Selskab for Patientsikkerhed: Teknologi­begejstring må ikke overskygge patientsikkerhed

Af Karin Friis Bach (R)
Formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed og formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner

Mange ting har kunnet lade sig gøre i de seneste måneder, fordi det har været nødvendigt.

Det er dejligt at se de samarbejder, der har kunnet lykkes, og at ting, som vi har talt om i årevis, pludselig har fået vinger. Det skal vi bygge på, når vi skal forme sundhedsvæsenet i de kommende år.

Et af de områder, som vi har talt om i årevis, er anvendelse af digitale ydelser i sundhedsvæsenet. Telemedicin benævnes det ofte i sygehusvæsenet, velfærdsteknologi i kommunerne. I denne covid-19-tid har det især været videokonsultationer, der for alvor er taget i anvendelse.

Fysiske og virtuelle ydelser skal have samme kvalitet
Begejstringen har været til at føle på, og vi skal helt sikkert udvide anvendelsen af digitale løsninger.

Det bringer behandlingen ind i hjemmet og kan spare folk for tidskrævende og nogle gange strabadserende ture til for eksempel kontrolbesøg på sygehuset, besøg hos egen læge eller opfølgning i det kommunale sundhedscenter. Det er der åbenlyse fordele ved.

Vi kan jo heller ikke bare anvende lægemidler til nye sygdomme uden tilbundsgående undersøgelser af både for og imod. Det samme må gælde digitale løsninger.

Karin Friis Bach (R)
Formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed og sundhedsudvalget i Danske Regioner

Vi skal bare huske at være bevidste om både det, som vi får – og det, som vi giver afkald på. For der er selvfølgelig forskel på at se en patient i henholdsvis to eller tre dimensioner.

Og det bør vi især være opmærksomme på, når et telemedicinsk besøg ikke bare anvendes som et supplement, men direkte erstatter en fysisk, sundhedsfaglig vurdering.

Det skal sikres, at ydelserne er af minimum samme kvalitet og med samme – eller bedre – patientsikkerhed til følge. Det nytter ikke, at det kun er mere nemt eller bekvemt.

Risikerer mere ulighed
Det er og bliver en opgave for os i de kommende år at sikre, at vi har viden om de effekter, som vi opnår, når vi tager nye teknologiske muligheder i anvendelse. Det gælder også mulige risici og eventuelt negative konsekvenser.

Vi kan jo heller ikke bare anvende lægemidler til nye sygdomme uden tilbundsgående undersøgelser af både for og imod. Det samme må gælde digitale løsninger. Derudover skal det sikres, at der er det fornødne fokus på implementering af løsningerne: Hvis det organisatoriske setup og arbejdsgangene ikke er på plads, kan løsningen være nok så god, men så bliver kvaliteten ikke høj nok.

Og hvis teknologien kun kan bruges af nogle borgere og ikke af alle, introducerer vi ulighed i stedet for at reducere det. Derfor er jeg også glad for, at Innovationsfonden i foråret afsatte midler til projektet Remote (Refining Remote Assessment in Primary Care during Covid-19), hvor forskere fra de almenmedicinske forskningsenheder sammen med blandt andre Dansk Selskab for Patientsikkerhed skal undersøge spørgsmål som:

Hvordan forbereder læge og patient sig bedst til en virtuel konsultation? Kan lægen undersøge symptomerne tilstrækkeligt på distancen? Og hvordan er sikkerheden med den nye teknologi?