FH: Coronakrisen skal tegne nærhedsreformens konturer

Af Bente Sorgenfrey og Majbrit Berlau
Næstformænd, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Siden starten af 1980'erne har afbureaukratisering været en fast del af den politiske menu. Lag på lag ligger årtiers reformer, der har skabt det, de skulle fjerne: Regler, siloopdeling og bureaukrati i den offentlige sektor.

Desværre puttes reformerne ofte tilbage i skuffen, før den nødvendige omstilling, som de kræver, er gennemført. Det skal være anderledes med nærhedsreformen. Især nu, hvor coronakrisen har bevist, at omstillingen af den offentlige sektor kan ske langt hurtigere, end vi alle havde forestillet os, når ledere og medarbejdere kan fokusere på kerneopgaverne, og benspænd i form af uendelige styringslag fjernes.

I daginstitutionerne fandt man nye måder at indrette sig, så forældre var sikre på, at deres børn var i gode hænder. På sundhedsområdet har man på rekordtid omstillet sig til coronaberedskab. På skolerne er der fundet løsninger på kravet om mere bevægelse i undervisningen, som før var en uforløst del af folkeskolereformen.

Sådan er der mange eksempler på fagområder, hvor ledere og medarbejdere har stået i front for lynomstillingen og endda en faglig udvikling. Det er vigtig læring, som er central i FH's indspil til den kommende nærhedsreform, og som regeringen også skal tage med i det videre reformarbejde.

Mere tillid og større handlerum
FH har udført en vidensopsamling hos de faglige organisationer og en stor spørgeundersøgelse blandt de offentlige ledere for at blive klogere på deres erfaringer fra krisen.

Vi skal ikke tilbage til normalen, hvad angår den måde, hvorpå vi styrer og leder den offentlige sektor. 

Bente Sorgenfrey og Majbrit Berlau
Næstformænd, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Undersøgelsen viser, at cirka halvdelen af lederne har oplevet en øget tillid til deres ledelse under krisen. Ligesom flere svarer, at krisen har medført ændringer, der har en positiv påvirkning på arbejdspladsens opgaveløsning. 

De offentlige medarbejdere har oplevet bedre handlerum til at træffe beslutninger, fordi de i en periode var fritaget for besværlige arbejdsgange og silotænkning. Pædagoger, plejehjemsledere, sygeplejersker, rengøringspersonale og andre offentlige medarbejdere har vist, at de med stor faglighed og hastighed kan skabe forandringer i den offentlige sektor.

Det er muliggjort gennem den danske models samarbejde, hvor medindflydelsen er vigtig gennem hele systemet. Mellem faglige organisationer og ressortministerier er der indgået aftaler om rammer for nedlukningen og genåbningen.

Rammerne er blevet udfyldt gennem tæt dialog lokalt. Her har ikke været behov for at skabe et utal af regler for, hvordan ledere og medarbejdere skal bruge deres faglighed, og for hvordan de i øvrigt skal dokumentere det.

Selvom arbejdet har været underlagt et utal af sundhedsfaglige retningslinjer og krav, har ledere og medarbejdere fundet løsninger på få dage, der før havde taget flere uger.