Fagbladet Journalisten: Tyndt at fastholde lukket praksis for særlige rådgivere

REPLIK: Mette Frederiksens stabschef, Martin Rossen, er ikke bare embedsmand. Han er den første mand i en helt ny funktion i magtens inderste kamre og en styrkelse af statsministerens magt. Derfor bør han stille op til interview, skriver Journalisten i en replik.

Af Ole Obitsø
Nyhedschef på fagbladet Journalisten

På Journalisten har vi år givet en lukkethedspris til stabschef for Statsministeriets politiske sekretariat, Martin Rossen.

Det har vi, fordi han er stillet op til nul mundtlige interviews i 2019 – på trods af at være blevet spurgt om et interview af landets største medier.

Vi mener, det er en pris, der så absolut er fortjent – selvom selvstændig kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard i Altingets spalter argumenterer for det modsatte.

Det gør han med følgende logik: Særlige rådgivere stiller ikke normalt op til interview. De taler som udgangspunkt til baggrund. Og det er bare helt kanon, at pressen accepterer det.

Problem med sjældne interview
Tillad mig at finde det argument grundlæggende problematisk.

Vi går på Journalisten ind for åbenhed. For, at man svarer på spørgsmål, når pressen på vegne af offentligheden har noget relevant at spørge om. Og for, at man stiller sig op, når man er udsat for kritik.

Det er godt for samfundet. Vi får som almindelige borgere mulighed for at se, om der bliver svaret på legitim kritik. Vi kan vurdere, om vi kan stole på dem, der forvalter magten over os andre i Danmark. Og hvis politikere – eller deres rådgivere – svarer godt for sig, kan vi endda få øget tilliden til det politiske system. Og det er jo godt i sig selv.

Derfor mener jeg helt grundlæggende, at det er et problem, at særlige rådgivere sjældent (bemærk ordlyden sjældent, ikke aldrig) stiller op til interview. Og det ville være dybt problematisk, hvis de aldrig gjorde.

Det ville det være, fordi det er pressens – ikke politikerne selv eller de særlige rådgiveres – opgave at vurdere, hvornår noget er væsentligt at få svar på fra magthaverne. Og hvilke magthavere det er væsentligt at få svar fra.

Benny Damsgaard foreslår, at vi på Journalisten skulle have spurgt for os på Borgen om, hvordan tingene normalt foregår. Så havde vi aldrig uddelt den pris.

Jeg kan sige til Benny Damsgaard, at vi udmærket er klar over, at der ofte er en praksis, hvor samtaler som udgangspunkt er til baggrund med pressechefer og særlige rådgivere på Borgen. Det er en praksis, vi ikke følger på Journalisten, fordi vi mener, den er problematisk for vores mulighed for at konfrontere kritik og citere kritiserede parter for den.

Selvfølgelig kan der tales til baggrund. Men det er kun, hvis den enkelte journalist accepterer det i situationen.

Martin Rossen får også prisen, fordi han har udmærket sig i særligt stor grad. Han har fået så mange muligheder for at udtale sig, og han har hver gang sagt nej. Det er vildt.

Ikke bare en særlig rådgiver
Det er vildt, fordi Martin Rossen ikke bare er særlig rådgiver. Han er den første mand i en helt ny funktion i magtens inderste kamre i det danske demokrati. Han er en styrkelse af statsministerens magt. Og han er med sine placeringer i regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg en mand, der kan påvirke dagsordener i Danmark hver dag – uden at vi ved hvordan og i hvilken grad.

Netop derfor holder argumentet om, at han bare er embedsmand og særlig rådgiver, ikke. Sådan er han formelt ansat, ja. Men reelt udfylder han en rolle, vi ikke har set før. Og dermed er bolden givet fri til netop at gå ham på klingen med den rolle, han har fået. Ikke kun statsminister Mette Frederiksen, selvom hun selvfølgelig også skal forholde sig til det.

Hvis vi skal have tillid til regeringen, må vi også kunne spørge til, hvordan personer, der får tildelt den magt uden for parlamentarisk kontrol, vil forvalte den. Hvad der driver dem. Og hvad de selv tænker om at have den magt.

Det ville jeg enormt gerne spørge Martin Rossen om. Han er altid velkommen til at ringe, hvis han vil give et interview. Jeg lover, at det både vil blive nuanceret og få masser af plads.

Jeg argumenterer ikke for, at Martin Rossens forvaltning af rollen som stabschef i sig selv ikke kan være godt for samfundet. Men vi ved det reelt ikke. Og han bør ikke have lov til at forvalte den i mørket.

Forrige artikel Marianne Thyrring: Offentlige ledere må gøre sig det etiske ansvar klart Marianne Thyrring: Offentlige ledere må gøre sig det etiske ansvar klart Næste artikel Politisk rådgiver: De nye rådgivere i Downing Street er skøre og afvigere Politisk rådgiver: De nye rådgivere i Downing Street er skøre og afvigere
Regeringen skærer ned på ledelsesinitiativer

Regeringen skærer ned på ledelsesinitiativer

KOMPETENCER: Regeringen dropper to initiativer og nedskalerer fire andre tiltag, som skulle styrke offentlig ledelse. Regeringen vil hellere prioritere velfærd og grøn omstilling. Signalværdien bekymrer fagforeninger.