Advokat: Kun Cypern bruger færre penge end Danmark på domstolene

Realiteterne er lige nu, at der er en større gruppe af danskere, som ikke kan få deres sager behandlet ved domstolene inden for rimelig tid. For de borgere og virksomheder er det ofte en kæmpe belastning at hænge i retssystemet, hvor den enkeltes tilværelse er sat på pause, eller hvor virksomhedens fremtid er usikker.

Der skal ikke herske tvivl om, at det største retssikkerhedsmæssige problem i Danmark lige nu er ventetiderne ved domstolene.

De fleste læsere af denne debat kender formentlig problemets omfang:
I flere retter i landet er kalenderen booket længere end to år frem i tiden, og systemet kan nogle steder ikke længere sætte en dato for behandlingen. Ventetiderne er det sidste år steget, og det tager i snit 20 måneder at få sin sag for retten i almindelige civilsager.

Regeringens Rørdam-udvalg med specifikt fokus på sagsbehandlingstiderne ved domstolene arbejder på initiativer og tiltag for at nedbringe ventetiderne. Vi deltager selv og forsøger konstruktivt at se på, hvor processer og retspleje kan forenkles og effektiviseres.

Uden at forklejne udvalget, så er det billedligt talt ikke nok at reparere på sidespejle, kofanger og udskifte cylinderen i en gammel motor, der ikke kan trække længere. Vi skal ikke have små reservedele – vi skal have nye hestekræfter og en større motor. Sagt bogstaveligt og kedeligt: Nedbringelse af ventetiderne kommer til at kræve betydeligt flere midler til domstolene end vi anvender i dag.

Færrest udgifter og færrest dommere i EU

Man kan spørge, om det er rimeligt at bede om flere penge i en tid, hvor politikere har mange gode formål og andre områder at bruge midlerne på. Man kan også spørge borgerne, der hænger i systemet, om det er rimeligt at lade være?

Man kan spørge, om det er rimeligt at bede om flere penge i en tid, hvor politikere har mange gode formål at bruge midlerne på. Man kan også spørge borgerne, der hænger i systemet, om det er rimeligt at lade være?

Nikolaj Linneballe
Advokat og partner, Knop & Co., medlem af Advokatsamfundet

Samtidig er faktum, at Danmark bruger færre ressourcer til vores domstole end andre lande i EU. Danmark er således det land i hele EU, der, bortset fra Cypern, bruger færrest udgifter per indbygger til domstolene, og vi er, bortset fra Irland, det land i EU, der har færrest dommere per indbygger.

Hvad koster det så at genoprette kapaciteten i domstolene og bringe ventetiderne ned? I Advokatrådet har vi set nærmere på det regnestykke. I en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Advokatrådet, har de konkret regnet sig frem til, at der er behov for 1,4 milliarder kroner i ekstra finansiering frem til 2030.

Det lyder af meget, men rapporten peger også på, at pengene skal bruges over tid. Midlerne skal gå til 64 ekstra dommere med personale, hvis sagsbehandlingstiden skal nedbringes til det halve.

Vi kommer altså ikke udenom, at der skal flere penge på bordet til flere hænder i form af flere dommere og flere administrative arbejdere. For i dag bruger dommerne megen af deres reelle arbejdstid på kontorarbejde, hvilket Dommerforeningen påpegede i en rapport om dommernes arbejdsforhold i 2020.

Behov for en gedigen saltvandsindsprøjtning

Et fælles forslag fra Advokatsamfundet, Dommerforeningen, Danske Advokater, HK Stat og Dommerfuldmægtigforeningen beror således på, at domstolene i 2023 skal tilføres de samme midler som i 2022.

Derudover skal midlerne til bunkebekæmpelse gøres permanente, og omprioriteringsbidraget skal bortfalde. Samtidig er det nødvendigt at tilføre domstolene et yderligere millionbeløb i 2023, så retterne kan ansætte dommere, dommerfuldmægtige og HK’ere til at styrke fundamentet. Ifølge Copenhagen Economics er der minimum brug for omkring 56 millioner kroner ekstra alene i år. 

Men grundproblemet er, at der skal flere sager igennem systemet, end der kommer nu, og til det mangler der både dommere og personale ved domstolene.

Nikolaj Linneballe
Advokat og partner, Knop & Co., medlem af Advokatsamfundet

For medicinen er ikke et ’enkelt’ milliardtilskud her og nu, da vi ganske enkelt ikke har det antal ekstra dommere, der er forudsætningen for at kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne, og at vi så derved står med et nyt problem næste år.

Dommere skal først uddannes og oplæres, og det tager tid samt en langsigtet finansiering. Så det, der er brug for nu, er en gedigen saltvandsindsindsprøjtning til at løse den akutte krise samt visheden om, at domstolene fremover skal tilføres flere penge mange år frem for at skabe det rigtige fundament udmøntet i en langsigtet plan, som domstolene kan agere ud fra.

Det er vigtigt, at alle gør sig det klart, at vi godt kan tale om effektiviseringstiltag og processer, som tilrettelægges smartere. Men grundproblemet er, at der skal flere sager igennem systemet, end der kommer nu, og til det mangler der både dommere og personale ved domstolene.

Hvor kedeligt og politisk ubekvemt det end er, så kræver en nedbringelse af ventetiderne ved domstolene først og fremmest penge.