Regioner: Digitalisering skal styrke behandlingen

Af Jens Andersen
Formand Regionernes Sundheds-IT og direktør for Region Sjælland
Under overskriften PRO – Patient-Rapporterede Oplysninger – er regionerne i gang med at udbrede systematisk brug af digitale spørgeskemaer.
De giver patienten mulighed for at give sin egen vurdering af helbredet og effekten af behandlingen. Spørgsmålene kan for eksempel være:
I den forløbne uge:
- Har du haft brug for hjælp til at spise, tage tøj på, vaske dig eller gå på toilettet?
- Var du begrænset i at dyrke fritidsaktiviteter?
- Har du haft kvalme?
- Har du været bekymret for, at din tilstand forværres?
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Spørgsmål kan besvares med fire forskellige svar - fra ”slet ikke” til ”meget”.
Klinisk brugbare
Sådanne spørgsmål har altid været en del af sundhedspersonalets samtaler med patienten, men ved at lægge spørgsmålene ind i et digitalt spørgeskema, sikrer man, at de bliver stillet på den samme, ensartede måde, så svarene bliver klinisk brugbare og sammenlignelige. Regionerne vil samle de toneangivende klinikere og involvere de patientgrupper, hvor PRO skal indføres, for at stille de rigtige spørgsmål. Borgere, der har behov for et papirskema, vil naturligvis kunne få det, og deres svar indtastes bagefter i systemerne.
Ved at lægge spørgsmålene ind i et digitalt spørgeskema, sikrer man, at de bliver stillet på den samme ensartede måde, så svarene bliver klinisk brugbare og sammenlignelige.
Når spørgsmålene er besvaret før en dialog, kan patientens vurdering i højere grad sætte dagsordenen for, hvad personalet og patienten skal tale om. Sundhedspersonalet kan forberede sig på netop dén behandling, der er vigtigst for den enkelte patient. Nogle aktiviteter kan nedprioriteres, mens andre kan fremskyndes.
Udbredelsen er i gang
Der er stor interesse blandt både personale og patientforeninger for at udbrede brugen af de digitale løsninger, og regionerne har iværksat en række pilotprojekter. Danske Regioner arbejder nu på at udbrede PRO i forbindelse med ambulante kontroller ved epilepsi og prostatakræft samt kemobehandling mod brystkræft. Regionerne udruller PRO i alle ambulatorier for disse tre patientgrupper frem til 2019.
På kræftområdet i øvrigt samarbejder regionerne med Kræftens Bekæmpelse om at finansiere og udvikle patientrapporteringer i alle regioner frem mod 2018. Arbejdet kickstartes på en konference hos Danske Regioner 15. marts.
I finansloven for 2016 blev der afsat otte millioner kroner til bedre patientinddragelse ved hjælp af PRO. Midler, der er bevilget, fordi vi vil give mere individuel, målrettet og gavnlig behandling til patienterne i fremtiden.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Vi skal til at tænke over, hvordan vi håndterer de store grupper, der vil blive afskediget på grund af kunstig intelligens

















