Region Hovedstaden: Velfærdsteknologi er et lokomotiv for bedre behandlinger

Af Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

Da vi har en god digital infrastruktur og patientdata i verdensklasse, er der grund til at stræbe efter en stærk placering på fremtidens velfærdsteknologiske verdenskort.

Sophie Hæstorp Andersen
Regionrådsformand (S)

Velfærdsteknologi handler naturligvis om teknologi – men vi skal huske, teknologien i sidste ende handler om bedre behandling til gavn for dig og mig.

En maskine, der hjælper for eksempel personer med muskelsvind til at spise selv eller digital genoptræning og telemedicin, der gør det muligt for mennesker med en kronisk sygdom at gå til kontrol eller genoptræne hjemme i stedet for at møde ind på hospitalet.

Der er allerede mange eksempler på velfærdsteknologi, der giver bedre behandling og samtidig giver den enkelte en lettere hverdag med mere selvbestemmelse. 

Et nyt sundhedsvæsen
Den teknologiske udvikling er i rivende fart. Stemmegenkendelse er ved at blive hverdag, og nye førerløse biler, hvor ”kloge systemer” kører os, er på vej. Alt sammen løsninger, der kommer til at påvirke vores hverdag på nye måder.

De nye teknologier vil også udfordre den måde, vi tænker sundhedsvæsen på. Det er min forventning, at man i en ikke så fjern fremtid vil se tilbage på den tid, vi har nu, og betragte det som et stort skifte inden for den velfærdsteknologi og behandling, vi alle sammen vil møde på vores hospitaler, i psykiatrien, i vores sociale botilbud eller i kommunernes borgerkontakt.

Det kan for eksempel være, at vi i vores sundhedsvæsen vil kunne bruge billedgenkendelse til meget præcist at finde rundt i røntgenbilleder og stemmegenkendelse til at vurdere patienters helbredstilstand.

Eller at lægerne vil kunne læne sig op ad systemer, der hjælper med at slå op i de bedste videnskabelige kilder fra hele verden, når diagnosen for en sygdom skal stilles.

Brugt rigtigt kan ny teknologi føre til en bedre behandling. Derfor skal vi ikke være teknologiforskrækkede – vi skal turde afsøge de nye muligheder.

Omvendt skal vi heller ikke ukritisk lade os rive med. Vi skal være bevidste om de udfordringer og begrænsninger, den nye teknologi også rummer. Og vigtigst af alt – vi skal huske på, at teknologien skal være til for os. 

Greater Copenhagen på det teknologiske verdenskort
Når nye behandlinger kommer mennesker til gode på regionens hospitaler, eller ny teknologi gør det nemmere for handicappede og ældre at klare hverdagen selv, er løsninger ofte udviklet i et tæt samspil mellem virksomheder, universiteter, det offentlige og de enkelte brugere.

Det er en af de unikke ting ved Danmark og vores stærke offentlige sundhedsvæsen, at vi tager udgangspunkt – ikke bare i enkelte rige menneskers behov for velfærdsteknologi – men alle mennesker uanset indkomst. Dermed er efterspørgsel og brugervenlighed afsøgt i selve udviklingsfasen og giver et bedre afsæt for udbredelsen bagefter.

Allerede nu er Greater Copenhagen kendt for at stå stærkt inden for udviklingen af medico- og sundhedsteknologi. Og da vi samtidig har en god digital infrastruktur og patientdata i verdensklasse er der grund til at stræbe efter en stærk placering på fremtidens velfærdsteknologiske verdenskort.

Målet er at blive et af de fem foretrukne steder i verden til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked. Det skal vi, fordi det vil skabe arbejdspladser, tiltrække investeringer og talent og give bedre arbejdsgange – men først og fremmest, fordi de nye teknologiske løsninger rummer muligheden for at komme rigtig mange mennesker til gavn.