Debat

Djøf: Drop meningsløs kontrol og lyt til de egentlige velfærdseksperter

DEBAT: De mange krav om dokumentation, registrering og kontrol, der er opstået i kølvandet på new public management har flyttet fokus væk fra kerneopgaverne i den offentlige sektor. Der er behov for et nyt styringsparadigme, hvor medarbejderne inddrages, skriver Sara Vergo.

De mange krav om dokumentation, registrering og kontrol har flyttet fokus væk fra kerneopgaverne hos mange medarbejdere i den offentlige sektor, skriver Sara Vergo.
De mange krav om dokumentation, registrering og kontrol har flyttet fokus væk fra kerneopgaverne hos mange medarbejdere i den offentlige sektor, skriver Sara Vergo.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig

Debatten om styringen af den offentlige sektor har raset i mange år.

I takt med stigende fokus på de negative konsekvenser er new public management blevet lagt for had. Måske med rette.

For mig at se er der ikke tvivl om, at new public management har hjulpet med at effektivisere den offentlige sektor og at skærpe opmærksomheden på at formulere mål for, hvordan skattekronerne bruges bedst muligt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men: De mange krav om dokumentation, registrering, indberetning, kontrol, benchmark og så videre, som er opstået i kølvandet på new public management har flyttet fokus væk fra kerneopgaverne hos mange medarbejdere i den offentlige sektor.

Mange oplever, at de ikke bruger deres faglighed til at sikre ordentlig omsorg for børnene, de ældre, god undervisning til eleverne, effektiv jobhjælp til de ledige og så videre. Men til unyttigt papirarbejde.

I dag foregår alt for meget hen over hovedet på medarbejdere og ledere, der sidder med den dybe indsigt i, hvordan velfærden helt konkret planlægges og udføres.

Sara Vergo
Formand, Djøf Offentlig

Samtidig har omprioriteringsbidraget, hvor man hvert år har skåret to procent af budgetterne, medført en alt for hård økonomistyring og reduktion i antallet af medarbejdere – midt i en daglig virkelighed, hvor der er kommet flere ældre og børn. Og hvor kravene til de offentlige velfærdsydelser bestemt ikke er blevet mindre. Tværtimod.

Grænsen er nået 
I 2010 var der cirka 145 offentligt ansatte per 1.000 borgere. I dag er der 135. Det er et fald på 6,5 procent. Og tendensen fortsætter – selv om der bliver flere ældre og plejekrævende borgere og flere børn.

At der skal være styr på pengene og paragrafferne, siger sig selv. Vi kan kun bruge pengene én gang, og i et retssamfund skal vi selvfølgelig sikre os, at alle er lige for loven. Og får de ydelser og den behandling, lovgivningen tilsigter.

I den igangværende kamp om mandaterne i Folketinget har jeg bidt mærke i, at de to største partier begge har lovet et løft på 0,65 procent, så de offentlige budgetter følger med den demografiske udvikling.

Det er positivt. Ligesom tiden er løbet fra omprioriteringsbidraget, har vi nået en grænse for, hvor stærkt man kan forvente, at medarbejderne løber.

Men det fjerner ikke behovet for en debat om, hvordan vi bruger de ressourcer, skatteyderne hvert år tilfører velfærdssamfundet, bedst muligt.

I min optik er der ingen tvivl om, at der er behov for et nyt styringsparadigme, hvor vi flytter fokus fra meningsløs kontrol og registreringer, der tager tid, og koncentrerer os om en mere tillidsbaseret og involverende styring.

Kontrol af afbureaukratisering 
Jeg har ikke den færdige opskrift på, hvordan det skal udformes i den virkelige verden.

Politikerne har de sidste 30 år lovet afbureaukratiserings- og tillidsreformer, og der synes at være en tendens til, at jo flottere og mere højtflyvende ordene bliver, jo flere krav om kontrol og indberetninger kommer der fra de selvsamme politikere.

For de vil jo – ganske berettiget – gerne vide, hvordan det går med eksempelvis at leve op til behandlingsgarantierne i sundhedssektoren, ventetiderne på at få behandlet en sag ved domstolene eller kvaliteten af den pleje, man tilbyder de ældre.

Når man prøver at blive konkret på, hvilke overflødige regler der skal afskaffes, løber man ofte ind i et sæt af logiske og velargumenterede indvendinger. Så vi står over for nogle vanskelige balancer.

Selvfølgelig skal politikerne udstikke rammerne for, hvordan de ønsker den offentlige sektor udviklet og styret. Og de kan – og gør det i rigt mål – hente bistand hos dygtige konsulenter.

Men når man introducerer nye reformer og styringsredskaber, før de gamle har fået lov at virke og er blevet implementeret, går det ganske enkelt for stærkt.

Læs også

Tillid til medarbejderne
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en af vejene frem vil være en langt større grad af involvering af medarbejderne i udviklingen og et tættere samarbejde mellem de forskellige faggrupper.

I dag foregår alt for meget hen over hovedet på medarbejdere og ledere, der sidder med den dybe indsigt i, hvordan velfærden helt konkret planlægges og udføres helt ud til den enkelte borger.

Medarbejderne er velfærdseksperterne, og det er på tide, at der også bliver lyttet til dem. Og at vi viser tillid til, at de godt kan træffe fagligt forsvarlige beslutninger om, hvordan de yder en konkret service inden for de lovbundne rammer.

At vi slækker lidt på mål-iveren – eller i hvert fald ændrer den, så der måles mere kvalitet og effekt end kvantitet og detaljer.

Uanset hvem der kommer til at danne regeringen efter valget, vil der være behov for, at den ansvarlige minister fortsætter arbejdet med at udvikle nye styringsformer i tæt samarbejde med medarbejderne og de kommunale og regionale arbejdsgivere.

Den offentlige sektor har ganske enkelt ikke råd til andet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Vergo

Formand for Djøf, næstformand for Akademikernes A-Kasse
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2001)

0:000:00