtering af skadeligt indhold og skadelige funktioner, særligt i forhold til børn og unge.

Tilpasning af medieansvar til en digital tid

Kravene til ansvarlig nyhedsformidling øges i den nye digitale medievirkelighed, der har øget hastigheden og konkurrencen om nyhederne og læserne. Derfor er aftalepartierne enige om at opdatere de nuværende rammer for mediernes ansvar

Der nedsættes et udvalg med repræsentation fra mediebranchen, eksperter med flere der skal undersøge:

• Hvordan Pressenævnets rolle skal se ud fremadrettet.
• Hvordan der kan etableres en medieombudsmand efter svensk forbillede, som kan undersøge sager på eget initiativ og har til opgave at bidrage til god publicistisk praksis gennem meningsdannelse, medieetisk debat og initiativer.
• Hvordan de brancheetiske normer og standarder i mediebranchen i form af de presseetiske regler styrkes, samt hvordan de får en tydeligere virkning, end
  tilfældet er i dag.
• Hvordan influencere og bloggere kan stilles til ansvar for det indhold, de publicerer, herunder om der er behov for at pålægge dem et redaktørlignende ansvar.
• Hvordan der etableres en lettere og smidigere proces for genoprejsning og eventuelt godtgørelse for ærekrænkelser begået på de sociale medier. Herunder
  mulighederne for at indføre en ordning i stil med småsagsprocessen ved domstolene.

Streamingtjenester skal betale et kulturbidrag

Danskerne skal også fremover have mulighed for at møde originale dansksprogede film, serier og dokumentarer af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesterne bidrage økonomisk til produktionen i form af et kulturbidrag.

Derfor er partierne enige om: 

At indføre et kulturbidrag for streamingtjenester på seks procent af deres omsætning i Danmark

• Provenuet fordeles med 50 procent til en større Public Service-pulje samt 50 procent til at øge tilskuddet til danske film.
• Provenuet fra kulturbidraget fordeles af partierne bag aftalen.
• Der tages forbehold for ordningens statsstøttegodkendelse.
• De administrative omkostninger afholdes af kulturbidraget.

Mediestøtte

Den nuværende mediestøtte tilgodeser de etablerede medier, der udkommer med en fysisk avis, og er på mange måder indrettet til en medievirkelighed fra før, danskerne blev digitale mediebrugere. Derfor er partierne blevet enige om:

Modernisering af innovationspuljen

• Støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes på lige fod til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast, animation mv. 
• Støtten som udviklingstilskud kan gives til innovative projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling, forretningsudvikling og
  indholdsudvikling, så længe ansøgende projekters hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle indhold.
• Der afsættes 30 millioner kroner årligt fra 2023.
• Der indføres en årlig omsætningsgrænse på 250 millioner kroner for støttemodtagere.

Belønningsbaseret crowdfunding

• Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere for nye medie-iværksættere og start-ups at benytte sig af belønningsbaseret crowdfunding.

• Programtilladelsen til at sende landsdækkende public service-radio i DAB-nettet genudbydes ikke, når den nuværende tilladelse udløber 31. marts 2024.

DR styrkes

Aftalepartierne har en fælles ambition om et stærkt DR og i aftalen er der også penge til Dr. Parterne vil de kommende år til fortsat at drøfte DR’s økonomi for at sikre et stærkt DR til alle danskerne, og så stigende priser og lønninger ikke underminerer DR’s økonomi. 

Penge til DR

• Aftalepartierne øger med aftalen DR’s ramme med 10 millioner kroner i 2023, 45,9 millioner kroner i 2024 og 55,9 millioner kroner i 2025, inklusive lyduniverser til børn og unge.

DR’s arkiv skal ud til danskerne

• Der skal laves en søgbar adgang til borgere via Det Kongelige Bibliotek til arkivmateriale fra DR. Der afsættes 22,5 millioner kroner i 2023 og 20 millioner kroner årligt i 2024-2025.
• Det skal undersøges, hvordan dele af DR’s arkivindhold kan indgå i lex.dk’s digitale leksika. DR og lex.dk skal beskrive en model, som afleveres til aftalekredsen inden udgangen af 2023.

DR og TV 2 skal være transparente om brugen af algoritmer

• DR og TV 2 forpligtes til at øge transparensen omkring personaliseret indhold på deres streamingtjenester, DRTV og TV 2 Play.

Kvalitetsindhold til børn og unge

Aftalepartierne ønsker at styrke udviklingen af børne- og ungdomsfiktion, så der også i fremtiden kan produceres relevant og originalt kvalitetsindhold på dansk til børn og unge. 

DR skal lave kvalitetsindhold med lyduniverser målrettet børn og unge fra 0-18 år.

• Lyduniverserne skal have differentierede tilbud til forskellige alderstrin inden for lyd. Eksempelvis nyheder, reportage, debat, satire, quiz, lydbøger, musikprogrammer mv. 
• DR skal udlægge af mindst halvdelen af produktionen af lyduniverserne til det eksterne marked.
• Der bevilges 30,9 millioner kroner fra 2024.

Børnekvalitetsmærke

• Der afsættes to millioner kroner i 2022 til Medierådet for Børn og Unge til at udvikle et børnekvalitetsmærke, der kan hjælpe forældre og børn med at navigere i de mange tilbud til børn og unge. Arbejdet med børnekvalitetsmærket skal ske i samspil med Medierådets igangværende arbejde med etiske retningslinjer og en frivillig mærkningsordning for digitalt indhold målrettet børn og unge.

Aftalen gælder fra 2022-2025. 

Læs hele aftalen her.