Debat: Regeringens ledelsesreform er som kejserens nye klæder

DEBAT: Det femte spor af regeringens sammenhængsreform indeholder hverken konkrete succeskriterier, mål eller en plan om deadlines og opfølgning, og så er det svært at regne med, at planen bliver implementeret, skriver Ole Bartels.

Af Ole Bartels
Sparringspartner for ledere

”Reform” lyder måske effektfuldt, men er det ikke nødvendigvis.

Den 9. januar 2019 fremlagde regeringen sit reformudspil ”En offentlig sektor rustet til fremtiden”. Formålet med udspillet er ”at skabe bedre ledelse på offentlige arbejdspladser og mere værdi for borgerne”.

Jeg ved ikke, hvad du tænker, når du læser om et ”reformspor med 22 konkrete initiativer og 27 anbefalinger”, men jeg tænker: Nu sker der noget.

Lad mig sige det med det samme, dette reformudspil kommer ikke til at ruste den offentlige sektor til fremtiden. Her er min begrundelse hvorfor.

Målsætninger sikrer ikke udvikling
”Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, så kan det være det samme, hvilken vej du går,” sagde katten til Alice i Eventyrland.

Der er masser af målsætninger i regeringens udspil. Fire alene bare i forordet. Men målsætninger som ”at ruste den offentlige sektor til fremtiden” er ikke præcise nok til at sætte en udvikling i gang. Vi har brug for at kende planens succeskriterier.

På trods af 22 konkrete initiativer og 27 anbefalinger indeholder udspillet kun tre konkrete succeskriterier.

Reelt handler regeringens udspil kun om at få flere offentlige ledere til at træffe brugerorienterede beslutninger, øge motivationen blandt de offentlige ledere og medarbejdere samt sænke sygefraværet.

Ovenstående retter sig imod 3 af de 22 initiativer. Hvad formålet er med de resterende 19 initiativer, og hvad de 27 anbefalinger skal bruges til, ved jeg ikke.

Regeringens udspil indeholder kun ét mål, nemlig at ”andelen af beslutninger på baggrund af ledelsesinformation om brugertilfredshed skal stige fra 60 procent til 80 procent”.

Hvilke handlinger der skal implementeres for at nå dette mål, fremgår ikke. Og den skuffende læsning fortsætter.

Hverken deadlines eller ansvar
Planen er uden deadlines. Kun 3 af de 22 initiativer er prioriteret. De skal være nået i år 2022. Uden prioritering, hvordan skal man så vide, hvilket af de resterende 19 initiativer, der er vigtigst, og i hvilken rækkefølge de skal implementeres?

Du skal lede længe for at finde ud af, hvem der er ansvarlig for implementeringen af planen. Særligt det politiske ansvar fremgår ikke tydeligt. Er det regeringen eller innovationsminister Sophie Løhde?

I det hele taget bruges formuleringen ”Det er et fælles ansvar for ledere og medarbejderne i den offentlige sektor at…” gentagne gange. Når noget er ”fælles ansvar”, bliver det sjældent gjort.

Det fremgår ikke, hvordan og hvem der følger op på, om reformsporet bliver implementeret. Uden opfølgning, ingen vurdering af fremdrift, og dermed får vi aldrig at vide, om den offentlige sektor bliver rustet til fremtiden.

Kejserens nye klæder
”22 konkrete initiativer og 27 anbefalinger” lyder effektfuldt. Men planens virkelighed er en anden.

Udspillet beskriver, at det retter sig mod hele den offentlige sektors knap 820.000 ledere og medarbejdere. Men reelt vil planen kun påvirke små 24 procent af denne personalegruppe, nemlig de statsansatte.

Hvad der skal ske i kommuner og regioner, vides ikke, for dem har regeringen ikke talt med endnu.

Reformen vil ikke blive implementeret. Det er mere præcist at kalde udspillet en hensigtserklæring uden forpligtigelser.

Hvis de øvrige fire reformspor følger samme model, tror jeg ikke, at du skal forvente dig meget af den samlede sammenhængsreform.

Der er gået ”Kejserens Nye Klæder” i den. Men vi, der ved, hvad det kræver at implementere planer, ved godt, at ”kejseren ikke har noget tøj på”.

Regeringen skal lære at implementere 
Jeg tror på, at det er et ledelsesansvar at implementere planer, der skaber udvikling og ruster os til fremtiden.

Hvis man vil ruste den offentlige sektor til fremtiden, vil den bedste og mest effektive måde være, at starte med at lære de politikere, der har ansvaret for at lede Danmark, nemlig den til enhver tid siddende regering, at implementere planer.

Hvis jeg var politiker, ville jeg stille mig foran spejlet og spørge mig selv:

Hvordan vinder jeg bedst befolkningens tillid? Ved at have en masse meninger? Eller ved at tage ansvar for implementere nødvendige og meningsfulde forandringer?

Forrige artikel Digitaliseringsstyrelsen: Her er vores seks indsatsområder Digitaliseringsstyrelsen: Her er vores seks indsatsområder Næste artikel SKI til Medicoindustrien: Fælles indkøb går ikke ud over borgerne, tværtimod SKI til Medicoindustrien: Fælles indkøb går ikke ud over borgerne, tværtimod