Bliv abonnent
Annonce
Debat

Dansk Erhverv: Mangel på klare regler skaber offentligt opgavetyveri

Det er vigtigt, at der ikke hersker vilkårlighed i forhold til kommunal- og myndighedsfuldmagterne, mener Morten Jung.
Det er vigtigt, at der ikke hersker vilkårlighed i forhold til kommunal- og myndighedsfuldmagterne, mener Morten Jung.Foto: Pressefoto
22. marts 2019 kl. 01.05

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Jung
Markedschef i Dansk Erhverv

Diskussionen om offentlig konkurrence er brandvarm for tiden.

Årsagen er blandt andet, at regeringen er klar med et lovforslag omhandlende offentlig erhvervsaktivitet. En del af forslaget indebærer, at det skal være muligt for virksomheder at indbringe offentligt opgavetyveri for et nyoprettet klagenævn.

Hvis et sådant klagenævn skal fungere ordentligt, så er det supervigtigt, at kommunal- og myndighedsfuldmagterne lovfæstes. Det er nemlig sådan, at fuldmagterne regulerer, hvad kommuner og regioner må og ikke må, når det kommer til at drive erhvervsvirksomhed. I udgangspunktet må det offentlige ikke drive erhvervsvirksomhed, men desværre viser en række sager på området, at det ikke altid lykkes kommuner og regioner at holde sig inden for fuldmagten.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Uoverskuelige regler
Her er det så vigtigt at pointere, at fuldmagtsreglerne er relativt uoverskuelige. De er nemlig baseret på tidligere forvaltningsretlige afgørelser og principper.

Det er derfor et meget omfattende materiale, som embedsværket skal orientere sig i, når forvaltningen skal skrive indstillinger til lokalpolitikerne om sager, der vedrører fuldmagtsreglerne. Det duer bare ikke, at noget så vigtigt er så svært at håndtere i praksis. Derfor er der brug for krystalklare regler på området. Det vil gavne alle.

I udgangspunktet må det offentlige ikke drive erhvervsvirksomhed, men desværre viser en række sager på området, at det ikke altid lykkes kommuner og regioner at holde sig inden for fuldmagten.

Morten Jung
Markedschef i Dansk Erhverv

Læs også

Det er også vigtigt at bemærke, at det er store ting, vi bør tale om. Kommuner og regioner står for intet mindre end tre fjerdedele af det offentlige forbrug. Det er utroligt, at der på så betydeligt et område hersker vilkårlige forhold. Det kan ingen være tjent med.

Derfor er det helt rigtigt, når minister for offentlig innovation Sophie Løhde og resten af regeringen holder fast i lovfæstningen af kommunalfuldmagten som beskrevet her i Altinget 7. marts. Der har alt for længe hersket forhold på området, som vi som retssamfund helt ærligt ikke kan være bekendt. Lad lovfæstningen ske.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026