Cepos støtter SF: Finansministeriet bør lægge regnemodeller og antagelser frem  

Et beslutningsforslag fra SF skal ifølge forslagsstiller Lisbeth Bech Poulsen (SF) sikre, at økonomer udenfor Finansministeriet og regeringen kan gå beregningerne efter i sømmene og eventuelt fremlægge egne bud på finansiering og konsekvenser ved lovforslag.

Det konkrete forslag bliver mødt med skepsis og frygt for bureaukrati af de regeringsbærende partier, men idéen får støtte af tænketanken Cepos.

Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen mener, at regeringen bør kunne lægge modeller og antagelser frem under en væsentlighedsvurdering.

Skepsis
Selvom alle ordførere tilstede under behandlingen af SF's forslag tirsdag aften udtrykte et ønske om mere åbenhed, var det knapt med støtten til det konkrete forslag.

Flere af de regeringsbærende partier var bekymrede for, at kompleksiteten af det, som skal fremlægges, vil blive for omfattende, og at det vil give yderligere bureaukrati.

”En fuld offentliggørelse af samtlige løbende databaser og regneark vil være en utrolig stor arbejdsopgave uden nogen særlig vidensgevinst i forhold til den politiske diskussion,” sagde finansminister Kristian Jensen (V), som i stedet lægger op til en fælles beretning for at sikre mere åbenhed.  

Også i Liberal Alliance var der bekymring for, hvad gevinsten egentlig vil være.

”At finansministeriet skal fremlægge dataark med millioner af celler, fremskrivninger og modelark vil ikke gøre nogen som helst klogere eller bidrage positivt til nogen debat," konkluderede Joachim B. Olsen (LA) om forslaget.

Men det er ikke pointen, at lægmand skal blive klogere, mener SF, som har en anden målgruppe i tankerne.

”Vi ønsker, at økonomer i eksempelvis tænketankene, økonomer på universiteterne og de økonomer, vi har ansat i partierne, kan kigge finansministeriet efter i kortene," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Og det er eksempelvis tænketanke som Cepos, AE og Cevea, der ville kunne få gavn af en dybere indsigt i regeringens regnemodeller, og her er der utvetydig støtte til mere åbenhed. 

Cepos: Finansministeriet bør lægge mere frem
Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos, mener, at det ville give langt bedre muligheder, hvis man kunne se de antagelser, som er blevet lagt til grund for et udspil. 

”Som minimum bør Finansministeriet altid oplyse antagelser, som er anvendt til en beregning i for eksempel et folketingssvar, og det gør de ofte ikke i dag,” siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge Mads Lundby Hansen bør det heller ikke afføde særligt store problemer, hvis Finansministeriet skulle udarbejde et papir, et A4-ark, som beskriver de antagelser, som er lagt til grund for en beregning, hver gang en sådan udføres.

”Det vil tage omkring en time at beskrive antagelserne, som ligger til grund for en udregning i et ministersvar,” anslår Lundby Hansen.

Cheføkonomen i Cepos mener også, at man uden problemer ville kunne offentliggøre den programkode eller den model, som er brugt til at udføre en beregning, og hvilke data som er anvendt. 

Og i forhold til argumentet om, at det kan krænke persondata, så har Mads Lundby Hansen en løsning på det. 

For det burde ikke give problemer med fortroligt persondata, da eksempelvis Cepos allerede har adgang til at kunne trække de samme data, som ministerierne trækker fra Danmarks Statistik.

"Vi skal bare vide, hvilke data vi skal trække, og hvilken programkode der er anvendt," forklarer Mads Lundby Hansen

Og i mens Cepos ikke ønsker at pålægge regeringen administrative byrder, som kan skabe unødigt bureaukrati, så er der dog også tidpunkter hvor det er helt i orden at belemre ministeriet med nye opgaver .

”Når man offentliggør store planer som 2025-planen og skattereformer, så bør regeringen kunne lægge de her antagelser frem,” siger Mads Lundby Hansen, og lægger op til at indføre et væsentlighedskriterium.

Cevea og AE vil også se antagelser og modeller 
Og bevæger man sig længere mod det politiske venstre i rækken af tænketanke, så får SF-forslaget også støtte herfra.

Hos AE bakker man fuldt op om mere offentlighed, og AE vil i linjerne kunne se antagelser og de programmer, som er blevet kørt. Det ville være hjælpsomt for fagfolk.

”Sådan nogen som os og andre, som har forstand på det her, ville jo godt kunne forstå, hvilke møtrikker der er blevet skruet på ud fra modellen og antagelserne,” siger Erik Bjørsted.

Erik Bjørsted forklarer, at Finansministeriet eksempelvis ofte skruer på eksportpriseffekten, så den bliver mere end det, som ADAM-modellen regner med, og at det kan man ikke få indsigt i, som det er i dag, forklarer han.

Også Niels Fuglsang, analytiker hos Cevea, bakker op om, at der bliver en øget adgang fra offentligheden til beregningerne.

Han beskriver regnemodeller som en black box, hvor man ikke ved, hvad der foregår i.

”Ofte diskuterer man kun resultaterne af en beregning i pressen, ikke de antagelser, som ligger til grund for resultatet. Derfor er det væsentligt, at vi kan få adgang til at se, hvordan man er kommet frem til det resultat,” siger Niels Fuglsang fra Cevea.

Partier lave ny praksis i fælles beretning
Selve idéen om mere åbenhed blev dog positivt modtaget af samtlige partier tirsdag i Folketinget, og Lisbeth Bech Poulsen mener, at der kan være en chance for at pudse på detaljerne i forslaget, så der kan findes et flertal.

Alternativt vil finansordførerne tilsammen skrive en beretning, som lægger rammerne for at sikre åbenhed i regeringens regnemodeller og antagelser.

Den beretning vil i så fald lægge rammerne for, hvor meget åbenhed der skal pålægges regering og ministerier.