Stine Bosse: EU kan og skal lede os mod den digitale tidsalder

DEBAT: Digitalisering skaber både vækst og beskæftigelse. Men vi skal passe på med ikke at skabe digitale A- og B-hold, og der spiller EU en vigtig rolle, skriver Stine Bosse. 

Af Stine Bosse
Formand for Europabevægelsen

Digitalisering er for alvor rykket ind i vores hverdag. Fra uddannelse til velfærd og i særdeleshed til beskæftigelse. I fremtiden vil 9 ud af 10 jobs kræve digitale færdigheder.

Forandringen sker her og nu, og det går hurtigt. Digitalisering af hverdagen er så afgjort positiv, men medfører også udfordringer og tilpasningsvanskeligheder, især hvis EU's lande ikke – i samlet trop – er i stand til at følge med.

Hele 74 procent af EU's borgere mener, at digitalisering erstatter flere jobs, end det skaber jobs. Jeg deler ikke den bekymring.

Tværtimod skaber digitalisering vækst og beskæftigelse. Men det er afgørende, at vi ikke skaber digitale A- og B-hold. Vi skal sikre os imod en for stor ulighed i den økonomiske, sociale og kompetencemæssige adgang til og brug af digitalisering. Det gælder både for det enkelte individ, og det gælder for de europæiske lande.

EU's strategi
Kommissionsformand Juncker præsenterede i 2015 en omfattende strategi for EU's digitale indre marked, og vi kan allerede se et resultat. Vi kan nu tage på ferie i Europa og slippe for at betale høje takster for brug af data.

Strategien kan dog meget mere end det. Den rummer alt fra bekæmpelse af cyberkriminalitet til bekæmpelse af hadtale på nettet. Én af de vigtigste er en række initiativer, der allerede nu hjælper borgere, virksomheder, forskere og myndigheder med at tilpasse sig den digitale tidsalder.

EU kan og skal være med til at lede os europæere bedst mod en digital tidsalder.

Danmark er et foregangsland
Vi er godt med i Danmark. Hele 78 procent af den danske befolkning mellem 16 og 74 år begår sig i basale digitale færdigheder.

Helt anderledes ser det ud i det samlede EU, hvor det europæiske gennemsnit er på 44 procent, og hvor Bulgarien og Rumænien rammer bundlinjen med en andel under 30 procent. I alt mangler 169 millioner europæere basale digitale færdigheder.

Danmark fungerer altså på mange måder som foregangsland. Men også Danmark vil stå stærkere med et indre digitalt EU-samarbejde.

For det første, fordi et indre digitalt marked vil sætte gang i vækst, beskæftigelse, investeringer og innovation. Et digitalt indre marked bliver af EU-Kommissionen vurderet til årligt at kunne bidrage med 415 milliarder euro til den europæiske økonomi.

For det andet, fordi der også i Danmark bliver brug for flere med de nødvendige it-færdigheder. EU-Kommissionen vurderer, at der i 2020 vil være op mod 500.000 ledige stillinger for ICT-professionelle. 40 procent af EU's virksomheder oplyser allerede nu, at de har vanskeligheder med at ansætte medarbejdere med de nødvendige ICT-kompetencer.

I 2016 oprettede EU-kommissionen en række initiativer, der samler stater, virksomheder, nonprofit-organisationer og universiteter omkring læringen af digitale færdigheder. Indtil videre har 7 millioner europæere deltaget.

Et andet initiativ giver op til 6.000 studerende hands-on-erfaring med cybersikkerhed, dataanalyse, kunstig intelligens, software og programmering. Men der skal flere initiativer til.

EU skal følge med USA
Også i EU har vi set splittelse og frustration, når arbejdsløshed har overhånden, og når mennesker føler sig "sat af". Derfor er det vigtigt at få alle lande, borgere og virksomheder med på den digitale dagsorden.

Det skal være muligt for ledige at tilegne sig basale digitale kundskaber og opgradere eksisterende færdigheder. Det skal være muligt for både store og små virksomheder at investere i ny teknologi og innovation. På den måde sikrer vi os, at ingen sakker bagud.

Vi skal skabe de nødvendige rammer for en omstilling af kompetencer, og for at arbejdskraften kan flytte sig hen til jobbene. Det vil understøtte et voksende antal startups, og enkeltmandsvirksomheder vil også kunne trives.

Alt det skal der til, hvis EU skal kunne følge med, ikke bare med Silicon Valley, men med USA, Kina og Indien.

Forrige artikel Forsker: Center for Cybersikkerhed bør ikke have alt ansvaret for it-sikkerheden Forsker: Center for Cybersikkerhed bør ikke have alt ansvaret for it-sikkerheden Næste artikel DF: EU's digitale ambitioner stiller forbrugere og virksomheder dårligere DF: EU's digitale ambitioner stiller forbrugere og virksomheder dårligere
  • Anmeld

    John Foley

    Endnu et énsidigt og blåøjet skønmaleri fra Stine Bosse

    Enig i at digitalisering er vejen frem, men Danmark er ikke et foregangsland, når det kommer til at kunne beskytte dets befolkning mod cybetruslerne of alvorlige cyberangreb, muliggjort af samme digitalisering. Det undlader Stine Bosse behændigt at tale om. Man skulle jo nødigt belastes af fakta, der kan modsige egne holdninger.
    Som et af de mest digitaliserede lande i verden er Danmark desværre placeret på en pinlig 34. plads i en netop publiceret FN-rapport, når det kommer til cyber- og informationssikkerhed. Dårligst placeret i en sammenligning med samtlige nordiske lande, og placeret ringere end de lande vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med.