SF: Hvor er de liberale, når det gælder overvågning og data?

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF)
It-ordfører

De liberale bryster sig af at være frihedspartier. De går ofte under parolen ’frihed under ansvar’.

Men med regeringens databeskyttelseslov og den seneste tids debat ligner det mere og mere ’frihed under overvågning’. 

Vi har en regering, der igennem halvandet år ignorerer en EU-dom, som forbyder masseovervågning af borgerne via logning. Vi har en regering, der op til databeskyttelseslovgivningen mere end har flirtet med at sammenkøre data på kryds og tværs.

SF vil ikke gå med til, at man knægter grundlæggende demokratiske rettigheder, heriblandt retssikkerheden. Måske potentielt ytringsfriheden.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
It-politisk ordfører

Med andre ord har vi en regering, der føler et alt for lille ansvar for borgerens rettigheder og privatliv. 

Det er ellers ikke mange steder, jeg sætter min tillid til de liberale, men lige netop her – på privatliv og potentiel frihedsberøvelse – burde man kunne regne med de liberale partier.

Ligesom vi har et Etisk Råd på sundhedsområdet, bør vi oprette et dataetisk råd, fordi databeskyttelse er et område af en sådan karakter, at vi ikke kan tillade os at vende det blinde øje til.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
It-politisk ordfører

Det er endnu ikke kinesiske tilstande
SF vil ikke gå med til, at man knægter grundlæggende demokratiske rettigheder, heriblandt retssikkerheden. Måske potentielt ytringsfriheden. For hvem vil råbe op i et overvågningssamfund, der samler point om din eller dit barns opførsel?

Det er ikke kommet så vidt som til kinesiske tilstande, hvor man detaljeret via data profilerer og behandler borgeren efter antallet af point, men udviklingen er foruroligende.

Regeringens oprindelige lovforslag betød, at ministre uden at spørge Folketinget kunne tillade myndighederne at samkøre borgernes personfølsomme oplysninger på kryds og tværs og til andre formål end det, data var indsamlet til. Og uden at få borgerens samtykke vel at mærke.

Det er ikke frihed.

Data udfordrer retssikkerhed 
Data skal være borgerens ejendel. Heldigvis er loven ændret – nu skal der et folketingsflertal i et udvalg til.

Det ændrer dog ikke på regeringens ønske og intention med loven: samkøring af data og en begyndende profilering af borgerne. 

Institut for Menneskerettigheder, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Digital Sikkerhed vurderer alle, at retssikkerheden udfordres. En måling foretaget af Altinget i december 2017 viser, at kun hver fjerde borger har høj eller meget høj tillid til, at offentlige myndigheder kan tage vare på vores personlige data.

Imens kæmper jeg i Folketinget mod en regering, der holder fast i et verdensbillede, hvor strømlining, overvågning og blind effektivisering vejer tungere end borgernes retssikkerhed og ret til privatliv.

Borgerrettigheder før data
Efter torsdagens afstemning og 3. behandling af databeskyttelsesloven fortsætter min kamp mod en total og blind omfavnelse af dataindsamling, fordi borgerens rettigheder til egne data må sættes først.

Jeg mener selvfølgelig godt, at vi kan bruge data klogt, men vi skal i det mindste gøre det i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesforordning og med borgerens rettigheder i centrum. 

For at komme udviklingen i møde bør vi udvide musklerne i Datatilsynet og oprette et registertilsyn, der kan holde øje med dataanvendelsen. Ligesom vi har et Etisk Råd på sundhedsområdet, bør vi oprette et dataetisk råd, fordi databeskyttelse er et område af en sådan karakter, at vi ikke kan tillade os at vende det blinde øje til.

Derfor må de liberale regeringspartier også gerne være mere end blot frihedsorienterede af navn. Det ville gavne.