Finanslovsforslag afsætter penge til skattevæsen, domstole og en ny energikrisestab

SVM-regeringens forslag til en finanslov for 2023 afsætter penge til flere institutioner, hvor der skal indgås nye flerårsaftaler, og så er der afsat penge til at oprette en ny national energikrisestab. Få overblik her. 

SVM-regeringen præsenterede sit første finanslovsforslag torsdag den 23. marts. 
SVM-regeringen præsenterede sit første finanslovsforslag torsdag den 23. marts. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Finanslovsforslaget for 2023 er “først og fremmest stramt” og har fokus på “sikker drift i centrale driftsinstitutioner i staten”.

Det er ordene fra SVM-regeringen, der selv fremhæver nogle af de følgende midler til statslige institutioner:

Regeringen afsætter en reserve til flerårsaftale for skattevæsenet på cirka 1,9 milliarder kroner over årene 2023 til 2026.
I sit finanslovsforslag bemærker regeringen, at den ønsker at indgå en politisk flerårsaftale, der skal gælde for årene 2023 til 2027 “med henblik på at sikre flerårige økonomiske rammer, prioritering af opgaver og aktiviteter i skattevæsenet samt en bedre styring af it-området”.
Den nye SVM-regering har valgt at afsætte færre ekstra penge til flerårsaftalen, end S-regeringen lagde op til i sit finanslovsforslag fra august sidste år. Der havde S-regeringen foreslået at prioritere 2,4 milliarder kroner i perioden 2023-2026.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00