Debat

Bo Smith: Kritik er udtryk for juridisk tunnelsyn

DEBAT: Det er ikke altid sort/hvidt for embedsmænd at vurdere, hvad der er lovligt og ulovligt. Kritikken af forholdet mellem politikere og embedsmænd er udtryk for juridisk tunnelsyn, skriver Bo Smith, chefforhandler, Styrelsen for Forskning og Innovation.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Smith
Chefforhandler, Styrelsen for Forskning og Innovation

Har vi i Danmark et embedsværk med respekt for det krav om lovlighed i forvaltningen, som gælder i en retsstat? Eller har vi et embedsværk med en kultur, hvor man tier og prioriterer den politiske ledelses ønsker - også når der er problemer med juraen?

Den problemstilling indgår i beretningen fra det uafhængige udvalg, der for to år siden undersøgte forholdet mellem politikere og embedsmænd – Bo Smith-udvalget, nedsat af Djøf.

Nogle universitetsforskere  - overvejende jurister – kritiserer nu udvalgets undersøgelser (Altinget, Information, Weekendavisen og tidsskriftet ”Politica”).

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Kritik af udvalgets undersøgelse
Kritikken er rettet mod en spørgeskemaundersøgelse, hvor udvalget bad embedsmænd om at forholde sig til en række ”dilemmaer”, hvor et politisk ønske stod over for hensyn til lovlighed, faglighed eller sandhed.

Udvalget konkluderede, at embedsmændene alt overvejende kunne navigere mellem kravet om loyalitet over for den politiske ledelse og hensynet til blandt andet lovlighed. Mere end tre fjerdedele af embedsmændene svarede således, at i de dilemmaer, hvor der var juridiske betænkeligheder, ville de enten bede om en direkte ordre eller nægte at medvirke.

Det ville have været velkomment, hvis kritikerne - udover spredte henvisninger til ”sager” i medierne – havde sandsynliggjort, at deres mere kritiske billede af forvaltningen er mere retvisende end udvalgets.

Bo Smith
Chefforhandler, Styrelsen for Forskning og Innovation

Kritikerne hævder for det første, at der ikke var tale om ”ægte” dilemmaer, men om situationer, hvor embedsmændene entydigt skulle sige nej. For det andet finder kritikerne, at det er et problem, at så mange faktisk ville følge det politiske ønske.

Om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt kan man jo altid strides om. Væsentligere er kritikken af ”dilemmaerne” og i den forbindelse, hvad der er embedsmændenes pligter i situationer, hvor der på den ene side står et politisk ønske og på den anden side juridiske betænkeligheder.

Embedsmandens pligter  
Som embedsmand i det danske folkestyre er det en grundlæggende pligt loyalt at bistå den politiske ledelse, der har det demokratiske mandat. Vurderer embedsmændene, at der er problemer med lovligheden, er det deres pligt at redegøre for det over for den politiske ledelse.

Fastholder politikeren sit ønske og vurderer embedsværket, at der er tale om klar ulovlighed, skal embedsmændene tilkendegive, at så kan de ikke medvirke. Er der ikke tale om klar ulovlighed, skal de gøre som den folkevalgte ønsker.

Når kritikerne nu lægger til grund, at alle eller i hvert fald flere af de deltagende embedsmænd burde have nægtet at medvirke, må det enten være, fordi de mener, at dilemmaerne beskriver situationer, hvor ulovligheden er klar – og det var ikke tilfældet – eller fordi de mener, at embedsmænds pligt er at nægte at medvirke, også når juraen er mindre klar.

Men er det ikke sådan, at enten er en given beslutning lovlig eller også er den ikke? Selvfølgelig er der situationer, hvor der ikke er tvivl om lovligheden. Men det er langt fra altid tilfældet.

Når en minister spørger sine embedsmænd, hvad EU-domstolen, menneskeretsdomstolen eller for den sags skyld de danske domstole kan forventes at sige, vil svaret ofte være, at det kan der ikke svares på med sikkerhed.

Embedsmændene kan og skal redegøre for, hvad der taler for og imod lovlighed og måske give en ”prognose”, men derefter er det ministerens beslutning.

Kan give embedsværket et veto-kort
Hvis kritikerne mener, at embedsværket har eller bør have en generel pligt til at nægte at medvirke, når der foreligger juridiske betænkeligheder, vil det være en vidtrækkende ændring af forholdet mellem politikere og embedsmænd. Det vil udstyre embedsværket med et veto-kort, som kan trumfe de folkevalgtes ønsker i alle situationer, hvor der kan argumenteres pro et con juridisk.

I udvalget fandt vi, at den gældende retsstilling var den rigtige. Men vi understregede samtidig, at det er helt centralt, at embedsmændene forstår og kan håndtere situationer, hvor folkestyreret skal fungere inden for rammerne af retsstaten. Vi anbefalede et kodeks, der præciserer embedsværkets pligter også i forhold til lovlighed – en anbefaling, der som bekendt er realiseret med lanceringen af kodeks VII.

Det juridiske tunnelsyn
Det er ikke nyt, at der fra nogle juridiske kredse lyder bekymrede røster om manglende respekt for lovligheden i den offentlige forvaltning. Det var da også en kerneproblemstilling i udvalgsarbejdet og grunden til, at udvalget dels undersøgte, om der er blevet flere ”sager”, dels gennem spørgeskemaundersøgelsen om embedsværket kunne håndtere dilemmaer mellem politik og lovlighed, faglighed og sandhed.

I forhold til den aktuelle kritik har medlemmer af udvalget da også gennemgået kritikken og punkt for punkt tilbagevist den. Det ville have været velkomment, hvis kritikerne - udover spredte henvisninger til ”sager” i medierne – havde sandsynliggjort, at deres mere kritiske billede af forvaltningen er mere retvisende end udvalgets.  

Måske er årsagen optikken. En anekdote fortæller, at to avancerede teknologivirksomheder for år tilbage konkurrerede om en opgave. På mødet med opdragsgiver præsenterede den ene en meget tynd streng som bevis på sin overlegne, tekniske kapacitet. Den anden virksomhed bad om at få strengen med hjem og leverede den på det næste møde tilbage med ordene: Vi har nu gjort strengen til et rør.

Det er gennem dette rør, at de juridiske kritikere ser forholdet mellem politikere og embedsmænd i Danmark.  

.....

Bo Smith er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 1974. Bo Smith er chefforhandler i Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bo Smith har en lang karriere i embedsværket, hvor han blandt andet tidligere har været departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Han er tidligere formand for Bo Smith-Udvalget og er formand for RUVU samt det Faglige Råd for National Koordination.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Smith

ESS-chefforhandler, Styrelsen for Forskning og Innovation, formand, RUVU, Det Faglige Råd for National Koordination, fhv. departementschef, Beskæftigelsesministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00