I Argentina har "motorsavspræsidenten" allerede gjort det, Vanopslagh taler om: "Nedskæringerne vil ramme virkelig mange"

Liberal Alliances formand kalder det "spændende", at den argentinske præsident har nedlagt en lang række ministerier og "står endnu". Altinget har talt med en argentinsk forsker i offentlig administration om de store nedskæringer i staten, der skal bidrage til at tøjle den argentinske økonomi.

Motorsaven blev under valgkampen et symbol for de mange nedskæringer, som Argentinas præsident Javier Milei ønsker at foretage i de offentlige udgifter for at få bedre styr på balancen mellem indtægter og udgifter. 
Motorsaven blev under valgkampen et symbol for de mange nedskæringer, som Argentinas præsident Javier Milei ønsker at foretage i de offentlige udgifter for at få bedre styr på balancen mellem indtægter og udgifter. Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Billeder fra valgkampen af Javier Milei med en motorsav i hånden er blevet et af de stærkeste symboler for den nyvalgte argentinske præsidents løfter til befolkningen.

De statslige udgifter skal ned. Langt ned.

Siden december er han gået i gang med at levere på løftet.

Som en af sine første gerninger har han reduceret antallet af ministerier fra 18 til 9 og nedbragt antallet af sekretariater fra 106 til 54.

“Dette betyder ikke nødvendigvis, at de alle er blevet lukket, men han har gennemført en masse fusioner og nedgraderinger. Og han er meget fokuseret på også at skære ned i antallet af lederstillinger,” fortæller forsker Luciana Cingolani. 

Der er masser af stærke fortællinger, men der er også i praksis politiske tilbageslag.

Luciana Cingolani
Adjunkt i offentlig administration ved Hertie School i Berlin

Hun er fra Argentina, men arbejder som adjunkt i offentlig administration ved den internationale Hertie School i Berlin, der uddanner ledere med udbud af masters og ph.d.’er. 

“I realiteten betyder ændringerne, at mange organisationer er lidt lammet lige nu, og staten ikke fungerer normalt, fordi der er meget usikkerhed. Folk flytter rundt, og nogle ved ikke, om de har et andet job, hvis deres nuværende forsvinder,” siger Luciana Cingolani, der har en master i offentlig politik fra San Andrés Universitet i Argentina og en ph.d. fra Maastricht Universitet i Holland.

En dansk partileder følger interesseret med fra sidelinjen.

Alex Vanopslagh ser den uddannede økonom Javier Milei, der betegner sig selv som anarkokapitalist, med en enorm tro på det frie marked og mindst mulig stat, som en “meget spændende præsident” med spændende tanker om ministerienedlæggelser.

Under et show i Herning med mobiliseringskampagnen “Alex og ansvaret” fortalte Vanopslagh, at man tilsvarende i Danmark kunne nedlægge “fem-seks-syv" ministerier og pegede på Skatteministeriet som ét eksempel, skriver Berlingske.

Alex Vanopslagh har ikke efterfølgende ønsket at uddybe sine tanker, heller ikke til Altinget.

I stedet kan du her blive klogere på, hvordan Javier Milei er gået i gang med at reformere den argentinske stat.

De nedlagte ministerier

Javier Mileis skærekniv betyder, at der ikke længere er selvstændige ministerier for eksempelvis kultur, forskning, miljø, social udvikling, offentlige arbejder, uddannelse, beskæftigelse, transport og turisme. Også ministeriet for kvinder, køn og mangfoldighed er nedlagt.

En række af ministerierne er i stedet lagt sammen under to nyoprettede ministerier for henholdsvis menneskelig kapital og infrastruktur. 

I realiteten betyder ændringerne, at mange organisationer er lidt lammet lige nu, og staten ikke fungerer normalt, fordi der er meget usikkerhed.

Luciana Cingolani
Adjunkt i offentlig administration ved Hertie School i Berlin

I dag er der desuden ministerier for udenrigspolitik, økonomi, sikkerhed, sundhed, forsvar, justits og indenrigspolitik.

Nedskæringerne og usikkerheden rammer også en række konkrete undermyndigheder. 

I denne måned er det argentinske nationale nyhedsbureau (Telam) lukket ned af regeringen, fordi Javier Milei ser det som et propaganda-mundstykke for den venstreorienterede peronistiske opposition, skriver Reuters. Det er stadig uklart, om nyhedsbureauet vil genåbne.

