Det er maskefald for Morten Messerschmidt

Det fremgår af anklageskriftet, at efterforskningen siden er blevet forsinket af pandemien, der har gjort det vanskeligt at rejse, lige som politiet har ventet og fortsat venter på svar fra ”både Europa-Parlamentet og flere forskellige lande både i og uden for EU”.

Den sidste bemærkning antyder, at sagen kan være mere omfattende, end hidtil antaget.

Sagen mod Messerschmidt har ifølge anklageskriftet to elementer:

• Bedrageri: Her tiltales Morten Messerschmidt for at have givet vildledende oplysninger til EU om en påstået EU-konference i 2015 for at opnå tilskud, selv om mødet reelt var et sommermøde i Dansk Folkeparti.
• Dokumentfalsk: Her tiltales Morten Messerschmidt for at have fremstillet en falsk kontrakt og have fået en DF-ansat til at underskrive sig som hotelchef.

Anklagen om bedrageri bygger blandt andet på det faktum, at Dansk Folkeparti mange måneder efter afholdelsen af sommermødet i 2015 indsendte et fiktivt program til EU som dokumentation for, at der havde været tale om en EU-konference.

Morten Messerschmidt påpeger i en kronik i Altinget, at der er en række eksempler på, at andre partier har benyttet EU-penge til politiske arrangementer, som de senere har måttet refundere. Det er korrekt. Men udfordringen for ham i retten bliver at forklare, hvorfor han indsendte fiktive programmer for konferencen, hvis han mente, at mødet faldt inden for reglerne.

Anklagen om dokumentfalsk er umiddelbart den mest alvorlige.

Hvordan kunne det gå til, at Dansk Folkeparti både i 2014 og 2015 fremstillede åbenlyst falske kontrakter, hvor en af partiets egne ansatte underskrev sig som hotelchef?

I sin kronik i Altinget forklarer Messerschmidt de falske kontrakter med, at ”en kombination af uklare instrukser og arbejde på tværs af lande- og sproggrænser har fået den forkerte person til at skrive under det forkerte sted”.

Enhver er selvsagt uskyldig, til retten har talt, men set udefra er det svært at forstå, hvordan man to år i træk ved en ærgerlig fejl kan komme til at udfærdige falske kontrakter for to forskellige hoteller – begge udstyret med underskrift fra en DF-medarbejder, der udgiver sig for at være hotelchef.

Når den falske kontrakt fra 2014 ikke kommer til at indgå i retssagen, skyldes det efter alt at dømme kun, at den var faldet for forældelsesfristen på fem år, da bagmandspolitiet begyndte sin efterforskning i oktober 2019.

Og læg dertil, at Ekstra Bladet har afsløret flere falske dokumenter i sagen. Mest opsigtsvækkende er måske det forfalskede tilbud på en reklamekampagne, som angiveligt skulle være afgivet af PR-bureauet Prime Time, men som firmaet intet kender til.

Dette dokument indgår tilsyneladende ikke i den forestående retssag, men det er med til at tegne billedet af noget mere omfattende end det ”sjusk og rod”, som er det eneste, Dansk Folkeparti foreløbig har erkendt.

Samlet set tegner sagen på forhånd svær for Morten Messerschmidt.

I Star Wars-filmene kan de dygtigste Jedi-riddere plante tanker i modstandernes bevidsthed og på den måde få dem til at makke ret.

Når man ser tilbage på forløbet i sagen om Meld & Feld, kan det næsten virke, som om Morten Messerschmidt besidder denne magiske evne til at udføre jedi mind tricks.

Ved at benægte alt og angribe budbringerne har han fået hele det politiske Danmark til at tro, at han snart ville være formand for Dansk Folkeparti.

Men når retten i Lyngby har talt, vil vi få et mere realistisk billede af, om han og Dansk Folkeparti er hævet over de politiske naturlove. Eller om han ender med at blive den tredje næstformand på mindre end et år, der må forlade posten.