Dataeksperter i ny rapport: Vi er meget langt fra dataåbenhed i Danmark

Der er nok at tage fat på

Regeringen indgik 21. juni 2024 en aftale med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om at hjælpe iværksættere.

En del af aftalen handlede om at gøre offentlige data gratis og mere tilgængelige. Det skal hjælpe iværksættere, virksomheder og forskere med at udvikle nye løsninger.

Vi er desværre meget langt fra dataåbenhed i Danmark.

Bruno Ingemann, Tommy Kaas og Nils Mulvad
Hhv. chef for Gravercentret og partnere i Kaas & Mulvad

Glimrende, tænkte vi. Nu er der basis for næste frikøb af data, og for Gravercentret begyndte vi at samle en liste over de datasæt, som vi ud fra journalistiske kriterier mente, ville være et godt sted at starte.

Det er blevet til 32 datasæt. De fordeler sig på fire centrale databaser, 14 inden for miljø og klima og yderligere 14 inden for forskellige andre dele af administrationen.

Vi er selv blevet overraskede over så mange datasæt, der er på listen, og så meget der er behov for at få forbedret.

Inden for CVR-data er der behov for åbenhed om konkurskarantæne, ejeroplysninger og kvalitetssikring. Der er meget kompliceret adgang til ejendomsdata og stærkt behov for kvalitetssikring. Ejeroplysninger kan være forskellige i Tinglysningen, Ejerfortegnelsen og den Offentlige Informationsserver.

Inden for retslister og domme er der behov for lettere adgang for medierne til at benytte de ikke-anonymiserede retslister og behov for cvr-nummer i domme. Og med hensyn til domæner bør der sikres åben adgang til registreringerne i Punktum.dk. Blandt andet for at sikre folk et bedre værn mod de mange svindelsider på nettet.

Der er helt sikkert flere områder og flere datasæt, der mangler åbenhed om. Vores liste er blot første bud.

Bruno Ingemann, Tommy Kaas og Nils Mulvad
Hhv. chef for Gravercentret og partnere i Kaas & Mulvad

Inden for miljø og klima er der brug for langt enklere adgang til data og afgørelser i Digital Miljøadministration, badevandsdata, affaldsdata, udledning af spildevand, råstofdata, råstofadministration, klapning, tilsyn med deponering af jord, sprøjtedata, gødningsregistret, husdyrbrugsregistret, produktregistret, klimaregnskaber, ledningsnet og installerede sol- og vindanlæg og ansøgninger.

Inden for offentlig forvaltning og økonomi er der behov for åbenhed om dagsordener, referater og aktlister - især i regering og forligskredse.

Der er behov for bedre indsigt i regnskaber og budgetter fra stat/regioner/kommuner, inklusiv udligningsordning, udbud og indkøbsdata, tilskud og støtteordninger, løn- og ansættelsesforhold i det offentlige, oversigt over politikeres løn og bibeskæftigelse, skattelister, ventelister i sundhedsvæsenet, kvalitetsdata fra sundhedssektoren, overbelægning på sygehuse, pris og forbrug af lægemidler, karakterer og trivselsmålinger fra uddannelsessektoren, klage- og ankenævn samt alle de mange tilsynsdata.

Vi skriver om de konkrete datasæt og ønsker til forbedringer i rapporten.

Langt fra åbenhed

Vi er desværre meget langt fra dataåbenhed i Danmark. Der er rigtig meget mere, der skal ud – både af hensyn til offentlighed, demokrati, innovation og kommerciel anvendelse. Det viser vores rapport.

I rapporten foreslår vi, at:

• Myndighederne skal sikre, at data har en tilstrækkelig kvalitet til, at deres opgaver kan løses.
• Myndighederne skal gøre det nemt at få adgang til data.
• Der skal være bedre regler for, hvordan data beskrives og fejl rettes.

Der er helt sikkert flere områder og flere datasæt, der mangler åbenhed om.

Vores liste er blot første bud.

De mange data kan forbedre grundlaget for beslutninger, sikre bedre viden, speede den grønne omstilling op og skabe vækst i erhvervslivet.