Systematic: Våben er ikke nok. Hvis vi skal vinde krige, kræver det datadeling, AI og beslutningsdygtighed

For at få fuld effekt af oprustningen skal digitalisering og sammenhæng tænkes ind – også når man indkøber nyt materiel. Et eksempel kunne være digitalisering af hele kæden fra et fjendtligt mål detekteres, til det er nedkæmpet. 

Et moderne forsvar står og falder med evnen til at dele data, træffe beslutninger hurtigt og få systemer til at spille sammen.

Her spiller også fælles dataplatforme og brugen af kunstig intelligens en stadig større rolle – fordi evnen til at samle, analysere og omsætte store mængder data til konkrete, operative beslutninger er afgørende i moderne krigsførelse.

Kunstig intelligens er nødvendigt

Kampkraft handler ikke kun om, hvor mange missiler og kampvogne vi råder over. Det handler i lige så høj grad om, hvor hurtigt og præcist vi kan agere i en kompleks virkelighed.

Når vi sikrer, at systemer kan dele data, støtte beslutninger og skabe overblik i realtid, fordobler vi effekten af de øvrige investeringer i materiel og mandskab.  

Nikolaj Bramsen
Administrerende direktør hos Systematic

Udvidet brug af droner, sensorer, avanceret overvågning og open source efterretninger giver endeløse strømme af informationer, som skal kunne sorteres og sammenstilles for at kunne anvendes operativt.

Her er kunstig intelligens et nødvendigt redskab, hvis man skal kunne arbejde hurtigt med så omfattende datamængder. 

Det kræver, at vores IT-systemer og digitale platforme kan integreres, så enheder, værn, myndigheder og allierede kan tale sammen. Ellers risikerer vi, at alle arbejder i deres egen silo uden sammenhæng – som øer uden broforbindelse. Og det går ikke.

Flere af vores allierede er langt med digitale strategier for, hvordan forsvarets forskellige værn skal bindes sammen digitalt. Irland har for eksempel opnået fuld sammenhæng mellem deres hær, søværn og luftstyrker via en fælles digital platform, så alle værn arbejder ud fra samme operative situationsbillede.

Det har gjort dem hurtigere, mere effektive og givet bedre udnyttelse af begrænsede ressourcer – en model, som andre lande med fordel kunne se mod.

Systemerne skal ikke bare købes – de skal fungere

Når vi sikrer, at systemer kan dele data, støtte beslutninger og skabe overblik i realtid, fordobler vi effekten af de øvrige investeringer i materiel og mandskab.

Det samme gælder, når vi forener administrative systemer med de operative, så vi eksempelvis får realtidsindsigt i status på styrker og materielbeholdning. 

Det er ikke nok at købe nyt. Vi må også sørge for, at det virker i praksis.

IT-systemer skaber ikke forandring af sig selv. Uden den rette træning, de rette arbejdsgange og de rette folk til at få systemerne integreret og sat ordentligt i drift får vi aldrig den kampkraft, vi betaler for.

Der bliver ofte talt kritisk om det offentliges brug af eksterne konsulenter, undervisere og trænere. Men realiteten er, at de kan være forskellen på succes og fiasko. At købe nye systemer uden at sikre, at de bliver integreret ordentligt i organisationen, svarer til at købe kampfly uden at uddanne piloterne.

Når trusselsbilledet ændrer sig fra måned til måned, er hastighed afgørende. Derfor er det rigtigt at bruge accelerationsfonden på løsninger, der kan rulles ud nu – ikke på projekter, som først virker om fem år.

I dag er det digitalisering og interoperabilitet, der for alvor kan få Forsvaret til at fungere som én samlet styrke og indgå i effektive missioner med allierede.

Nikolaj Bramsen
Administrerende direktør hos Systematic

Forsvaret skal sammentømres

Vi har brug for gennemprøvede løsninger, der kan implementeres hurtigt og skabe effekt fra dag ét. Og her er det fornuftigt, at regeringen er klar til at bruge EU’s artikel 346, så vi kan springe lange udbudsprocesser over og få den nødvendige kapacitet i spil – uden at spilde tid.

Vi står med en sjælden mulighed for at skabe et stærkere forsvar – hvis vi holder fast i de rigtige prioriteter.

Et moderne forsvar handler både om at have de rigtige våben, forsvarsværker, mandskab og køretøjer – og om at digitalisere og binde det hele sammen – fra administrationen til frontlinjen.

Det kræver løsninger, der kan håndtere enorme datamængder, skabe overblik og støtte beslutninger på tværs af hele Forsvaret – både hjemme og ude – og samtidig sikre, at vi bevarer kontrollen over vores egne data.

I dag er det digitalisering og interoperabilitet, der for alvor kan få Forsvaret til at fungere som én samlet styrke og indgå i effektive missioner med allierede.

I Danmark er vi nu på rette vej – takket være nogle svære, men absolut vigtige beslutninger. Nu handler det om at holde kursen – med fokus på sammenhæng, hastighed og operativ effekt som fundament under Danmarks historiske oprustning.