Alternativet vil indføre kvindekvoter i embedsværket og magtfuldt ministerudvalg

LIGESTILLING: Der skal være et minimum af kvinder i toppen af embedsværket og det magtfulde koordinationsudvalg, mener Alternativet. Resten af oppositionen afviser, men ønsker en mere ligelig kønsfordeling på Slotsholmens topposter.  

Alternativet vil indføre kønskvoter på blandt andet topposterne i det danske embedsværk. 
Alternativet vil indføre kønskvoter på blandt andet topposterne i det danske embedsværk. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenSimon Lessel

Mindst 40 procent af posterne i den absolutte magtelite på Slotsholmen skal besættes af kvinder.  

Sådan lyder det fra Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, efter at Altinget i går kunne fortælle, at mændene sidder tungt på topposterne i det danske embedsværk. 

Den situation er "under al kritik" og kræver håndfast politisk indgriben, mener partiet. Derfor må der sættes ind over for den skæve fordeling af departementchefer i ministerierne og ministre i regeringens magtfulde koordinationsudvalg: 

"Det her handler om, at vi skal sikre en ligelig fordeling. Og det betyder minimum 40 procent, for der skal selvfølgelig være rum til fleksibilitet," siger Carolina Magdalene Maier, der understreger, at udligningen skal ske gradvist i forbindelse med løbende nyansættelser. 

Kvote skal udfordre vanetænkning 
Gennemgangen af kønsfordelingen på Slotsholmen viser blandt andet, at 3 af 19 ministerier har kvindelige departementschefer, samt at én af 21 spindoktorer på Christiansborg og tre af ministeriernes 14 presse- eller kommunikationschefer er kvinder.  

Den ulige balance mellem kønnene skyldes ifølge Alternativet en række strukturelle normer og vaner i ansættelsesprocedurerne, som en kønskvote kan gøre op med. 

"Jeg tror, at vi ubevidst hænger fast i, at når departementschefen klassisk har været en mand, så er det nok, fordi det er en god idé, og fordi mænd er bedre til at forvalte den opgave. Så vi skal udfordre vores egne antagelser. Det er det, forslaget handler om," siger Carolina Magdalene Maier. 

Venstre ligestillingsordfører Martin Geertsen har tidligere over for Altinget givet udtryk for, at den nuværende kønsfordeling ikke kræver politisk handling. Han synes, at det til en hver tid er den bedst kvalificerede kandidat, der skal ansættes, siger han til Altinget. 

Den forklaring abonnerer Carolina Magdalene Maier dog ikke på.

"Hvis man ser på fordelingen nu og siger, at man skal ansætte de bedst kvalificerede, så siger man også, at mænd er mere kvalificerede end kvinder. Det må være den logiske slutning af, at der er så mange flere mænd end kvinder," siger hun. 

S afviser kvote 
Også Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten kritiserer den nuværende kønsfordeling på Slotsholmens magtfulde poster, men ingen af partierne ønsker at benytte sig af kvoter som politisk løsningsmodel til en mere ligelig kønsfordeling.  

"Det er kedeligt i et moderne, ligestillet demokrati, at vi har en regering, som har så stor en blind vinkel, hvad angår ligestilling," lyder kritikken af den skæve kønsfordeling fra Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Alligevel køber han ikke Alternativets forslag om minimum 40 procent af hvert køn på Slotsholmens magtposter. 

"Det er ikke vejen at gå at indføre kvoter hverken på den politiske eller embedsmændenes side. Det kan ministerierne godt løse selv, uden at vi udstikker skrappe krav til lige præcis, hvordan de skal gøre," siger han.

Hvad er så forskellen på Venstres og Socialdemokratiets politik? 

"Du kan jo bare se på den sidste regering. Der var en nogenlunde ligelig fordeling. Begge køn var repræsenteret i regeringens udvalg, fordi vi troede på, at både vores mandlige og kvindelige ministre var kompetente nok til også at være med, hvor der skal træffes beslutninger." 

SF: Spørgsmål om sund fornuft 
Alternativets forslag møder delvis opbakning fra Enhedslisten, der har en lignende ambition om mindst 40 procent af hvert køn blandt ministre og centrale regeringsudvalg*. Men en reel kvote for embedsmændene ligger ikke umiddelbart på tegnebrættet, lyder det fra partiets gruppenæstformand, Nikolaj Villumsen.  

"Umiddelbart vil jeg foreslå, at man tager andre midler i brug lige specifikt her. Eksempelvis at man indfører et princip om, at der skal indkaldes lige mange mænd og kvinder til samtale, at man anonymiserer ansøgninger, så det ikke fremgår, hvem der er mænd og kvinder eller tager andre redskaber til at sikre mere ligelig repræsentation i brug," siger han.  

Heller ikke SF er klar til at sætte kvoter på kønsfordelingen. I stedet drejer det sig om at tænke og "udføre ligestilling i praksis", lyder det fra ulighedsordfører, Lisbeth Bech Poulsen: 

"Vi deler ikke Alternativets kvotebegejstring på det her område. Det handler om almindelig sund fornuft, og vi tror ikke, at det (kvoter, red.) er vejen frem på det her område," siger hun. 

Også Radikale Venstre afviser faste kvoter, men ser gerne, at der sættes mål for antallet af kvinder på topposterne:

"Jeg er meget inspireret af Deadline, hvor chefen meget specifikt sagde, at de var nødt til at ændre på antallet af kvindelige kilder. De satte et specifikt mål om, at 40 procent af kilderne skulle være kvinder," siger partiets fungerende politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen. 

Hvordan adskiller det sig fra en kvote? 

"Det er et mål og ikke et krav, der skal indfris ved en bestemt dato. Det handler om hele tiden at gøre sig selv opmærksom på, om man har gjort en ekstra indsats for at finde en kvinde," siger hun.  

 Sådan fordeler magtpositionerne sig mellem kønnene

* Rettet onsdag d. 1.8.2018 kl. 18:42: Tidligere fremgik det af artiklen, at Enhedslisten har en ambition om en kvote på minimum 40 procent af begge køn i embedsværket. Det er nu rettet til, at Enhedslisten ønsker en kvote på 40 procent blandt ministre og regeringens centrale udvalg.

Rettet mandag d. 6.8.2018 kl. 14:07: Det fremgik tidligere, at også Karen Ellemann har en kvindelig særlig rådgiver. Karen Ellemann er dog ikke minister længere. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Horn Langhoff

MF (S), Formand for Folketingets klima- energi- og forsyningsudvalg, psykiatriordfører og næstformand i folketingsgruppen (S)
cand.mag. i historie og medier og kultur (Københavns Uni. 2014)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00