Alle i rød blok – også S – er åbne for opgør med Finansministeriets regnemodeller

FINANSPOLITIK: Enhedslisten er gået i krig mod de regnemodeller, som ser positive økonomiske effekter ved skattelettelser, men ikke ved daginstitutioner. Og nu ser det ud til, at resten af rød blok kan lokkes med. Også S, som selv brugte modellerne under Corydon.

Hvis Mette Frederiksen (S) overtager statsministerposten efter næste valg, kan der blive ændret på regeringens regnemaskine. Den regnemaskine, som i dag for eksempel antager, at skattelettelser får folk til at arbejde mere, mens investeringer i daginstitutioner ikke påvirker folks arbejdstid.

Muligheden for et opgør med regnemodellerne tegner sig, efter at Enhedslisten tirsdag fremlagde en omfattende rapport, som kritiserer Finansministeriets måde at regne på. Modellerne er politisk skæve, så borgerlig økonomisk politik altid boner ud med et plus, mens venstrefløjens forslag automatisk giver underskud, mener Enhedslisten.

Og nu giver samtlige røde partier til en vis grad Pelle Dragsted (EL) og kompagni ret. Det sagde rød bloks finansordførere og en tidligere finansminister ved et debatarrangement tirsdag, efter at Pelle Dragsted havde præsenteret rapportens hovedpointer (se boksene til højre).

Lykketoft: En skandale
Både SF, Alternativet, Radikale og Socialdemokratiet er klar til nye undersøgelser af såkaldt dynamiske effekter, for eksempel om tidligere skattelettelser har fået folk til at arbejde mere, og om investeringer i velfærd giver penge tilbage på længere sigt. 

Og de er klar til at ændre regnemodellerne. Enten så effekter fra velfærdsinvesteringer som noget nyt bliver regnet med, hvis der er dokumentation for det. Eller så man slet ikke regner med dynamiske effekter. 

”Modellerne bygger på et uhyre spinkelt grundlag, og asymmetrien i dem er en skandale,” sagde tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) ved debatten.

Lykketoft gik som den første så vidt som til at foreslå, at man helt holder op med at regne med de såkaldt dynamiske effekter, når man finansierer reformer.

Det ville eksempelvis betyde, at man ikke længere må tage med i regnestykket, at skattelettelser kan få folk til at arbejde mere og dermed bringe nogle af de tabte penge tilbage i statskassen.

”Jeg så gerne, at man indførte et forsigtighedsprincip og strøg alle dynamiske effekter,” sagde Lykketoft.

Det fik Pelle Dragsted til at konkludere, at Enhedslisten på ”bekymrende” vis blev overhalet venstre om af en socialdemokrat. Også radikale Martin Lidegaard sagde, at han var "fristet" af Lykketofts bud på en løsning.

Regnemaskinen afgør, hvor let det er at få sin politik igennem
Meldingen fra Lykketoft er særligt interessant, fordi S selv har siddet i Finansministeriet og brugt de nuværende regneprincipper.

Derfor ser Enhedslisten socialdemokraterne som den formentlig største stopklods for at få gjort noget ved regnemaskinen, hvis de røde vinder regeringsmagten efter næste valg.

Det er vigtigt, fordi regnemaskinens indstillinger er helt afgørende for, hvor let eller svært det er at få sine politiske forslag igennem.

Det oplevede Enhedslisten også under Thorning-regeringen, hvor alle forslag om at forbedre forholdene for de arbejdsløse blev beregnet som meget dyre, fordi regnemodellen forudsætter, at det vil få befolkningen til at arbejde mindre.

Thorning og Corydon brugte de nuværende modeller
Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) overtog de modeller, som blev indført under Anders Fogh Rasmussen (V) i starten af nullerne, hvor man begyndte at regne med dynamiske effekter af blandt andet skattelettelser.

Ved debatten hos Enhedslisten i går tirsdag nedtonede socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht (S), da også forslaget fra Lykketoft om helt at droppe dynamiske effekter.

Men ordføreren sagde, at man godt kan finde en mellemvej, hvor man for eksempel stadig kan regne på effekterne og sætte de forventede indtægter i banken, men hvor man ikke må bruge dem til at finansiere en reform.

Engelbrecht roste også Enhedslisten for den "faglige og saglige kritik" af regnemodellerne. Og han fastslog, at S "er fuldstændig enige i, at vi ikke skal regne med dynamiske effekter uden sikker dokumentation".

Meldingerne fra socialdemokraterne kommer efter flere eksempler på, at partiet tager afstand fra politiske linjer lagt under Thorning og Corydon. For eksempel kritiserede Mette Frederiksen i sin 1. maj-tale Moderniseringsstyrelsen, som Bjarne Corydon oprettede. Og mandag sagde gruppeformand Henrik Sass i et interview til JP, at man skal stoppe med at sælge ud af offentlige selskaber. Under Corydon vakte salget af Dong til et amerikansk firma voldsom kritik. 

Regeringen: Modellerne er ikke til diskussion
I regeringen afviser man fuldstændig Enhedslistens kritik af, at regnemodellerne helt bevidst skulle være politisk skæve.

Ved debatten tirsdag forklarede Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, at man kun regner med de effekter, der er empirisk dokumentation for.

"Det er fint, hvis der kommer empiri for, at der er positive effekter af offentligt forbrug, men den er der ikke i dag," sagde han.

"Til gengæld er der solid empirisk dokumentation for, at lavere skat giver et større arbejdsudbud," fastholdt Joachim B. Olsen.

Han pegede på, at det er svært at dokumentere effekten af penge, der går til velfærd, blandt andet fordi pengene kan blive brugt meget forskelligt og med meget forskellige resultater rundt om i kommunerne.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviste også mandag over for Information, at ministeriet baserer centrale regneprincipper på forældet og selektivt udvalgt empiri.

"Jeg kan godt forstå, at det er irriterende for Enhedslisten at få at vide, at deres politik ikke hænger sammen. Men sådan er det nu engang. Man har en politik, der ikke hænger sammen, og derfor forsøger man at ændre regneprincipper i stedet for at ændre politik," sagde han.

De økonomiske vismænd har for nylig givet Enhedslisten medhold i, at man bør medregne de positive effekter fra investeringer i velfærd. Men der mangler viden på området, siger vismændene.

Forrige artikel Efter 20 år står Statsrevisorerne over for formandsskifte Efter 20 år står Statsrevisorerne over for formandsskifte Næste artikel Kontorchef før energitopmøde: Vi må ikke fremstå som den grønne Kloge-Åge Kontorchef før energitopmøde: Vi må ikke fremstå som den grønne Kloge-Åge
Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

EMBEDSVÆRK: Folketingets jurister har blåstemplet den nye magtfulde rolle til Mette Frederiksens særlige rådgiver rent juridisk. Men der er masser af andre problemer i den nye ordning, fastholder Jens Rohde (R) og en professor, der kalder det ”uforståeligt”, at Martin Rossen ikke i stedet er blevet minister. R har ikke lagt sig fast på holdning til juniorministre som alternativ.