Nyhedsbureauet Telam blev grundlagt i 1945. Nu er fremtiden uvis for mediet.
Nyhedsbureauet Telam blev grundlagt i 1945. Nu er fremtiden uvis for mediet. Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Regeringen ønsker desuden at lukke et statsligt institut, kaldet INADI, der arbejder imod diskrimination og for at beskytte blandt andre kvinders, homoseksuelles og transkønnedes rettigheder.

“Så er der områder relateret til miljø, som beskyttelse af nationale reserver, der ikke er blevet direkte nedlagt, men som bare er lammet, fordi der mangler en udnævnelse,” fortæller Luciana Cingolani, der blandt andet forsker i institutioners kvalitet, god regeringsførelse og opbygning af stater.

Desuden talte Javier Milei under valgkampen om at privatisere et statsligt forskningsråd (CONICET).

“Det er indtil videre ikke sket, men det er endnu et eksempel på et område, der er stærkt lammet og uden kapacitet til at bruge en masse forskningsmidler modtaget fra udlandet, og det er ikke klart, hvad der skal ske,” siger Luciana Cingolani. 

Læs også

Fyringer i tusindvis

Den argentinske præsident har desuden annonceret, at han ikke vil forny kontrakter for alle statsansatte ansat i 2023, og han har beordret genbesøg af en stor del af de kontrakter, der blev indgået under den foregående regering.

I alt kan regeringens udmeldinger løbe samlet op i omkring 7.000 opsigelser, skriver blandt andre Buenos Aires Times.

“Jeg tror, at 7.000 er et meget konservativt tal. Jeg forventer mange flere, da nedskæringerne vil ramme virkelig mange,” siger Luciana Cingolani.

Den argentinske økonomiminister har udtalt, at de mange tiltag fra regeringen skal reducere de administrative udgifter med mere end 50 procent og reducere “de politiske udgifter” med 34 procent.

Blandt øvrige tiltag er et annonceret løn- og budgetstop, forbud mod hjemmearbejde, devaluering af den argentinske peso og nedskæringer i offentlige udgifter til eksempelvis støtte til transport. Regeringen har også meddelt, at den vil overføre færre penge til Argentinas 23 provinser.

Styr på inflationen

Bagtæppet for Javier Mileis valgsejr i november 2023 er stigende vrede blandt borgerne over skiftende regeringers dårlige økonomiske ledelse og udfordringer med korruption.

“Folk var trætte. De stemte på denne måde, fordi de var trætte af det, de så,” siger Luciana Cingolani.

Med en inflation, der raser afsted og voksende fattigdom, lød Mileis løfter om at få udgifter og indtægter til at balancere, tiltalende for de argentinske borgere.

“Det har været et meget centralt aspekt af hans kampagne, og jeg tror, at der i Argentina er ret stor enighed om, at det er et problem, og at folk er villige til at acceptere at få en mindre stat, hvis det kan få inflationen til at falde,” siger hun. 

Han er meget fokuseret på også at skære ned i antallet af lederstillinger.

Luciana Cingolani
Adjunkt i offentlig administration ved Hertie School i Berlin

Argentinas inflation på årsbasis toppede i februar med 276 procent og er den højeste i tre årtier, skriver AP News.

“Samtidig er de offentlige udgifter vokset ret meget i de seneste 15-20 år, og der var i 2023 et finanspolitisk underskud på fem procent af BNP. Det er rigtig meget. Og der er den hurtigste måde at balancere regnskaberne bare at sænke de offentlige udgifter i forhold til at tiltrække investeringer fra udlandet, der tager meget mere tid,” fortæller Luciana Cingolani.

Og der er faktisk en smule at glæde sig over.

Argentinas månedlige inflation faldt i februar til 13,2 procent sammenlignet med 20,6 procent i januar og 25,5 procent i december.

“Regnskabet er allerede en smule mere balanceret, så på den front er dette en politisk sejr for ham,” siger Luciana Cingolani.

Javier Milei har da også stor forstand på økonomi og har økonomen Milton Friedman som et af sine forbilleder.

“Jeg tror, man kan sige, at Milei har to sider. Han har en meget dogmatisk side med store fortællinger om, at staten er en slags fjende af friheden, individuelle rettigheder og iværksætteri. Men han har også en meget pragmatisk teknisk side, hvor han kan tale om detaljerne i økonomien til et punkt, hvor ingen andre er med,” siger Luciana Cingolani. 

