Styrelse: Privat vækst skal medregnes i offentlige digitaliseringsprojekter

Af Kristian Møller
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Danmark har en af verdens mest digitaliserede offentlige sektorer.
Det betyder, at vi som borgere har nemt ved at komme i kontakt med myndigheder og få ordnet alt fra ændring af forskudsopgørelse til at melde flytning.
Fundamentet, for at meget interaktion med det offentlige kan klares via skærmen og uden at stå i kø hos kommunen, er gode data – om personer, virksomheder og om steder.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Derfor har myndighederne i en årrække arbejdet indgående med at standardisere, kvalitetssikre og distribuere data, så den offentlige sektor i dag har nem og sikker adgang til pålidelige opdaterede data.
Men der er også andre gevinster ved de stigende datamængder i den offentlige sektor, nemlig at frie offentlige data skaber vækst i den private sektor – en vækst, som virksomhederne ellers ikke vil have haft mulighed for at skabe.
Det er vigtigt, at vi finder nye veje til at estimere gevinster, så vi har et bedre grundlag for at træffe beslutninger om prioriteringen af vores arbejde med data.
Kristian Møller
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Det er et af de stærkeste argumenter for at stille offentlige data frit til rådighed, og den historie skal vi, der arbejder med offentlige data, være bedre til at fortælle.
Fra betalingsbelagte til frie data
Et godt eksempel er Danmarks geografiske data, som vi i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for en stor del af. Allerede i 2013 blev Danmarks geografiske data nemlig gjort frit tilgængelige, så alle kunne benytte dem.
I første omgang skete frisætningen, for at den offentlige sektor skulle blive bedre til at bruge fælles geografiske data i modsætning til tidligere, hvor hver enkelt kommune og myndighed måtte betale for køb af data og ellers klare sig på bedste beskub.
Gevinsterne i den offentlige forvaltning kom hurtigt.
Det har dog vist sig, at der også opstod en betydelig sidegevinst i den private sektor.
Uden betalingsbarrierer kom de private virksomheder for alvor på banen, og siden 2013 er private virksomheders brug af frie geodata steget eksponentielt.
En nyligt opdateret analyse viser, at virksomheder, som brugte data fra SDFE, alene i 2017, som er senest tilgængelige regnskabsår, havde et BNP-merbidrag på en milliard kroner i forhold til lignende virksomheder, der ikke brugte SDFE’s data.
Det samlede BNP-merbidrag over årene, siden data blev frie i 2013, kan fastsættes til lige knap tre milliarder kroner.
Værdi fra data alle steder
Når vi snakker om data, så kan det hurtigt blive abstrakt. Man kan nemt forledes til at tro, at det kun er højt specialiserede virksomheder, som kan få glæde af disse data, men det er faktisk ikke tilfældet.
Ganske vist findes der store ingeniørfirmaer blandt de toneangivende brugere af vores data, men mange mindre virksomheder nyder også godt af, at de nu kan få adgang til data uden beregning.
Da vi i efteråret 2018 lancerede det første nationale datasæt af skråfotos (fotos taget fra fly med en skrå vinkel til jordoverfladen), var den primære målgruppe som så ofte før den offentlige sektor, men det stod hurtigt klart, at de nye fotos kunne bruges til meget mere.
For eksempel kan helt almindelige stilladsvirksomheder bruge skråfotos til at lave et meget mere præcist tilbud til kunderne, fordi de hjemme fra kontoret kan få et godt overblik over opgavens omfang ved at finde kundens bygning på skråfotos. Det sparer mange timers kørsel og besigtigelse.
Det samme gør sig gældende for solcellefirmaer, vinduespudsere og en række andre helt almindelige virksomheder.
Tørre tal på bordet
Det er en svær opgave at måle på gevinsterne ved frisættelse af offentlige data.
Når vi frisætter data, giver vi slip på ”prissignalet”. Det gør det sværere for os at sige, hvad ydelsen er værd for virksomhederne, og dermed hvad ”rette niveau” for den offentlige dataservice er.
Det er et generelt kendetegn for data- og digitaliseringsprojekter, at det ikke altid er nemt at måle effekten.
Men det er netop derfor, at vi skal blive bedre til at gøre det.
Hvis vi skal forklare verden om nødvendigheden af at bruge data i et moderne samfund, så skal vi kunne smide nogle tørre tal på bordet. Derfor arbejder vi i SDFE på at blive mere systematiske i vores opfølgninger på brugen og værdien af vores data.
Vi har for eksempel oprettet en Business Analytics-enhed, som har til opgave at måle effekterne af det, vi gør – og hjælpe os til at gøre det endnu bedre.
Vi samarbejder med kolleger i de nordiske lande for at dele erfaringer, og vi vil også meget gerne samarbejde med andre danske myndigheder om at blive bedre til denne disciplin.
For det er en svær øvelse at sætte tal på den fulde værdi fra digitaliseringsprojekter og dataunderstøttelsen af forretningsudvikling.
Derfor er det vigtigt, at vi finder nye veje til at estimere gevinster, så vi har et bedre grundlag for at træffe beslutninger om prioriteringen af vores arbejde med data – så vi løbende kan justere vores indsats.
Både af hensyn til en bedre og mere effektiv offentlig sektor, men bestemt også som middel til vækst hos helt almindelige danske virksomheder.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















