Debat

Styrelse: Privat vækst skal medregnes i offentlige digitaliseringsprojekter

DEBAT: Frisættelse og forbedringer af offentlige data sker oftest med den offentlige sektor for øje, men den private sektor får også gevinster heraf. Det skal vi regne på for at forstå den fulde effekt af digitaliseringsprojekter, skriver Kristian Møller.

Det er en
svær opgave at måle på gevinsterne ved frisættelse af offentlige data, skriver Kristian Møller<b>.</b>
Det er en svær opgave at måle på gevinsterne ved frisættelse af offentlige data, skriver Kristian Møller.Foto: Pressefoto/SDFE
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Møller
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Danmark har en af verdens mest digitaliserede offentlige sektorer.

Det betyder, at vi som borgere har nemt ved at komme i kontakt med myndigheder og få ordnet alt fra ændring af forskudsopgørelse til at melde flytning.

Fundamentet, for at meget interaktion med det offentlige kan klares via skærmen og uden at stå i kø hos kommunen, er gode data – om personer, virksomheder og om steder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor har myndighederne i en årrække arbejdet indgående med at standardisere, kvalitetssikre og distribuere data, så den offentlige sektor i dag har nem og sikker adgang til pålidelige opdaterede data.  

Men der er også andre gevinster ved de stigende datamængder i den offentlige sektor, nemlig at frie offentlige data skaber vækst i den private sektor – en vækst, som virksomhederne ellers ikke vil have haft mulighed for at skabe.

Det er vigtigt, at vi finder nye veje til at estimere gevinster, så vi har et bedre grundlag for at træffe beslutninger om prioriteringen af vores arbejde med data.

Kristian Møller
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Det er et af de stærkeste argumenter for at stille offentlige data frit til rådighed, og den historie skal vi, der arbejder med offentlige data, være bedre til at fortælle.

Fra betalingsbelagte til frie data
Et godt eksempel er Danmarks geografiske data, som vi i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for en stor del af. Allerede i 2013 blev Danmarks geografiske data nemlig gjort frit tilgængelige, så alle kunne benytte dem.

I første omgang skete frisætningen, for at den offentlige sektor skulle blive bedre til at bruge fælles geografiske data i modsætning til tidligere, hvor hver enkelt kommune og myndighed måtte betale for køb af data og ellers klare sig på bedste beskub.

Gevinsterne i den offentlige forvaltning kom hurtigt.

Det har dog vist sig, at der også opstod en betydelig sidegevinst i den private sektor.

Uden betalingsbarrierer kom de private virksomheder for alvor på banen, og siden 2013 er private virksomheders brug af frie geodata steget eksponentielt.

En nyligt opdateret analyse viser, at virksomheder, som brugte data fra SDFE, alene i 2017, som er senest tilgængelige regnskabsår, havde et BNP-merbidrag på en milliard kroner i forhold til lignende virksomheder, der ikke brugte SDFE’s data.

Det samlede BNP-merbidrag over årene, siden data blev frie i 2013, kan fastsættes til lige knap tre milliarder kroner.

Værdi fra data alle steder
Når vi snakker om data, så kan det hurtigt blive abstrakt. Man kan nemt forledes til at tro, at det kun er højt specialiserede virksomheder, som kan få glæde af disse data, men det er faktisk ikke tilfældet.

Ganske vist findes der store ingeniørfirmaer blandt de toneangivende brugere af vores data, men mange mindre virksomheder nyder også godt af, at de nu kan få adgang til data uden beregning.

Læs også

Da vi i efteråret 2018 lancerede det første nationale datasæt af skråfotos (fotos taget fra fly med en skrå vinkel til jordoverfladen), var den primære målgruppe som så ofte før den offentlige sektor, men det stod hurtigt klart, at de nye fotos kunne bruges til meget mere.

For eksempel kan helt almindelige stilladsvirksomheder bruge skråfotos til at lave et meget mere præcist tilbud til kunderne, fordi de hjemme fra kontoret kan få et godt overblik over opgavens omfang ved at finde kundens bygning på skråfotos. Det sparer mange timers kørsel og besigtigelse.

Det samme gør sig gældende for solcellefirmaer, vinduespudsere og en række andre helt almindelige virksomheder.

Tørre tal på bordet
Det er en svær opgave at måle på gevinsterne ved frisættelse af offentlige data.

Når vi frisætter data, giver vi slip på ”prissignalet”. Det gør det sværere for os at sige, hvad ydelsen er værd for virksomhederne, og dermed hvad ”rette niveau” for den offentlige dataservice er.

Det er et generelt kendetegn for data- og digitaliseringsprojekter, at det ikke altid er nemt at måle effekten.

Men det er netop derfor, at vi skal blive bedre til at gøre det.

Hvis vi skal forklare verden om nødvendigheden af at bruge data i et moderne samfund, så skal vi kunne smide nogle tørre tal på bordet. Derfor arbejder vi i SDFE på at blive mere systematiske i vores opfølgninger på brugen og værdien af vores data.

Vi har for eksempel oprettet en Business Analytics-enhed, som har til opgave at måle effekterne af det, vi gør – og hjælpe os til at gøre det endnu bedre.

Vi samarbejder med kolleger i de nordiske lande for at dele erfaringer, og vi vil også meget gerne samarbejde med andre danske myndigheder om at blive bedre til denne disciplin.

For det er en svær øvelse at sætte tal på den fulde værdi fra digitaliseringsprojekter og dataunderstøttelsen af forretningsudvikling.

Derfor er det vigtigt, at vi finder nye veje til at estimere gevinster, så vi har et bedre grundlag for at træffe beslutninger om prioriteringen af vores arbejde med data – så vi løbende kan justere vores indsats.

Både af hensyn til en bedre og mere effektiv offentlig sektor, men bestemt også som middel til vækst hos helt almindelige danske virksomheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Møller

Direktør, Copenhagen Infrastructure Partners
cand.merc.(mat) (CBS 1998)

0:000:00