Mange borgere håber, at Javier Milei kan få styr på den argentinske økonomi og bekæmpe korruption. 
Mange borgere håber, at Javier Milei kan få styr på den argentinske økonomi og bekæmpe korruption.  Foto: Javier Corbalan/AP/Ritzau Scanpix

Krig mod “den politiske kaste”

Samtidig talte Javier Milei under valgkampen meget om at bekæmpe korruption i “den politiske kaste”.

“Det var virkelig et budskab, som folk købte,” siger Luciana Cingolani.

Her er han også trukket i arbejdstøjet. 

“Han har skåret ned på noget af det, man kan kalde en slags luksusudgifter. Han undersøger også nogle uregelmæssige, lyssky aftaler fra den tidligere administration med forsikringer. Og han virker generelt committed til at bekæmpe korruption og øge gennemsigtigheden, men det er ikke nødvendigvis igennem en institutionel strategi, men mere på denne her populistiske måde, hvor han bekæmper individuelle politikere direkte,” siger Luciana Cingolani.

Til gengæld blander han sig på usædvanlig vis i myndigheder, der ellers normalt har været sikret en stor grad af uafhængighed.

“For eksempel på skatteområdet og pensionsområdet og endda centralbanken, hvor hans administration er kommet med en meget dominerende strategi for, at også disse agenturer skal levere fastfrysninger og budgetnedskæringer, skal opsige kontrakter og fjerne lederstillinger i et omfang, der er uden fortilfælde i Argentina,” siger Luciana Cingolani.

Demonstrationer i gaderne

De mange reformer fra Javier Milei har medført store demonstrationer, men det skal også ses i sammenhæng med, at samfundet er meget polariseret, hvor en stor gruppe i befolkningen er meget loyal mod det tidligere regeringsparti, Peronistpartiet.

Det har i mange år været det dominerende parti i Argentina, og det var dem, der særligt gik på gaden, hvoraf mange også er i alliance med fagforeningerne, fortæller Luciana Cingolani.

“Så helt åbenlyst er flere af de her tiltag fra Javier Milei ikke blevet modtaget godt af denne befolkningsgruppe, men jeg vil sige, at der i øjeblikket er et flertal af befolkningen, der støtter mange af hans foranstaltninger og som ser fagforeninger og sociale organisationer som grupper, der mister privilegier, der mest er i deres egne interesser. Så samfundet er meget polariseret, men i øjeblikket vil jeg sige, at tingene hælder til fordel for Mileis tiltag.”

Sociale organisationer demonstrerer i marts måned i hovedstaden Buenos Aires mod nogle af regeringens nedskæringer, som vil ramme flere af samfundets sårbare befolkningsgrupper. 
Sociale organisationer demonstrerer i marts måned i hovedstaden Buenos Aires mod nogle af regeringens nedskæringer, som vil ramme flere af samfundets sårbare befolkningsgrupper.  Foto: Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix

Politiske tilbageslag

Når det er sagt, så kommer modstanden flere steder fra.

Flere af Javier Mileis mærkesager er allerede blevet alvorligt udfordret i kongressen, de stærke guvernører i de argentinske provinser har været gode til at koordinere deres modstand og den folkelige opbakning kan også meget vel falde, fortæller Luciana Cingolani.

“Det kan godt være, at Argentina er på vej mod at kontrollere inflationen bedre, men man er også på vej mod en virkelig dyb recession, så mange af de mennesker, der bliver opsagt, vil have svært ved at blive opfanget af den private sektor. Samtidig skal man huske, at Argentina ikke har et socialt sikringssystem, der støtter de arbejdsløse ordentligt. Så det er muligt, at den sociale stemning ændrer sig.” 

Han virker generelt committed til at bekæmpe korruption og øge gennemsigtigheden, men det er ikke nødvendigvis igennem en institutionel strategi.

Luciana Cingolani
Adjunkt i offentlig administration ved Hertie School i Berlin

Der er også en del udfordringer med at opsige ansatte på grund af kontraktforhold for embedsmænd og arbejdstagerrettigheder, der kan resultere i en masse retssager, fortæller Luciana Cingolani.

Og når det kommer til præsidentens ambitioner om at privatisere statsejede virksomheder, er det lykkedes fagforeninger at stable en effektiv modstand på benene.

“Så der er masser af stærke fortællinger, men der er også i praksis politiske tilbageslag, hvor Javier Milei er nødt til at bide ambitionerne op i mindre bidder, hvis det skal blive til lov. Derfor er vi nødt til at komme længere hen på året, før vi for alvor ser, hvor vidtgående det her ender,” siger Luciana Cingolani. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00