HK: Kommunal administration er ikke et overflødigt fedtlag. Det er borgernær velfærd uden skyggen af bureaukrati

Besparelse på tre milliarder er grebet ud af den blå luft

Regeringens ekspertgruppe foreslår besparelser på tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet, fordi det står i kommissoriet. De tre milliarder kroner er ikke et objektivt tal. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det hverken er muligt eller fornuftigt at spare tre milliarder på den kommunale beskæftigelsesindsats.

Det var bare det tal, regeringen fandt på, da den gik i gang med at indfri Venstres valgløfte om at nedlægge jobcentrene. Og så endte det i ekspertgruppens kommissorium.

Regeringen har ikke fundet overflødige tre milliarder kroner, men har tvunget kommunerne til at spare penge.

Ditte Gottlieb Bredahl
Formand, HK Kommunal Hovedstaden

Teaterfortællingen bliver afsløret af mødet med virkeligheden – langt fra Slotsholmen. Her fortæller kommunerne, at besparelsen på de tre milliarder kroner er grebet ud af den blå luft.

Eller som formanden for Kommunernes Landsforenings udvalg for arbejdsmarked og borgerservice, Albertslund-borgmester Steen Christiansen (S), har sagt:

"Vores meget stærke anbefaling både til regeringen og til Folketingets partier er, at man dropper besparelserne på de tre milliarder. Beløbet er en politisk beslutning, som er grebet ud af luften."

Så regeringen har ikke fundet overflødige tre milliarder kroner, men har tvunget kommunerne til at spare penge, uden at tage ansvar for hvordan.

Og det kommer selvfølgelig til at ramme danskernes velfærd – lige som alle andre besparelser, regeringer finder på, når de skal bruge penge til eksempelvis skattelettelser.

Billigere er ikke lig bedre

Det er svært at være uenig i, at den offentlige sektor kan blive endnu mere effektiv, og selvfølgelig kan det administrative arbejde forenkles. Hvis man skærer massivt i de lediges rettigheder, bliver det billigere, men ikke nødvendigvis bedre.

Men tre milliarder kroner er skudt langt over målet – blandt andet fordi en af de store besparelser på uddannelse til ledige forhåbentlig ikke bliver til noget.

Både fagbevægelsen, forskere og de økonomiske vismænd har forklaret regeringen, at det er en dårlig idé at spare på de lediges muligheder for at tage uddannelse, fordi uddannelse faktisk styrker beskæftigelsen.

Hertil kommer de tre milliarder kroner, som regeringen i 2022 besluttede skal spares på administration i kommuner og regioner frem mod 2030.

Medarbejderne i kommunerne har en stolt tradition for hele tiden at finde nye måder at arbejde smartere på – eksempelvis ved at bruge ny teknologi og nye måder at møde borgerne på. Det gør vi i øvrigt uanset, hvad siddende regeringer mente eller mener om administration.

Sidste år fik HK Kommunal og Kommunernes Landsforening skrevet et større kompetenceudviklingsprogram indenfor kunstig intelligens (AI) ind i overenskomsten, som nu kan finansiere, at tusindvis af kommunale HK'ere kan komme på kursus i at bruge AI til at arbejde smartere.

Aftalen trækker på en gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere, der har en fælles interesse i at udvikle HK'ernes fag og faglighed.

Hverken ledelse eller medarbejdere ser for sig, at kommunerne fyrer medarbejdere i bundter på grund af AI, som regeringens retorik omkring AI lægger op til.

Dårligt HR-arbejde

Surprise – det er ikke befordrende for medarbejdernes trivsel eller medarbejdernes fortsatte lyst til at arbejde i en kommune, når regeringen gang på gang fremstiller administration som et overflødigt fedtlag.

Det er dårligt HR-arbejde at true og skælde ud på jobfunktioner, som hverken regeringen, kommunerne eller borgerne kan undvære. Og det bliver ikke bedre af regeringens klodsede fokus på alle de administrative stillinger, der kan nedlægges på grund af AI.

HK'eres stillinger figurerer under administration i kontoplanen, men er i virkeligheden meget borgernær velfærd uden skyggen af bureaukrati.

HK'eres stillinger figurerer under administration i kontoplanen, men er i virkeligheden meget borgernær velfærd uden skyggen af bureaukrati.  

Ditte Gottlieb Bredahl
Formand, HK Kommunal Hovedstaden

Administration har mange ansigter. Eksempelvis lægesekretærer, tandklinikassistenter, skolesekretærer, personalekonsulenter, ambulancedispatchere, it-supportere samt socialformidlere og beskæftigelseskonsulenter i jobcentrene, der faktisk er rigtig gode til at hjælpe ledige i job.

Det er eksempler på administration, der gør en meget stor forskel for den enkelte borger, og som ikke kan undværes.

Liberalistiske politikere og deres tænketanke opfører gang på gang klagesangen om, at nationen er ved at bukke under for en voksende offentlig sektor, der er befolket med borgerfjendske bureaukrater.

Det er illoyalt overfor de offentligt ansatte og vores unikke velfærdssystem. Og det passer ikke. Påstanden bygger på en falsk fortælling om, at den offentlige sektor fylder mere og mere i vores samfund.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fastslog i januar, at det "offentliges andel af beskæftigelsen er i dag på det laveste niveau siden 1980'erne".

AE's analyse viser, at der er blevet flere hoveder i den offentlige sektor i form af deltidsansatte, studerende med mere.

Men ser man på antallet af arbejdstimer, som de offentligt ansatte bruger per borger, som den offentlige sektor skal tage sig af, så har der været et fald på fem procent fra 2008 og frem til 2018.

Selvom der er blevet flere ældre og dermed flere opgaver, mangler hver tyvende kollega i det offentlige – sammenlignet med niveauet i 2008.