
Efter sidste uges ekstraordinære generalforsamling er det besluttet at Tusass' bestyrelsesformand Ulrik Blidorf træder af og at hans afløser bliver Bodil Marie Damgaard.
Det skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.
Til generalforsamlingen fortæller den afgående formand, Ulrik Blidorf, at han ser stolt tilbage på sin tid som bestyrelsesformand:
"I ti år har jeg været heldig at være med i bestyrelsen og de seneste tre år som formand, og jeg er meget stolt over vores resultater," udtaler Ulrik Blidrof.
Tusass er selvstyreejet, hvorfor det som udgangspunkt er den grønlandske regering, Naalakkersuisut, der udpeger bestyrelsens formand. På generalforsamlingen udtaler landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen, at "der er store forventninger til hende (Bodil Marie Damgaard, red.). Hun skal nu sikre selskabets fortsatte arbejde for samfundet".
Bodil Marie Damgaard var tidligere bestyrelsesforkvinde for det grønlandske luftfartsselskab Air Greenland i knap fire år og giver udtryk for, at hun ser frem til igen at tage del i bestyrelsesarbejdet i et andet af Grønlands store virksomheder, mens hun også ønsker at takke sin forgænger, Ulrik Blidorf:
"Tusass er en robust og veldrevet virksomhed, der har leveret gode resultater gennem mange år. Og i den sammenhæng mener jeg, at vi skylder en særlig tak til Ulrik Blidorf, siger hun.
Med sig har Bodil Marie Damgaard en kandidatgrad i kommunikation og virksomhedsstudier fra Roskilde Universitetscenter (RUC).
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet



















