Forbund: Stress er altid et organisatorisk problem

Af Per Lindegaard Hjorth
Formand, Kommunikation og Sprog

35.000 danskere er sygemeldte på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø – hver dag!

Og stress er alene skyld i 1,5 millioner sygedage om året. Hver femte, der rammes af stress, risikerer at miste sit job. Og stress koster det danske samfund 14 milliarder kroner om året. Det viser tal offentliggjort af Stressforeningen.

Stress er således både et problem for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet som helhed.

Indtil videre har det vist sig at være svært at finde gode løsninger, men vi er nødt til at gøre noget. For følgerne af stress er større, end de fleste ved.

Skulle du ikke skrue ned for dine fritidsaktiviteter?
Ude på arbejdspladserne oplever mange, at arbejdsgivere placerer ansvaret hos medarbejderne. “Mon ikke du skulle skrue ned for dine fritidsaktiviteter?” er en kendt reaktion fra arbejdsgiver, når de første tegn på stress viser sig hos en medarbejder.

Kun 16 procent af de adspurgte i Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse mener, at APV’en i høj grad bidrager til at forbedre det psykisk arbejdsmiljø, der ellers er en af de største årsager til sygdom og mistrivsel i akademikernes arbejdsdag

Per Lindegaard Hjorth
Formand, Kommunikation og Sprog

Men stress er ikke den enkeltes problem! Og det gør mig virkelig vred, når arbejdsgivere anser stress som et individuelt problem, selv om stress ofte har rod i organisationen.

Hvis det for alvor skal lykkes at finde vejen til det gode arbejdsmiljø, skal vi have flyttet fokus væk fra den enkelte og håndtere arbejdsmiljøspørgsmål i samarbejde på tværs i organisationen.

Løsningen skal aldrig findes ensidigt hos den enkelte medarbejder.

Ledelsesudfordringen
Det viser sig ofte i praksis, at stress starter med dårlig ledelse.

Og ledere er også ofte selv ofre for stress. For eksempel viste en nylig undersøgelse, omtalt af Mandag Morgen, at en ud af fem ledere inden for FTF-området føler sig stresset.

Når en leder er stresset, fører det til manglende overskud til personaleledelse. Det giver igen negative konsekvenser for arbejdsmiljøet for medarbejderne, der risikerer at gå ned med stress. En ond cirkel med andre ord.

Desværre findes der næppe noget quick fix til at løse dette alvorlige problem.

Men et lille skridt i den rigtige retning er, at en frivillig lederuddannelse i arbejdsmiljø er et af resultaterne af forårets offentlige overenskomstforhandlinger.

Fokus på det psykiske arbejdsmiljø
Skal vi løse stressproblemet – og det skal vi – skal det synliggøres i virksomhederne.

Og vi har faktisk et redskab, der kan medvirke til at gøre det: den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).

For mange medarbejdere er APV’en imidlertid spild af tid. For eksempel er det kun 16 procent af de adspurgte i Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015, der mener, at APV’en i høj grad bidrager til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, der ellers er en af de største årsager til sygdom og mistrivsel i akademikernes arbejdsdag.

Det er bekymrende.

Derfor skal APV'en i langt højere grad adressere det psykiske arbejdsmiljø for ikke bare at blive oplevet som spild af tid.

Anonym besvarelse
Det betyder for eksempel, at arbejdsmiljørepræsentanterne bør være med til at udarbejde APV-skemaet, så relevante problemstillinger kan blive belyst.

Og at APV’en skal besvares anonymt, så medarbejdere kan have tillid til at svare ærligt på spørgsmålene, og undersøgelsen blive så retvisende som muligt.

Men først og fremmest kræver det, at medarbejderne oplever, at der bliver handlet på de problemer, de ser i organisationen. For stress er altså ikke et individuelt problem - men et organisatorisk.

I dag har flere og flere arbejdsgivere heldigvis fået øjnene op for, at arbejdsmiljøindsatsen er vigtig – og en stor ros til dem, der gør det godt. Men vi har lang vej endnu. Som samfund og som organisationer.