Dansk Erhverv: Vi kæmper på alle fronter for bedre lovkvalitet

REPLIK: Vi kan ikke genkende det billede, Morten Jarlbæk tegner af, at erhvervsorganisationer ikke deltager i debatten om lovkvalitet. Vi kæmper hver dag for bedre regler, konsekvensvurderinger og høringer, både i Danmark og i EU, skriver Dansk Erhverv.

Af Lasse Heideman og Lone Rasmussen
Hhv. EU- og international chef og markedschef i Dansk Erhverv

Hvis vores samfund skal fungere, så er det afgørende, at lovkvaliteten er høj. Det kan vi som repræsentanter for tusindvis af virksomheder i dén grad skrive under på.

Gode ting tager lidt tid, og det er vigtigt, at love og regler ikke bare blive jappet igennem. For svag eller uforståelig lovgivning gør det svært for virksomhederne at agere og hæmmer deres muligheder for at skabe vækst, velstand og arbejdspladser.

Så langt er vi i Dansk Erhverv enige med Morten Jarlbæk Pedersen, der behandler emnet i et indlæg her i Altinget.

Men vi kan ikke genkende det billede, som han tegner af, at store erhvervsorganisationer såsom Dansk Erhverv sidder på hænderne i spørgsmålet om eksempelvis for korte høringsfrister og kvaliteten af de love, der bliver stemt igennem i Danmark og EU.

Lovforberedende udvalg ses sjældent
Vi er i dén grad af del af samtalen om, hvordan vi sikrer, at den demokratiske beslutningsproces fungerer bedst muligt til gavn for borgerne og virksomheder. Vi arbejder på alle niveauer for netop dette.

På det lidt mere formelle plan sidder vi i Virksomhedsforum for Enklere Regler, Implementeringsrådet og EU's REFIT-Platform. Ligesom vi løbende taler med politikere, embedsmænd, organisationer og mange, mange flere om netop dette.

Den bedste og nemmeste måde at undgå regler, som er unødvendig byrdefulde, uklare eller viser sig ikke at have den ønskede effekt, er at lave et ordentligt forarbejde. Dansk Erhverv har derfor længe talt for, at embedsmændene skal blive bedre til at inddrage de berørte parter tidligt i processen.

Tidligere var det almindeligt at nedsætte lovforberedende udvalg, men det ses efterhånden sjældent. Ligeledes har vi længe opfordret til, at der laves fyldestgørende konsekvensvurderinger.

Det sker desværre gang på gang, at der sendes lovforslag til behandling i Folketinget, hvori det hedder, at forslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser for virksomhederne, selvom der er tale om endog særdeles byrdefulde forslag.

Korte og mangelfulde høringer
Derfor er det vigtigt, at berørte organisationer (og myndigheder) får mulighed for at komme med deres kommentarer til lovforslaget, fordi deres viden og erfaring på området gør dem i stand til at pege på uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, som der lige bør tages højde for.

Dertil har vi de formelle høringer. Her ses oftere og oftere, at det traditionelle høringsbrev, der beskriver de væsentligste ændringer, ikke udarbejdes. Dertil kommer, at høringsfristerne ofte er ganske korte. Det gør det svært for organisationer at nå at skrive et godt og grundigt høringssvar.

Tager vi sommerperioden, er den særligt gal. I sommeren 2018 sendte centraladministrationen ikke færre end 54 høringsbreve ud med deadline i skolernes sommerferie.

Høringsfristerne gik altså hen over sommerferien, og det er et problem i praksis. For folk har jo børn, og sandsynligheden for, at organisationernes specialister holder ferie, netop mens der er en høring rullende, er stor.

EU-lovkvalitet halter også
Problemet gælder i lige så høj grad forslag til ny EU-lovgivning. Hverken de indledende konsekvensvurderinger eller de endelige er gode nok, og i flere tilfælde laves der slet ikke egentlige konsekvensvurderinger.

Sammen med mange andre organisationer i Bruxelles har vi løbende protesteret mod dette og insisteret på både forbedringer i Kommissionens egne ambitioner om ”better regulation” og overholdelse af de eksisterende principper.

Sidste år nedsatte Implementeringsrådet en arbejdsgruppe (som Dansk Erhverv var formand for), der skulle komme med anbefalinger til den kommende Kommission.

Det resulterede i 12 anbefalinger hvoraf flere handler direkte om lovkvalitet, herunder at spørgeskemaer ikke alene skal danne grundlag for konsekvensvurderinger, at REFIT-platformen bør forbedres, at Udvalget for forskriftkontrol skal gøres uafhængigt, og at praksissen for evalueringer bør strammes op.

Så Dansk Erhverv er på bolden og har klare ambitioner i forhold til den lovkvalitet, som betyder så meget for danske virksomheder i både dansk og europæisk kontekst. Vi kæmper kampen for bedre lovgivning på mange fronter, og vi har gjort det længe.

Forrige artikel Alternativet om radikalt nej til grønt superministerium: Finansministeriets magt skal svækkes Alternativet om radikalt nej til grønt superministerium: Finansministeriets magt skal svækkes Næste artikel DI: Statens forbrug af konsulenter styrker samfundet DI: Statens forbrug af konsulenter styrker samfundet
Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor

Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor

EVALUERING: Trods undren og rysten på hovedet over den nye post som minister for innovation, så er det lykkedes Sophie Løhde (V) at lægge kimen til flere reformeringer af den offentlige sektor. Det mener iagttagere, der dog ser en risiko for, at reformsporet hurtigt kan blive afsporet.