Alternativet: Diskriminationen får frit lejde, når Indfødsretsudvalget tildeler statsborgerskab

Som nyt medlem af Indfødsretsudvalget er jeg chokeret over manglen på krav om objektivitet i udvalgets tildeling af statsborgerskaber. Derfor stiller Alternativet et forslag om at anonymisere oplysninger om ansøgeres navn, oprindelsesland, alder og køn, skriver Helene Liliendahl Brydensholt.

Indfødsretsudvalgets formand Mikkel Bjørn (DF) har været
ganske åben om, at han har tænkt sig at skele til ansøgerens oprindelsesland, når han skal beslutte, om ansøgeren skal tildeles
statsborgerskab, skriver Helene Liliendahl Brydensholt. — Indfødsretsudvalgets formand Mikkel Bjørn (DF) har været ganske åben om, at han har tænkt sig at skele til ansøgerens oprindelsesland, når han skal beslutte, om ansøgeren skal tildeles statsborgerskab, skriver Helene Liliendahl Brydensholt.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Helene Liliendahl Brydensholt

MF (ALT), flygtninge- og integrationsordfører

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De danske regler for at opnå statsborgerskab er blandt verdens strammeste. Et engangstilskud til briller eller en fartbøde kan være nok til at gøre, at medborgere, der er født og opvokset her i landet, skal søge dispensation i Folketingets Indfødsretsudvalg, der består af 17 politikere.

Men der er ingen objektive krav, udvalget skal navigere efter. Denne praksis giver ifølge forskere risiko for diskrimination og konventionsbrud, og udvalgsformand Mikkel Bjørn (DF) har da også været ganske åben om, at han har tænkt sig at skele til ansøgerens oprindelsesland*, når han skal træffe en afgørelse.

Som nyt medlem af udvalget er jeg chokeret over manglen på krav til objektivitet i forbindelse med sagsbehandlingen, samt det faktum at medlemmerne ikke skal begrunde deres afslag.

75 procent af danskerne tror, at integrationen står betydeligt værre til, end den gør
Helene Liliendahl Brydensholt
MF (ALT), flygtninge- og integrationsordfører

Forslag om anonymisering af ansøgere

Det vil Alternativet ikke være med til. Derfor stiller jeg torsdag et forslag i Indfødsretsudvalget om at anonymisere oplysninger om ansøgernes navn, oprindelsesland, alder og køn.

Det gør vi dels for at undgå, at visse folketingsmedlemmer kan diskriminere mod ansøgerne, dels med udgangspunkt i de mange forskningsprojekter, der har vist, at vi som mennesker er påvirket af en bias, der gør, at vi ubevidst er tilbøjelige til at dømme andre mennesker på baggrund af deres køn, alder og etnicitet.

Det er videnskabeligt bevist, at integrationspolitik i Danmark i høj grad er baseret på mavefornemmelser og bias snarere end reel akademisk viden. Den selektive brug af videnskab og partiers egne fortolkninger og fremstilling deraf, har blandt andet resulteret i, at danskerne har fået et forvrænget syn på integrationen i Danmark, som det kommer til udtryk i en analyse udgivet af Danmarks Videnscenter for Integration i 2021.

Analysen viser, at 75 procent af danskerne tror, at integrationen står betydeligt værre til, end den gør. Og den overbevisning er især herskende hos de borgerlige partiers vælgere.

Læs også

Mikkel Bjørn: Behandlingen af indfødsretssager er Danmarks inderste og sidste forsvarslinje

Debat

Forskning på arbejdsmarkedet viser blandt andet, at jobansøgere med mellemøstligt klingende navne skal sende 53 procent flere jobansøgninger for at blive kaldt til samtale sammenlignet med danskere med traditionelle navne, på trods af at de har samme kvalifikationer. Forskerne peger på, at denne forskelsbehandling skyldes bias, hvilket vi i Alternativet ser som et stort samfundsproblem, som vi er bange for, også har indflydelse på politikernes tildeling af statsborgerskaber.

Diskrimination frem for videnskab

Desværre ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til, at der er flertal for Alternativets anonymiseringsforslag blandt medlemmerne i Indfødsretsudvalget.

Vi ser gang på gang, at politikere vælger diskrimination fremfor videnskab uden konsekvenser
Helene Liliendahl Brydensholt
MF (ALT), flygtninge- og integrationsordfører

Der er heller ikke flertal for den mest optimale løsning: at løfte dispensationssagerne ud af folketingsmedlemmernes hænder. Og der er slet ikke opbakning til at lempe på kravene for at opnå statsborgerskab.

Sidstnævnte på trods af, at forskning konkluderer, at Danmarks restriktive krav til statsborgerskab skader integrationen.

Danmark vil derfor fortsat være et af de mest restriktive statsborgerskabsregimer i Vesten med sine stramninger i 2016 efter forslag af forhenværende Udlændinge, integrations- og Boligminister Inger Støjberg (V) og senest i 2021 med yderligere stramninger under den socialdemokratiske regering.

Vi ser gang på gang, at politikere vælger diskrimination fremfor videnskab uden konsekvenser. Videnskab indenfor integration og indfødsret er blevet en bland-selv-slik-butik for politikere. De vælger det, de kan lide, og det, de ikke kan lide, lader de ligge.

Det har resulteret i diskriminerende og islamofobisk integrations- og indfødsretspolitik samt institutionaliseret racisme, hvor du risikerer at blive ekskluderet og diskrimineret, hvis du ikke er så heldig at komme det rigtige sted fra i verden.

* I en tidligere version af indlægget stod der, at Mikkel Bjørn også vil skele til ansøgernes religion. Det har han imidlertid ikke sagt. Altinget beklager fejlen.

Læs også