Af Dorte Stigaard
Direktør i Region Nordjylland

Samtale fremmer forståelsen – og måske er der også, når vi snakker for og imod businesscases omkring telemedicin, brug for brobygning og samling fremfor separatistbevægelser?

Et af flere værktøjer
I de seneste ugers debat fornemmer jeg en vis enighed blandt hovedparten af debattørerne, om at businesscasen er et centralt styringsværktøj, der skal bruges med omtanke.

Der er også enighed, om at businesscasen blot er et af flere værktøjer, når store forandringsprojekter skal bidrage til at udvikle og styrke vores sundhedsvæsen.

Derfor vil jeg, motiveret af artiklen ”Telemedicin udfordrer begrebet evidens” i Ugeskrift for Læger 2.5 2016, vende blikket mod kampen om den telemedicinske sandhed. Jeg begynder at mistænke, at den aktuelle debat om telemedicin er en ny variant af John Godfrey Saxes historie om de seks blinde mænd og elefanten.

En misforstået debat
Vi skal huske, at velfærdsteknologi og telemedicin er metabegreber, som dækker over en mangfoldighed af muligheder. Muligheder, hvor teknologi f.eks. kan bidrage til at levere en forebyggende og proaktiv indsats, kan understøtte sundhedsydelser eller måske muliggøre behandling eller sundhedsfagligt samarbejde over afstand.

Vi skal huske, at velfærdsteknologi og telemedicin er metabegreber, som dækker over en mangfoldighed af muligheder. 

Dorte Stigaard
Direktør i Region Nordjylland

Er det ikke misforstået, at debatten koger, omkring hvorvidt telemedicin virker eller ej, når den dialog, vi har brug for, er, hvordan vi på tværs af videnskabsretninger og faglighed effektivt identificerer de velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger, der reelt kan bidrage til at udvikle vores sundhedsvæsen og bidrage til en øget inddragelse og sammenhæng for patienten og den pårørende.

Et sundhedsvæsen uden sammenhæng mellem aktører, uden evne og vilje til at sætte patienten i centrum, matcher ikke morgendagens udfordringer. Det gør en debat om telemedicin og vejen fra forskning til praksis uden blik for variationer og behovet for at tænke ud af boksen i forhold til traditionelle målestokke for evidens på tværs af videnskaber heller ikke. På samme måde kan et telemedicinsk projekt omkring KOL gennemført i et isoleret sygehus-miljø ikke bruges til at diskvalificere resultaterne i et tværsektorielt projekt, hvis mål, indsats og organisatoriske forankring har været fundamentalt forskellig.

Et telemedicinsk foregangsland
Vi trækker på smilebåndet over de seks blinde mænd og elefanten, som strides over, hvordan en elefant ser ud.

Måske er tiden ved at være moden til, at vi i forhold til telemedicin indstiller de gensidige anklager om sjusk eller manglende grundighed. Tiden er til, at vi samles i en konstruktiv dialog, om hvordan forskellige perspektiver bidrager til at skabe en helhed, der gør os i stand til at navigere kvalificeret i det overvældende udbud af meget forskelligartede telemedicinske løsninger.

Danmark er et telemedicinsk foregangsland, det skulle vi gerne blive ved med at være. Ikke fordi vi er gode til at køre projekter, men fordi vi er gode til at samarbejde på tværs af forskning og praksis. Fordi vi både i forskning og praksis kan samarbejde tværfagligt og tværsektorielt og derigennem effektivt identificere de telemedicinske løsninger, der gør en forskel.