Bliv abonnent
Annonce
Debat

Morten Jarlbæk: Embedsværket har også et ansvar for mængden af bureaukrati

Det politiske ansvar for den bureaukratiske jungle er velkendt og anerkendt. Det er her, man finder ophavet til mange forhastede beslutninger, enkeltsagslovgivning og forjagede forlig. Men vi kan altså ikke nøjes med at rydde op dér, hvis lovmaskinen skal fungere bedre, skriver Morten Jarlbæk Pedersen.
Det politiske ansvar for den bureaukratiske jungle er velkendt og anerkendt. Det er her, man finder ophavet til mange forhastede beslutninger, enkeltsagslovgivning og forjagede forlig. Men vi kan altså ikke nøjes med at rydde op dér, hvis lovmaskinen skal fungere bedre, skriver Morten Jarlbæk Pedersen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
31. oktober 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Embedsapparatet er til debat. Senest har Christian Maric og Gustav Jensen her i spalterne hos Altinget forsvaret nødvendigheden af et fagligt (tal)stærkt embedsapparat.

Og de har da også en pointe: Hvis fagligheden hos de ansatte i det regelproducerende maskineri ikke er i top, så betaler samfundet en ret høj pris. Lovsjusk, manglende overblik over konsekvenser, politiske beslutninger uden for lovens rammer, uhensigtsmæssig og uproportional håndhævelse af reglerne – bare tre eksempler på, hvad der følger, når embedsapparatet ikke er velfungerende.

Langt de fleste konkrete regler opfindes i embedsapparatet

Morten Jarlbæk Pedersen
Lovekspert og forfatter

Når vi i dag diskuterer overdrevent bureaukrati og regler, som det kræver en længere universitetsuddannelse at kunne forstå, peger pilen derfor på politikerne og ikke på det velvoksende embedsværk. Det er trods alt politikerne, der er ophav til de mange regler, borgerne og virksomhederne må leve med hver dag. Så langt har Christian Maric og Gustav Jensen fuldkommen ret.

Men at afskrive embedsapparatet noget som helst ansvar for eller nogen rolle i udviklingen er dog samtidig forkert. Helt forkert faktisk. I min bog om "Den defekte lovmaskine" er jeg inde på, hvordan det hænger sammen – men der findes derudover en ganske righoldig forskningslitteratur inden for både reguleringsstudier og public choice, der peger på, at embedsværket altså også har både sine egne interesser og sin egen logik.

Er der tale om skumle mennesker, der underminerer demokratiet med vilje? Nej, selvfølgelig ikke. Men embedsværkets systemlogik kan vi ikke bare sådan uden videre afskrive.

Læs også

Embedsværket har egne interesser

Og hvad indebærer den så? Den indebærer blandt andet, at den øgede politisering af embedsapparatet – som eksempelvis Dybvad-udvalget så fint dokumenterede – ikke kun har betydning i toppen. Den har også betydning for karrierevejene og karrierelogikken i systemet som helhed, og derfor i sidste ende også på, hvilke medarbejdere der tiltrækkes.

Der er en grund til, at man mange steder i dag i højere grad ansætter folk med 'politisk tæft' end med for eksempel klare juridiske kompetencer.

Vi skal heller ikke uden videre afskrive, at embedsværkets forskellige tandhjul har egne interesser. Man kæmper om ressourcer, indflydelse og 'en plads i solen'. Der er mere end én grund til, at så mange ministerier, styrelser med mere rundt omkring har et horn i siden på Finansministeriet – også selvom man sjældent vil indrømme det.

Derudover skal vi ikke bilde os ind, at det altid er politikerne, der er ophav til skøre regler og underlig administration. Langt de fleste konkrete regler opfindes i embedsapparatet, og der udstedes langt flere bekendtgørelser, end der vedtages love.

Læs også

Vi må rydde op i embedsværket

Selvom en ministers underskrift står på en bekendtgørelse, er det langt fra altid en garanti for, at ministeren reelt ved, hvad reglerne indebærer og har af konsekvenser. Og når regelbunken bliver for stor – og det er den allerede – så bliver det så meget desto sværere for politikerne at pege på, hvordan der skal ryddes op. Det hele er jo filtret sammen.

Så jo, det politiske ansvar for den bureaukratiske jungle er velkendt og anerkendt. Det er her, man finder ophavet til mange forhastede beslutninger, enkeltsagslovgivning og forjagede forlig. Men vi kan altså ikke nøjes med at rydde op dér, hvis lovmaskinen skal fungere bedre.

Bliver jeg populær af at skrive det her? Nej, og det er heller ikke meningen. Meningen er, at vi skal forstå, at hvis vi vil rydde op i bureaukratiet, så skal vi have blik for alle de ting, der er på spil.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026